Første Samuelsbog 12:1-25
12 Til sidst sagde Samuel til hele Israel: “Jeg har gjort* alt hvad I bad mig om, og jeg har udnævnt en konge over jer.+
2 Her er den konge der skal lede* jer!+ Selv er jeg blevet gammel og gråhåret, og mine sønner er hos jer.+ Jeg har ledt jer lige siden jeg var ung.+
3 Her er jeg. Hvis I har noget at anklage mig for, så sig det foran Jehova og foran hans salvede.+ Har jeg taget en okse eller et æsel fra nogen?+ Har jeg udnyttet eller undertrykt nogen? Eller har jeg taget imod bestikkelse* fra nogen for at se den anden vej?+ Hvis jeg har, vil jeg gøre det godt igen.”+
4 Til det sagde de: “Du har ikke udnyttet eller undertrykt os eller taget imod noget som helst fra nogen.”
5 Så sagde han til dem: “Jehova og hans salvede er i dag vidner på at I ikke har fundet noget at anklage mig for.”* Til det sagde de: “Han er vidne.”
6 Så sagde Samuel til folket: “Jehova, der brugte Moses og Aron og førte jeres forfædre ud af Egypten,+ er vidne.
7 Stil jer nu op, så vil jeg dømme jer foran Jehova og minde jer om alt det gode* Jehova har gjort for jer og jeres forfædre.
8 Efter at Jakob var kommet til Egypten,+ begyndte jeres forfædre at råbe til Jehova om hjælp.+ Jehova sendte Moses+ og Aron så de kunne føre jeres forfædre ud af Egypten og lade dem slå sig ned her.+
9 Men de glemte Jehova deres Gud, og han overgav*+ dem til Sisera,+ Hasors hærfører, og til filistrene+ og til Moabs konge,+ som alle angreb dem.
10 De råbte til Jehova om hjælp+ og sagde: ‘Vi har syndet,+ for vi har forladt Jehova for at tjene baalerne+ og astarterne;+ red os nu fra vores fjender så vi kan tjene dig.’
11 Jehova sendte så Jerubbaal+ og Bedan og Jefta+ og Samuel+ og reddede jer fra jeres fjender hele vejen rundt om jer så I kunne bo trygt og godt.+
12 Da I så Nahash,+ ammonitternes konge, komme imod jer, sagde I til mig: ‘Vi vil have en konge!’+ – selvom Jehova jeres Gud er jeres Konge.+
13 Her er den konge I har valgt, den I har bedt om. Nu har Jehova udnævnt en konge over jer.+
14 Hvis I frygter Jehova,+ tjener ham+ og adlyder hans befalinger+ og ikke gør oprør mod Jehova, og hvis både I og den konge der regerer over jer, følger Jehova jeres Gud, vil det gå jer godt.
15 Men hvis I ikke adlyder Jehovas befalinger, men gør oprør mod Jehova, vil Jehovas hånd være imod jer og jeres fædre.+
16 Stil jer nu op og se det fantastiske som Jehova vil gøre for øjnene af jer.
17 Er det ikke midt i hvedehøsten? Jeg vil råbe til Jehova og bede ham om at få det til at tordne og regne. Så vil I blive klar over og forstå hvor ondt I har båret jer ad i Jehovas øjne ved at forlange en konge.”+
18 Så råbte Samuel til Jehova, og samme dag fik Jehova det til at tordne og regne. Hele folket blev meget bange for Jehova og for Samuel.
19 Og hele folket sagde til Samuel: “Bed til Jehova din Gud for dine tjenere,+ for vi ønsker ikke at dø. Oven i alle vores synder har vi nemlig gjort endnu en ond ting ved at forlange en konge.”
20 Samuel sagde til folket: “I skal ikke være bange selvom I har gjort så meget ondt. Nu må I bare ikke holde op med at følge Jehova,+ men I skal tjene Jehova af hele jeres hjerte.+
21 Vend jer ikke væk for at følge de tomme afguder,*+ som ikke er til gavn for nogen+ og ikke kan redde nogen, for de er jo tomme.*
22 For sit store navns skyld+ vil Jehova ikke svigte sit folk,+ for Jehova har besluttet at I skal være hans folk.+
23 Det er utænkeligt for mig at synde mod Jehova ved at holde op med at bede for jer. Jeg vil blive ved med at lære jer om den gode og rigtige vej.
24 Frygt nu Jehova,+ og tjen ham trofast* af hele jeres hjerte, for se hvor store ting han har gjort for jer.+
25 Men hvis I stædigt fortsætter med at gøre hvad der er ondt, vil både I og jeres konge+ blive revet bort.”+
Fodnoter
^ Bogst.: “lyttet til jeres stemme med hensyn til”.
^ Bogst.: “går foran”.
^ Eller “en løsesum”.
^ Bogst.: “fundet noget som helst i min hånd”.
^ Bogst.: “alle de retfærdige gerninger”.
^ Bogst.: “solgte”.
^ Eller “uvirkelige ting”.
^ Eller “uvirkelige ting”.
^ Eller “i sandhed”.