Det første brev til korintherne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. Papyruskodeksen kendt som P⁴⁶ viser at afskrivere gjorde brug af titler på bibelbøger. Denne kodeks er den tidligst kendte samling af Paulus’ breve, ofte dateret til omkring år 200. Den indeholder ni af hans breve. I denne kodeks har Paulus’ første inspirerede brev til korintherne en titel der lyder: Pros Korinthious A (“Til korinthere 1”). (Se Mediegalleri: “Paulus’ første brev til korintherne”). Andre tidlige håndskrifter som Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede indeholder samme titel. I disse håndskrifter forekommer titlen både i begyndelsen af brevet og i slutningen.

Det første brev til thessalonikerne Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. – Se studienote til 1Kt Titel.

Silvanus: Det er åbenbart en latinsk form af det græske navn Silas. – Se studienote til 2Kt 1:19.

menigheden i Thessalonika: Thessalonika var en velhavende by og den vigtigste havneby i Makedonien da Paulus og Silas kom dertil omkring år 50 e.v.t. (Se Ordforklaring: “Thessalonika”). Deres besøg og tjeneste i Thessalonika førte til at der blev oprettet en menighed som kom ud for stor forfølgelse. (ApG 17:1-10, 13, 14; se studienote til 1Ts 1:6). Paulus besøgte sikkert byen igen på vejen gennem Makedonien på sine efterfølgende rejser. – ApG 20:1-3; 1Ti 1:3.

Silvanus: Denne bror bliver også omtalt af Paulus i 1Ts 1:1 og 2Ts 1:1 og af Peter i 1Pe 5:12. I Apostlenes Gerninger bliver han kaldt Silas. Lukas’ beretning viser at han var en af de fremtrædende brødre i menigheden i Jerusalem i det første århundrede. Han var profet og rejste sammen med Paulus på hans anden missionsrejse. Silvanus var åbenbart romersk statsborger, og det kan være forklaringen på hvorfor hans romerske navn bliver brugt her. – ApG 15:22, 27, 40; 16:19, 37; 17:14; 18:5

trods mange prøvelser: Det henviser til den forfølgelse menigheden i Thessalonika blev udsat for kort efter at Paulus og Silas havde forkyndt den gode nyhed for dem. Fanatiske jødiske modstandere var rasende over at den gode nyhed blev udbredt, og derfor fik de en folkemængde til at angribe det hus hvor Paulus boede. Da de ikke kunne finde Paulus, slæbte de hans vært, Jason, og andre kristne hen til byens ledere og anklagede dem for at tilskynde til oprør. Brødrene opfordrede Paulus og Silas til at forlade byen om natten og rejse til Berøa. (ApG 17:1-10) Det er tydeligt at Jehovas hellige ånd hjalp de kristne i Thessalonika til at bevare glæden trods forfølgelse.

jeres trofaste arbejde, jeres kærlige slid og den udholdenhed I har vist på grund af jeres håb: Paulus kæder de thessaloniske kristnes arbejde sammen med tro, kærlighed og håb. På græsk er de ord der er gengivet med “trofaste”, “kærlige” og “håb”, alle sammen navneord. Så passagen kan også oversættes “jeres arbejde som følge af tro, jeres slid som følge af kærlighed og jeres udholdenhed som følge af håb”. De egenskaber hjalp de kristne i Thessalonika til at holde sig aktive og holde ud. Bibelen kæder ofte tro, kærlighed og håb sammen med det at være flittig i tjenesten for Gud. – 1Kt 13:13; Ga 5:5, 6; Kol 1:4, 5; 1Ts 5:8; He 6:10-12; 10:22-24; 1Pe 1:21, 22.

på grund af jeres håb til vores Herre Jesus Kristus: Kristne kan udholde selv svære prøvelser hvis de håber på Jesus Kristus. Det håb indbefatter tro på at Kristus skal herske som konge i Guds rige, og at Guds løfter vil blive opfyldt. (ApG 3:21) Når håbet bliver til virkelighed, vil alle de prøvelser man har gennemlevet, virke ubetydelige. Håbet vil hjælpe kristne til ikke at blive overvældet af fortvivlelse og miste troen på Jehova. (Ro 5:4, 5; 8:18-25; 2Kt 4:16-18; Åb 2:10) Senere i sit brev sammenligner Paulus håbet med en hjelm. – Se studienote til 1Ts 5:8.

