Første Samuelsbog 4:1-22

4  Og Samuels ord nåede ud til hele Israel. Israel rykkede nu ud for at møde filistrene i kamp. De slog lejr ved Eben-ha-Ezer, og filistrene havde slået lejr ved Afek.  Filistrene stillede op i kampformation mod israelitterne, men kampen gik dårligt for Israel, som blev besejret af filistrene og mistede omkring 4.000 mand ved fronten.  Da folkene kom tilbage til lejren, sagde de ældste i Israel: “Hvorfor tillod Jehova at vi blev besejret af* filistrene i dag?+ Lad os hente Jehovas pagts ark i Shilo+ så den kan være hos os og redde os fra vores fjender.”  Folkene sendte nogle mænd til Shilo, og de hentede pagtens ark, der tilhører Hærstyrkers Gud, Jehova, som troner over* keruberne.+ Elis to sønner, Hofni og Pinehas,+ fulgte også med den sande Guds pagts ark.  Så snart Jehovas pagts ark kom ind i lejren, hujede alle israelitterne så højt at jorden rystede.  Da filistrene hørte det, sagde de: “Hvorfor råber de sådan i hebræernes lejr?” Til sidst fandt de ud af at Jehovas ark var kommet ind i lejren.  Filistrene blev bange og sagde: “Gud er kommet til lejren!”+ De sagde også: “Det er ude med os, for sådan noget er aldrig sket før!  Det er ude med os! Hvem kan redde os fra denne majestætiske Gud? Det er den Gud der slog Egypten med alle slags plager i ørkenen.+  Vær modige og opfør jer som mænd, filistre, ellers bliver I hebræernes slaver, ligesom de har været jeres slaver.+ Opfør jer som mænd og kæmp!” 10  Så kæmpede filistrene, og israelitterne blev besejret.+ Hver mand flygtede til sit telt, og Israel led et meget stort tab – der faldt 30.000 mand af Israels fodfolk. 11  Desuden blev Guds ark taget som bytte, og Elis to sønner, Hofni og Pinehas, døde.+ 12  En mand fra Benjamins stamme løb væk fra fronten og nåede samme dag til Shilo – med flænget tøj og jord på hovedet.+ 13  Da manden nåede frem, sad Eli på sin stol ved vejen og ventede. Han var urolig* for den sande Guds ark.+ Manden kom ind i byen og fortalte hvad der var sket, og alle i byen begyndte at råbe og skrige. 14  Da Eli hørte det, spurgte han: “Hvad er det for en larm?” Manden skyndte sig hen til Eli og fortalte hvad der var sket. 15  (Eli var 98 år gammel, og hans øjne stirrede lige frem, og han kunne ikke se).+ 16  Manden sagde til Eli: “Jeg kommer lige fra fronten! Jeg er flygtet derfra i dag.” Til det spurgte han: “Hvad er der sket, min søn?” 17  Budbringeren fortalte: “Israel er flygtet for filistrene og har lidt et stort nederlag.+ Desuden er dine to sønner, Hofni og Pinehas, døde,+ og den sande Guds ark er blevet taget som bytte.”+ 18  I det øjeblik han nævnte den sande Guds ark, faldt Eli baglæns ned af sin stol ved siden af porten, og han brækkede halsen og døde, for han var gammel og tung. Han havde været dommer for Israel i 40 år. 19  Hans svigerdatter, Pinehas’ kone, var højgravid. Da hun hørte at den sande Guds ark var blevet taget, og at hendes svigerfar og hendes mand var døde, kom hendes veer uventet over hende, og hun satte sig på hug og fødte. 20  Eftersom hun var ved at dø, sagde kvinderne der stod hos hende: “Du skal ikke være bange, for du har født en søn.” Hun svarede ikke og tog sig ikke af det de sagde.* 21  Men hun gav drengen navnet Ikabod*+ og sagde: “Herligheden har forladt Israel og er blevet ført i eksil.”+ Det sagde hun fordi den sande Guds ark var blevet taget, og på grund af det der var sket med hendes svigerfar og hendes mand.+ 22  Hun sagde: “Herligheden har forladt Israel og er blevet ført i eksil, for den sande Guds ark er blevet taget.”+

Fodnoter

Bogst.: “Hvorfor har Jehova besejret os ved”.
Eller muligvis: “mellem”.
Bogst.: “Hans hjerte skælvede”.
Eller “og fæstede ikke sit hjerte ved det”.
Betyder “Hvor er herligheden?”

Studienoter

Medieindhold