Det andet brev til korintherne 7:1-16

7  Da vi altså har fået disse løfter,+ I elskede, skal vi rense os for alt hvad der besmitter kroppen og sindet,*+ så vores gudsfrygt kan gøre os mere og mere hellige.+  Gør plads til os i jeres hjerter.+ Vi har ikke behandlet nogen af jer uretfærdigt, vi har ikke skadet nogen af jer, vi har ikke udnyttet nogen af jer.+  Det siger jeg ikke for at fordømme jer. Jeg har jo allerede sagt at I er i vores hjerter, så I er hos os uanset om vi dør eller lever.  Men jeg taler meget frimodigt til jer. Jeg er meget stolt af jer. Jeg føler mig trøstet og styrket, ja, min glæde strømmer over midt i alle vores prøvelser.+  Da vi ankom til Makedonien,+ fandt vi slet ikke nogen ro, for vi blev konstant og på alle måder udsat for pres – udefra havde vi modstand, og indefra mærkede vi bekymringer.  Men Gud, som trøster dem der er nedtrykte,+ gav os trøst ved at Titus var der,  og ikke bare ved at han var der, men også ved den trøst han havde fået på grund af jer, for han bragte os melding tilbage om hvor meget I længes efter mig, om jeres store sorg og jeres oprigtige omsorg for mig. Det gjorde mig endnu mere glad.  Selvom jeg gjorde jer kede af det med mit brev,+ fortryder jeg det ikke. Ja, hvis jeg i begyndelsen fortrød det (fordi brevet gjorde jer kede af det, også selvom det kun var kortvarigt),  så glæder jeg mig nu – ikke over at I blev kede af det, men over at jeres sorg fik jer til at angre. I blev jo kede af det på en måde som Gud vil det, så det vi skrev til jer, var altså ikke til skade for jer. 10  At blive ked af det på en måde som Gud vil det, fremkalder nemlig en anger der fører til frelse, og det er der ingen grund til at fortryde.+ Men hvis man kun bliver ked af det på samme måde som mennesker i verden, fører det til død. 11  Se selv hvor meget godt det fremkaldte hos jer da I blev kede af det på en måde som Gud vil det! I rensede jer, ja, I blev oprørt over det der var sket, ja, I blev fyldt med frygt for Gud, med ønsket om at vise anger, ja, med iver, og I rettede det der var forkert!+ I viste på enhver måde at I var rene i denne sag. 12  Da jeg skrev til jer, var det altså ikke på grund af ham der havde handlet forkert,+ og heller ikke på grund af den det var gået ud over, men jeg skrev for at det kunne blive helt klart, også over for Gud, at I var ivrige efter at følge vores anvisninger. 13  Det er derfor vi har følt os trøstede. Men foruden at vi følte os trøstede, blev vi meget opmuntrede fordi Titus var så glad. I havde jo alle sammen opmuntret ham. 14  Jeg havde fortalt ham hvor stolt jeg er af jer, og det har vist sig at være helt berettiget. Ligesom alt det vi har sagt til jer, er sandt, sådan har vores rosende ord om jer til Titus også vist sig at være sande. 15  Og han holder endnu mere af jer når han tænker på hvor lydige I alle sammen var, og hvor respektfulde og dybt berørte I var+ da I tog imod ham. 16  Jeg glæder mig over at jeg i et og alt kan have tillid til jer.

Fodnoter

Bogst.: “kød og ånd”.

Studienoter

helbredt: Bogst.: “renset”, dvs. da Naaman blev helbredt for sin spedalskhed. (2Kg 5:3-10, 14) Ifølge Moses’ Lov gjorde denne sygdom et menneske ceremonielt urent. (3Mo 13:1-59) Derfor anvendes det græske udtryk ofte i forbindelse med spedalske der blev helbredt. – Mt 8:3; 10:8; Mr 1:40, 41.

skal vi rense os for alt hvad der besmitter: Det græske udsagnsord der er gengivet med “rense”, og lignende beslægtede udtryk har en bred betydning. Disse udtryk kan sigte til fysisk renhed (Mt 23:25), ceremoniel renhed (Lu 2:22; 5:14; Joh 11:55), at være renset for synd (2Pe 1:9) og det at have et rent sind, hjerte og en ren samvittighed (1Ti 1:5; Tit 1:15; He 9:14). Udsagnsordet kan også anvendes i forbindelse med at kurere en sygdom. (Mt 8:2; 11:5; Mr 1:40-42; Lu 17:14; se studienote til Lu 4:27). Her bruger Paulus det i den bredest mulige betydning og refererer til fysisk, moralsk og åndelig renhed.