tage håbet om frelse på som en hjelm: Ligesom en hjelm beskytter en soldats hoved, beskytter håbet om frelse en kristens tanker og sind. Paulus bruger billederne med en hjelm og et brystharnisk lige efter at han har understreget hvor vigtigt det er man holder sig åndeligt vågen. (1Ts 5:6, 7) Når en kristen har den hjelm på som Paulus taler om, vil han have ‘blikket fast rettet mod den løn han vil få’, ligesom Moses. (He 11:26) Hvis han holder sit håb om frelse stærkt, vil han kunne være åndeligt vågen. – Se studienote til Ef 6:17.

stærk overbevisning: Eller “fuld og fast forvisning”. De kristne i Thessalonika kunne se at Paulus og hans rejsefæller havde en stærk tro på det de forkyndte om. Deres overbevisning var tydelig i den måde de talte på, og den måde de levede på.

trods mange prøvelser: Det henviser til den forfølgelse menigheden i Thessalonika blev udsat for kort efter at Paulus og Silas havde forkyndt den gode nyhed for dem. Fanatiske jødiske modstandere var rasende over at den gode nyhed blev udbredt, og derfor fik de en folkemængde til at angribe det hus hvor Paulus boede. Da de ikke kunne finde Paulus, slæbte de hans vært, Jason, og andre kristne hen til byens ledere og anklagede dem for at tilskynde til oprør. Brødrene opfordrede Paulus og Silas til at forlade byen om natten og rejse til Berøa. (ApG 17:1-10) Det er tydeligt at Jehovas hellige ånd hjalp de kristne i Thessalonika til at bevare glæden trods forfølgelse.

Akaja: I De Kristne Græske Skrifter sigter Akaja til den romerske provins i det sydlige Grækenland, hvor Korinth var hovedstad. Da kejser Augustus i 27 f.v.t. reorganiserede de to græske provinser, Makedonien og Akaja, kom navnet Akaja til at betegne hele Peloponnes og en del af det græske fastland. Provinsen Akaja hørte under det romerske senat og blev styret af en prokonsul fra hovedstaden, Korinth. (2Kt 1:1) Andre byer i provinsen Akaja der nævnes i De Kristne Græske Skrifter, var Athen og Kenkreæ. (ApG 18:1, 18; Ro 16:1) Akaja og naboprovinsen mod N, Makedonien, blev ofte nævnt sammen. – ApG 19:21; Ro 15:26; 1Ts 1:7, 8; se Tillæg B13.

Akaja: Se Ordforklaring; se også studienote til ApG 18:12.

spredt: Ordet er en gengivelse af det græske ord execheomai, der kun findes her i De Kristne Græske Skrifter. Det indeholder tanken om en lyd der spreder sig fra kilden og giver genlyd i alle retninger. Paulus er tydeligvis glad for at “Jehovas ord” er blevet spredt til de romerske provinser Makedonien og Akaja og endnu længere væk. Ved at rose de kristne i Thessalonika for det de har gjort for at udbrede den gode nyhed, indikerer Paulus at det ikke kun er apostlene men alle kristne der skal forkynde.

Jehovas ord: Eller “budskabet fra Jehova”. Dette udtryk bruges mange gange i De Hebraiske Skrifter, hvor det ofte henviser til et profetisk budskab fra Jehova. (Eksempler på det findes i Esa 1:10; Jer 1:4, 11; Eze 3:16; 7:1; Jon 1:1). I De Kristne Græske Skrifter henviser udtrykket til det kristne budskab, der kommer fra Jehova, og som handler om den vigtige rolle Jesus Kristus har i gennemførelsen af Guds hensigt. Det bliver ofte brugt i Apostlenes Gerninger i forbindelse med udbredelsen af kristendommen. – ApG 8:25; 12:24; 13:44, 48, 49; 15:35, 36; 16:32; 19:20; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; 1Ts 1:8.

