Det første brev til thessalonikerne 1:1-10

1  Fra Paulus, Silvanus*+ og Timotheus+ til menigheden i Thessalonika, der er forenet med Gud, Faren, og med Herren Jesus Kristus: Vi ønsker jer ufortjent godhed og fred.  Vi takker Gud for jer alle sammen hver gang vi nævner jer i vores bønner.+  Ja, over for vores Gud og Far bliver vi ved med at nævne jeres trofaste arbejde, jeres kærlige slid og den udholdenhed I har vist på grund af jeres håb+ til vores Herre Jesus Kristus.  Vi ved nemlig at han har udvalgt jer, I brødre som er elsket af Gud,  for da vi forkyndte den gode nyhed for jer, var det ikke bare med ord, men også med kraft og med hellig ånd og stærk overbevisning. I ved jo selv hvilken slags mennesker vi blev for jeres skyld.  Og I efterlignede os+ og Herren,+ for I tog imod ordet trods mange prøvelser,+ med den glæde som den hellige ånd giver,  så I blev et eksempel for alle de troende i Makedonien og i Akaja.  Faktisk har I ikke kun spredt Jehovas* ord til Makedonien og Akaja. Jeres tro på Gud er blevet kendt alle vegne.+ Vi behøver slet ikke at fortælle om den,  for folk fortæller selv om den første kontakt vi havde med jer, og om hvordan I forlod jeres afguder og vendte om til Gud+ for at tjene en Gud der er levende og sand, 10  og for at vente på hans Søn fra himlen,+ ham som han har oprejst fra de døde, nemlig Jesus – den der redder os fra Guds kommende vrede.+

Fodnoter

Også kaldet Silas.

Studienoter

Medieindhold