kroppen og sindet: Der findes handlinger og vaner som kan besmitte og skade kroppen. Hvis man ser stort på de værdier og moralnormer der findes i Bibelen, besmitter man sindet. Samlet set dækker “kroppen og sindet” alle sider af en kristens liv, både fysisk og moralsk.

så vores gudsfrygt kan gøre os mere og mere hellige: I De Kristne Græske Skrifter indeholder de ord der gengives med “hellig” og “hellighed”, tanken om at være sat til side til tjenesten for Jehova. Betydningen af ordene her og andre steder i Bibelen sigter desuden til et menneskes rene adfærd. (Mr 6:20; 1Pe 1:15, 16) Det græske udtryk der er gengivet med “mere og mere”, står her i en form der indikerer at noget lidt efter lidt bliver fuldendt. Det viser at en person ikke bliver hellig fra det ene øjeblik til det andet. Kristne arbejder derimod på hele tiden at komme tættere og tættere på Guds fuldkomne normer. Det der motiverer dem, er sund “gudsfrygt”, noget der bygger på kærlighed og dyb respekt, eller ærefrygt, for ham. – Sl 89:7.

Gør plads til os i jeres hjerter: Eller “Luk jeres hjerter op for os; Tag imod os”. Det græske ord (choreo) betyder bogstaveligt “at give (skabe) rum for”. Ifølge et leksikon er det her brugt i overført forstand i betydningen “at være åben, at have et ‘stort hjerte’”.

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds. Temaet i denne forkyndelse var Guds rige. I Apostlenes Gerninger forekommer udtrykket “Guds rige” seks gange. Den første forekomst er i ApG 1:3, hvor Jesus taler om dette rige i løbet af de 40 dage efter at han er blevet oprejst, og inden han stiger til himlen. Guds rige fortsatte med at være det gennemgående tema i apostlenes forkyndelse. – ApG 8:12; 14:22; 19:8; 28:23.

taler meget frimodigt: Eller “taler åbenhjertigt; taler ligeud”. Det græske ord parresia har grundbetydningen “frimodighed i tale”. Med andre ord siger Paulus til korintherne: “Jeg siger tingene som de er, til jer.” – Se studienote til ApG 28:31.

fik jeg ingen ro i sindet fordi jeg ikke fandt min bror Titus: Paulus skrev 1. Korinther mens han var i Efesos. Det var et brev der indeholdt en kraftig vejledning. Så sendte han Titus til Korinth for at hjælpe til med indsamlingen til brødrene i Judæa der var i nød. (2Kt 8:1-6) Paulus havde håbet at møde Titus i Troas, men da han ikke fandt ham dér, sagde han at han ikke fik ro i sindet. Måske var Paulus skuffet fordi han gerne ville have hørt fra Titus hvordan korintherne havde reageret på hans alvorlige brev. Paulus havde åbent givet udtryk for sine følelser over for de kristne i Korinth og fortalt hvor meget han holdt af dem. Derfra “rejste [han] videre til Makedonien”, og her mødte han Titus, der kunne fortælle gode nyheder. Paulus blev meget lettet og glad da han hørte at menigheden havde reageret positivt på vejledningen. – 2Kt 7:5-7; se studienote til 2Kt 7:5.

vi: Bogst.: “vores kød”. Det græske ord sarx sigter her til den fysiske krop.

vi blev konstant og på alle måder udsat for pres: Mens Paulus var i Efesos, skrev han sit første inspirerede brev til korintherne og sendte Titus for at hjælpe menigheden. Paulus ventede spændt på at Titus skulle komme tilbage og fortælle hvordan korintherne havde reageret på brevet, men der gik noget tid før han mødtes med Titus. I 2Kt 2:12, 13 siger Paulus at han ikke havde ‘ro i sindet fordi han ikke fandt sin bror Titus’. (Se studienote til 2Kt 2:13). Her i 2Kt 7:5 forklarer han at efter at han var rejst til Makedonien, blev han endnu mere urolig på grund af den store modstand han mødte i forkyndelsen. Der var modstand udefra, nemlig voldsom forfølgelse der bragte dem i livsfare (2Kt 1:8), og indefra mærkede de bekymringer, dvs. bekymringer angående menighederne, som den i Korinth. Da Titus endelig ankom og fortalte Paulus om korinthernes positive reaktion på brevet, var det en stor fysisk og følelsesmæssig lettelse for Paulus og hans medarbejdere. – 2Kt 7:6.