jeres afguder: Afgudsdyrkelse var meget udbredt i Thessalonika. Byen var fyldt med helligdomme til ære for guder som Dionysos, Zeus, Artemis og Apollos samt nogle egyptiske guddomme og Kabiros, der var skytsgud for Thessalonika. Desuden betragtede nogle det måske som oprør mod Rom hvis man nægtede at tilbede kejseren. Tilbedelsen ved nogle af byens afgudstempler var forbundet med seksuel umoral og promiskuitet, og Paulus advarede thessalonikerne mod den måde at leve på. – 1Ts 4:3-8.

vendte om til Gud: Paulus bruger et udsagnsord der betyder “at vende sig om” i bogstavelig forstand, men her og andre steder henviser det til at man vender sig væk fra en forkert måde at leve på og vender sig til Gud. (Se studienote til ApG 3:19). De kristne havde forkastet tilbedelsen af afguder og var begyndt at tilbede “en Gud der er levende og sand”.

at tjene: Eller “at være træl af”. Det græske ord der er gengivet med “at tjene” henviser til det at tjene andre, som regel som træl for én herre. Her bruges udtrykket i overført betydning om at tjene Gud med et udelt hjerte. (ApG 4:29; Ro 6:22; 12:11) Paulus vidste at det “at tjene en Gud der er levende og sand”, giver et meget bedre liv end hvis man er træl af afguder, mennesker eller synd. – Ro 6:6; 1Kt 7:23; se studienoter til Mt 6:24; Ro 1:1.

en træl for Kristus Jesus: Det græske ord doulos, der gengives med “en træl”, henviser som regel til en person der ejes af en anden, ofte en købt træl. (Mt 8:9; 10:24, 25; 13:27) Udtrykket bruges også i overført betydning om helhjertede tjenere for Gud og for Jesus Kristus. (ApG 2:18; 4:29; Ga 1:10; Åb 19:10) Jesus købte alle kristnes liv da han gav sit eget liv som en løsesum. Derfor tilhører kristne ikke sig selv, men betragter sig som “trælle for Kristus”. (Ef 6:6; 1Kt 6:19, 20; 7:23; Ga 3:13) De der skrev de inspirerede breve i De Kristne Græske Skrifter og gav vejledning til menighederne, viste alle at de underordnede sig Kristus, deres Herre, ved mindst én gang at omtale sig selv som ‘trælle for Kristus’. – Ro 1:1; Ga 1:10; Jak 1:1; 2Pe 1:1; Jud 4; Åb 1:1.

være træl for: Det græske udsagnsord sigter til det at arbejde som træl, og en træl var kun ejet af én herre. Det Jesus her sagde, var at hvis man som kristen skal tjene Gud helt og fuldt sådan som han fortjener, kan man ikke samtidig være stærkt optaget af at samle sig materielle ejendele.

I skal ... angre og vende om: Det græske ord metanoeo, der oversættes med “angre”, indeholder tanken om “at ændre sind” og betyder at man ændrer tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng indbefatter anger et ønske om at reparere eller genoprette sit forhold til Jehova. En der har syndet, og som angrer oprigtigt, fortryder inderligt det forkerte han eller hun har gjort, og er besluttet på ikke at begå synden igen. (2Kt 7:10, 11; se studienoter til Mt 3:2, 8). Ægte anger får også synderen til at “vende om” ved at holde op med at gøre det forkerte og i stedet leve på en måde som Gud synes om. Både på hebraisk og græsk betyder udsagnsordene der er oversat med “at vende om” (hebraisk: shuv; græsk: strefo; epistrefo), “at vende tilbage; at vende om” i bogstavelig forstand. (1Mo 18:10; 50:14; Ru 1:6; ApG 15:36) Når ordet bruges til at betegne en positiv åndelig udvikling, kan det betyde at man efter at have gjort noget forkert vender om og genopretter sit gode forhold til Gud. – 1Kg 8:33; Eze 33:11; se studienoter til ApG 15:3; 26:20.

Guds kommende vrede: Paulus henviser her til at Gud i fremtiden vil eksekvere sin dom. Det vil være det ultimative udtryk for Guds retfærdige vrede over denne uretfærdige verden og over alle der nægter at anerkende ham som universets retmæssige hersker. – Se også 2Ts 1:6-9.