Første Samuelsbog 28:1-25

28  På den tid samlede filistrene deres hære for at gå i krig mod Israel.+ Akish sagde derfor til David: “Du er nok klar over at du og dine mænd skal kæmpe sammen med mig.”+  David svarede: “Du ved selv hvad din tjener vil gøre.” Så sagde Akish til David: “Det er derfor jeg udnævner dig til min personlige livvagt.”*+  Samuel var død, og hele Israel havde sørget over ham og begravet ham i Rama, hans hjemby.+ Og Saul havde fjernet alle åndemedier og alle spåmænd og spåkvinder fra landet.+  Filistrene samledes og drog til Shunem,+ hvor de slog lejr. Saul samlede derfor hele Israel, og de slog lejr ved Gilboa.+  Da Saul fik øje på filistrenes lejr, blev han så bange at hans hjerte skælvede.+  Til trods for at Saul rådspurgte Jehova,+ svarede Jehova ham aldrig, hverken i drømme eller ved hjælp af Urim+ eller gennem profeterne.  Til sidst sagde Saul til sine tjenere: “Find en kvinde der er åndemedium,+ så vil jeg gå hen og spørge hende.” Hans tjenere svarede: “Der er en kvinde i En-Dor+ som er åndemedium.”  Saul forklædte sig for ikke at blive genkendt og gik til kvinden om natten sammen med to af sine mænd. Han sagde: “Jeg vil gerne have dig til at bruge dine evner som åndemedium+ ved at spå for mig og kalde den frem jeg beder dig om.”  Men kvinden sagde til ham: “Du må da vide at Saul har fjernet alle åndemedier og alle spåmænd og spåkvinder fra landet.+ Hvorfor prøver du så at lokke mig i en fælde og få mig slået ihjel?”+ 10  Saul sværgede ved Jehova og sagde: “Så sandt Jehova lever: Du vil ikke blive anklaget for noget!” 11  Kvinden sagde: “Hvem skal jeg kalde frem for dig?” Han svarede: “Kald Samuel frem.” 12  Da kvinden så “Samuel”,*+ skreg hun højt og sagde til Saul: “Hvorfor har du narret mig? Du er jo Saul!” 13  Kongen sagde til hende: “Vær ikke bange. Hvad ser du?” “Jeg ser en der ligner en gud, komme op af jorden,” svarede kvinden. 14  Han spurgte straks: “Hvordan ser han ud?” Hun svarede: “Det er en gammel mand der kommer op, og han er klædt i en ærmeløs overklædning.”+ Så var Saul klar over at det var “Samuel”, og han faldt på knæ og bøjede sig med ansigtet mod jorden. 15  “Samuel” sagde nu til Saul: “Hvorfor har du forstyrret mig ved at kalde mig frem?” Saul svarede: “Jeg er i store vanskeligheder. Filistrene kæmper mod mig, og Gud har forladt mig og svarer mig ikke mere, hverken gennem profeterne eller i drømme.+ Det er derfor jeg kalder på dig så du kan fortælle mig hvad jeg skal gøre.”+ 16  “Samuel” sagde: “Hvorfor spørger du mig? Jehova har jo forladt dig+ og er blevet din modstander. 17  Jehova vil gøre som han forudsagde gennem mig: Jehova vil rive kongedømmet ud af dine hænder og give det til en anden, til David.+ 18  Fordi du ikke adlød Jehova og ikke eksekverede hans brændende vrede over amalekitterne,+ gør Jehova sådan mod dig i dag. 19  Jehova vil også overgive både Israel og dig til filistrene,+ og i morgen vil du+ og dine sønner+ være hos mig. Jehova vil også overgive Israels hær til filistrene.”+ 20  Straks faldt Saul lige så lang han var, og han blev meget bange på grund af det “Samuel” havde sagt. Han havde ingen kræfter tilbage, for han havde ikke spist noget hele dagen og hele natten. 21  Kvinden gik hen til Saul og så at han var dybt rystet, og sagde til ham: “Jeg har gjort som du sagde, herre. Jeg satte mit liv på spil+ og adlød dig. 22  Så lyt nu til hvad jeg siger til dig, herre. Lad mig sætte et stykke brød foran dig, og spis så du har kræfter til at gå videre.” 23  Men han nægtede og sagde: “Jeg vil ikke have noget at spise.” Både hans tjenere og kvinden blev dog ved med at insistere. Til sidst lyttede han til dem og rejste sig op og satte sig på sengen. 24  Kvinden havde en fedekalv i huset, så den skyndte hun sig at slagte.* Så tog hun noget mel og æltede en dej og bagte usyrnet brød. 25  Hun serverede det for Saul og hans tjenere. Efter at de havde spist, rejste de sig og tog afsted samme nat.+

Fodnoter

Bogst.: “til beskytter af mit hoved alle dagene”.
Eller “noget der lignede Samuel”.
Eller “ofre”.

Studienoter

Medieindhold