under Kristus’ nærværelse: Dette udtryk forekommer første gang i Mt 24:3, hvor nogle af disciplene spørger Jesus om hvad der vil være “tegnet på [hans] nærværelse”. Det henviser til Jesus Kristus’ nærværelse fra det tidspunkt han blev indsat som messiansk Konge i det usynlige ved begyndelsen af de sidste dage for denne verdensordning. Det græske ord der er oversat med “nærværelse”, er parousia, og selvom mange oversættelser gengiver det med “komme”, betyder det bogstaveligt “det at være ved siden af”. Hans nærværelse ville strække sig over en periode, og ikke bare beskrive det øjeblik hvor nogen kommer eller ankommer. Denne betydning af parousia bliver indikeret i Mt 24:37-39, hvor “Noas dage ... før Vandfloden” bliver sammenlignet med “Menneskesønnens nærværelse”. Paulus anvender desuden parousia i Flp 2:12 til at beskrive at han er “sammen med” nogen som kontrast til at han “ikke er sammen” med dem. (Se studienote til 1Kt 16:17). Så Paulus forklarer altså at opstandelsen til liv i himlen for dem der tilhører Kristus, dvs. Kristus’ salvede brødre og medarvinger, ville foregå noget tid efter at Jesus var blevet indsat som Konge i Guds rige i himlen.

at Titus var der: Eller “Titus’ nærværelse”. Her anvender Paulus det græske ord parousia om Titus, en af hans medarbejdere. Selvom mange oversættelser gengiver det med “ankomst” eller “komme”, støttes tanken om ‘nærværelse’ eller ‘at være der’ af den måde Paulus bruger det på i Flp 2:12 til at beskrive at han er “sammen med” nogen som kontrast til at han “ikke er sammen” med dem. – Se studienote til 1Kt 15:23.

jeres oprigtige omsorg: Bogst.: “jeres nidkærhed”. Det samme græske ord er gengivet med “iver” i 2Kt 7:11. Nogle bibelforskere mener at den gentagne brug af stedordet “jeres” understreger at Paulus var overbevist om at korintherne virkelig længtes efter at se ham og havde oprigtig omsorg for ham. Han havde også omsorg for dem, og de var kede af den sorg de havde været årsag til. Paulus blev lettet og meget glad da han hørte hvilke følelser korintherne havde.

ked af det på en måde som Gud vil det ... ked af det på samme måde som mennesker i verden: Her skelner Paulus mellem to måder at blive ked af det på. “At blive ked af det på en måde som Gud vil det”, fremkalder anger. Det er et resultat af at personen erkender at det forkerte han har gjort, er en synd mod Gud. Denne indstilling motiverer ham til at søge Guds tilgivelse og korrigere sin forkerte kurs. Det var på den måde de kristne i Korinth blev kede af det, og det førte til at de blev på vejen til frelse. (2Kt 7:8, 9, 11; se studienote til 2Kt 7:9). I modsætning hertil kan det at blive “ked af det på samme måde som mennesker i verden” få en person til at fortryde det han har gjort, fordi han er blevet afsløret eller må leve med ubehagelige konsekvenser. Men der er ikke tale om oprigtig sorg over selve synden eller over at hans forhold til Gud har lidt skade. At blive ked af det på den måde motiverer ikke en til at bede Gud om tilgivelse, og i sidste ende “fører det til død”.

kede af det på en måde som Gud vil det: Dvs. at de kristne i Korinth ikke bare fortrød det de havde gjort, men deres sorg fik dem til at angre. I sit forrige brev havde Paulus irettesat menigheden fordi de tolererede at en mand levede på en seksuelt umoralsk måde. (1Kt 5:1, 2, 13) Men korintherne tog irettesættelsen til sig, og hele menigheden fik det rigtige syn på sagen og accepterede ikke længere hans synd. Desuden angrede den umoralske mand oprigtigt sin synd. (2Kt 2:6-8; 7:11) Disse kristne blev kede af det på en måde som Gud vil det, og det motiverede dem til at søge Guds tilgivelse og korrigere deres kurs og bringe den i harmoni med Guds vilje. – Se studienote til 2Kt 7:10.

