Anden Kongebog 22:1-20

22  Josija+ var otte år da han blev konge, og han regerede 31 år i Jerusalem.+ Hans mor hed Jedida og var datter af Adaja fra Boskat.+  Han gjorde det der var rigtigt i Jehovas øjne, og fulgte i sin forfar Davids fodspor+ uden at afvige fra dem, hverken til højre eller til venstre.  I sit 18. år sendte kong Josija sekretæren Shafan, søn af Meshullams søn Asalja, hen til Jehovas hus.+ Han sagde til ham:  “Gå op til ypperstepræsten Hilkija+ og sig at han skal hente de penge der er blevet bragt ind i Jehovas hus,+ de penge dørvogterne har indsamlet fra folket.+  De skal give pengene til dem der fører tilsyn med arbejdet i Jehovas hus, og de skal så give dem videre til dem der skal udføre arbejdet og reparere skaderne på* Jehovas hus,+  det vil sige håndværkerne, bygningsarbejderne og murerne. De skal bruge pengene til at købe tømmer og tilhuggede sten til reparation af huset.+  Men de skal ikke aflægge regnskab for de penge de får, for man kan stole på dem.”+  Ypperstepræsten Hilkija sagde senere til sekretæren Shafan:+ “Jeg har fundet Lovbogen+ i Jehovas hus.” Hilkija gav bogen til Shafan, der begyndte at læse i den.+  Sekretæren Shafan gik så ind til kongen og sagde til ham: “Dine tjenere har samlet de penge sammen* der fandtes i huset, og de har udleveret dem til dem der fører tilsyn med arbejdet i Jehovas hus.”+ 10  Sekretæren Shafan sagde også til kongen: “Præsten Hilkija har givet mig en bog.”+ Så begyndte Shafan at læse op af den for kongen. 11  Så snart kongen hørte ordene i Lovbogen, flængede han sit tøj.+ 12  Kongen gav så præsten Hilkija og Ahikam,+ Shafans søn, og Akbor, Mikajas* søn, og sekretæren Shafan og kongens tjener Asaja denne befaling: 13  “Gå hen og spørg Jehova for mig og for folket og for hele Juda angående ordene i denne bog der er blevet fundet. Jehovas vrede som er flammet op imod os, er nemlig stor,+ for vores forfædre har ikke adlydt ordene i bogen og rettet sig efter alt det der er skrevet til os.” 14  Så gik præsten Hilkija, Ahikam, Akbor, Shafan og Asaja hen til profetinden+ Hulda. Hun var gift med Shallum, som var søn af Harhas’ søn Tikva, og som førte tilsyn med garderoben. Hun boede i den nye* del af Jerusalem, og der talte de med hende.+ 15  Hun sagde til dem: “Jehova, Israels Gud, siger: ‘Sig til den mand der sendte jer til mig: 16  “Jehova siger: ‘Jeg vil ramme dette sted og dets indbyggere med ulykke, ja, med alt det der står skrevet i den bog Judas konge har læst.+ 17  De har nemlig svigtet mig. De lader røgen fra deres ofre stige op til andre guder,+ og de krænker mig med alle deres handlinger.+ Derfor vil min vrede flamme op imod stedet her, og den kan ikke slukkes.’”+ 18  Men sig til Judas konge, der har sendt jer for at bede Jehova om råd: “Jehova, Israels Gud, siger med hensyn til de ord du hørte: 19  ‘Dit hjerte var modtageligt,* og du ydmygede dig+ foran Jehova da du hørte hvad jeg har udtalt mod stedet her og dets indbyggere – at de vil blive ramt af forbandelse, og at de vil blive til skræk og advarsel – og du flængede dit tøj+ og græd foran mig. Af den grund har jeg lyttet til dig, erklærer Jehova. 20  Det er derfor du skal samles til dine forfædre* og vil blive lagt i din grav i fred så du ikke kommer til at se al den ulykke som jeg bringer over stedet her.’”’” Det svar bragte de så til kongen.

Fodnoter

Eller “revnerne i”.
Bogst.: “hældt ... ud”.
Eller “Mikas”.
Eller “anden”.
Bogst.: “blødt”.
Et poetisk udtryk for døden.

Studienoter

Medieindhold