kede af det på en måde som Gud vil det: Dvs. at de kristne i Korinth ikke bare fortrød det de havde gjort, men deres sorg fik dem til at angre. I sit forrige brev havde Paulus irettesat menigheden fordi de tolererede at en mand levede på en seksuelt umoralsk måde. (1Kt 5:1, 2, 13) Men korintherne tog irettesættelsen til sig, og hele menigheden fik det rigtige syn på sagen og accepterede ikke længere hans synd. Desuden angrede den umoralske mand oprigtigt sin synd. (2Kt 2:6-8; 7:11) Disse kristne blev kede af det på en måde som Gud vil det, og det motiverede dem til at søge Guds tilgivelse og korrigere deres kurs og bringe den i harmoni med Guds vilje. – Se studienote til 2Kt 7:10.

ked af det på en måde som Gud vil det ... ked af det på samme måde som mennesker i verden: Her skelner Paulus mellem to måder at blive ked af det på. “At blive ked af det på en måde som Gud vil det”, fremkalder anger. Det er et resultat af at personen erkender at det forkerte han har gjort, er en synd mod Gud. Denne indstilling motiverer ham til at søge Guds tilgivelse og korrigere sin forkerte kurs. Det var på den måde de kristne i Korinth blev kede af det, og det førte til at de blev på vejen til frelse. (2Kt 7:8, 9, 11; se studienote til 2Kt 7:9). I modsætning hertil kan det at blive “ked af det på samme måde som mennesker i verden” få en person til at fortryde det han har gjort, fordi han er blevet afsløret eller må leve med ubehagelige konsekvenser. Men der er ikke tale om oprigtig sorg over selve synden eller over at hans forhold til Gud har lidt skade. At blive ked af det på den måde motiverer ikke en til at bede Gud om tilgivelse, og i sidste ende “fører det til død”.

anger: Det græske ord metanoia indeholder tanken om en ændring i tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng indbefatter anger et ønske om at reparere eller genoprette ens forhold til Gud. En der har syndet, og som angrer oprigtigt, fortryder det forkerte han har gjort, og er besluttet på ikke at begå synden igen. Han ændrer sin handlemåde. Paulus skriver her at en sådan anger fører til frelse. – Se Ordforklaring.

kede af det på en måde som Gud vil det: Dvs. at de kristne i Korinth ikke bare fortrød det de havde gjort, men deres sorg fik dem til at angre. I sit forrige brev havde Paulus irettesat menigheden fordi de tolererede at en mand levede på en seksuelt umoralsk måde. (1Kt 5:1, 2, 13) Men korintherne tog irettesættelsen til sig, og hele menigheden fik det rigtige syn på sagen og accepterede ikke længere hans synd. Desuden angrede den umoralske mand oprigtigt sin synd. (2Kt 2:6-8; 7:11) Disse kristne blev kede af det på en måde som Gud vil det, og det motiverede dem til at søge Guds tilgivelse og korrigere deres kurs og bringe den i harmoni med Guds vilje. – Se studienote til 2Kt 7:10.

rene: Eller “uskyldige”. Menigheden i Korinth tog Paulus’ vejledning i hans forrige brev til sig og fjernede en umoralsk mand fra menigheden. (1Kt 5:1-5, 13; se studienote til 2Kt 7:9). Det betød at menigheden igen befandt sig i en ren tilstand og kunne betragtes som uskyldig med hensyn til det forkerte der var foregået. Men Paulus vidste at hvis menigheden skulle bevares ren, måtte de være på vagt over for seksuel umoral, og senere i dette brev opfordrer han dem til netop det. – 2Kt 12:20, 21.

lydige: Det græske ord for lydighed er beslægtet med udsagnsordet hypakouo, der bogstaveligt betyder “at høre under”, dvs. at høre (lytte) underdanigt. Jesus viste det fuldkomne eksempel på lydighed mod sin Far, og “på grund af [hans] lydighed” blev mange velsignet. (Ro 5:19) I denne sammenhæng refererer det græske ord til lydighed mod dem Gud har udvalgt som sine repræsentanter. Paulus roser her de kristne i Korinth fordi de respektfuldt adlød den vejledning der blev givet af den ældste der besøgte dem, nemlig Titus. – 2Kt 7:13-16.

kan have tillid til jer: Eller muligvis: “kan være ved godt mod på grund af jer”. Paulus roser brødrene i Korinth fordi de respektfuldt adlød den vejledning der blev givet af den ældste der besøgte dem, nemlig Titus. (2Kt 7:13-15) Den måde de reagerede på, havde også en positiv virkning på Paulus; han glædede sig fordi han vidste at han kunne “have tillid” til dem.

Medieindhold