Første Mosebog 30:1-43

30  Rakel fik ikke nogen børn, så hun blev jaloux på sin søster og sagde til Jakob: “Giv mig børn, ellers dør jeg.”  Jakob blev vred på Rakel og sagde: “Er jeg måske Gud? Det er ham der har hindret dig i at få børn.”*  Så sagde hun: “Her er min trælkvinde Bilha.+ Vær sammen med hende så hun kan føde børn for mig* og jeg ved hjælp af hende også kan få børn.”  Hun gav så Jakob sin tjenestepige Bilha til hustru, og han var sammen med hende.+  Bilha blev gravid og fik en søn med Jakob.  Rakel sagde: “Gud har været min dommer og har lyttet til mig, og han har givet mig en søn.” Derfor gav hun ham navnet Dan.*+  Bilha, Rakels tjenestepige, blev gravid igen og fik endnu en søn med Jakob.  Så sagde Rakel: “Jeg har kæmpet svære kampe med min søster, og jeg har vundet!” Derfor gav hun ham navnet Naftali.*+  Da Lea indså at hun var holdt op med at få børn, tog hun sin tjenestepige Zilpa og gav hende til Jakob som hustru.+ 10  Og Leas tjenestepige Zilpa fik en søn med Jakob. 11  Lea sagde: “Hvilken lykke!” Derfor gav hun ham navnet Gad.*+ 12  Senere fik Leas tjenestepige Zilpa endnu en søn med Jakob. 13  Så sagde Lea: “Hvor er jeg glad! Nu vil kvinderne kalde mig lykkelig.”+ Derfor gav hun ham navnet Asher.*+ 14  En dag i hvedehøsten hvor Ruben+ gik ude på marken, fandt han alruner.* Dem tog han med hjem til sin mor, Lea. Så sagde Rakel til Lea: “Må jeg ikke få nogle af din søns alruner?” 15  Hun svarede: “Er det ikke nok at du har taget min mand?+ Vil du nu også tage min søns alruner?” Rakel sagde: “Hvis jeg får din søns alruner, må Jakob ligge hos dig i nat.” 16  Da Jakob kom ind fra marken om aftenen, gik Lea ham i møde og sagde: “Det er mig du skal være sammen med, for jeg har faktisk lejet dig for min søns alruner.” Så lå han med hende den nat. 17  Gud hørte Leas bønner, og hun blev gravid og fik sin femte søn med Jakob. 18  Hun sagde: “Gud har givet mig løn* fordi jeg gav min tjenestepige til min mand.” Derfor gav hun ham navnet Issakar.*+ 19  Lea blev gravid igen og fik sin sjette søn med Jakob.+ 20  Så sagde Lea: “Gud har givet mig, ja, mig, en god gave. Endelig vil min mand tolerere mig,+ for jeg har fået seks sønner med ham.”+ Derfor gav hun ham navnet Zebulon.*+ 21  Senere fødte hun en datter og gav hende navnet Dina.+ 22  Gud havde ikke glemt Rakel, og han hørte hendes bønner og gjorde det muligt for hende at få børn.*+ 23  Hun blev gravid og fødte en søn. Så sagde hun: “Gud har fjernet min skam!”+ 24  Hun gav ham navnet Josef*+ og sagde: “Jehova har givet mig endnu en søn.” 25  Umiddelbart efter at Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: “Lad mig rejse hjem til mit eget land.+ 26  Giv mig mine hustruer og børn, som jeg har fået for mit arbejde hos dig, og lad mig rejse, du ved jo udmærket at jeg har tjent dig trofast.”+ 27  Laban sagde til ham: “Vil du ikke nok blive? Jeg har tydet varslerne sådan* at Jehova velsigner mig på grund af dig.” 28  Han tilføjede: “Sig hvad du vil have i løn, og jeg vil give dig det.”+ 29  Jakob sagde til ham: “Du ved at jeg har tjent dig trofast, og at jeg har taget mig godt af din hjord.+ 30  Før jeg kom, havde du ikke meget, men efter at jeg er kommet, er din hjord vokset og blevet større, og Jehova har velsignet dig. Men hvornår kan jeg begynde at gøre noget for min egen familie?”+ 31  Laban sagde: “Hvad skal jeg give dig?” Jakob svarede: “Du skal slet ikke give mig noget! Hvis du vil gøre én ting for mig, vil jeg fortsætte med at vogte dine får og geder.+ 32  Lad os gå alle dine får og geder igennem i dag. Sæt så alle de spættede og brogede får, alle de mørkebrune unge væddere og alle de brogede og spættede geder til side. Når den slags fremover bliver født, skal de være min løn.+ 33  Når du i fremtiden kommer for at inspicere den flok der skal være min løn, vil min ærlighed* tale for sig selv. Alle geder som ikke er spættede eller brogede, og alle unge væddere som ikke er mørkebrune, skal betragtes som stjålne hvis de er hos mig.” 34  Til det sagde Laban: “Det lyder godt! Vi gør som du siger.”+ 35  Samme dag satte han så de stribede og brogede bukke og alle de spættede og brogede geder til side, alle de dyr der var noget hvidt på, samt alle de mørkebrune unge væddere, og overlod dem til sine sønner. 36  Derefter holdt han en afstand på tre dagsrejser mellem sig selv og Jakob, og Jakob var hyrde for resten af hans får og geder. 37  Jakob tog så nogle friske styraks-, mandel- og platangrene og skrællede noget af barken af så det hvide på grenene kom til syne som pletter. 38  De grene han havde skrællet bark af, placerede han foran hjorden, i renderne, i vandtrugene, der hvor dyrene kom for at drikke, så de kunne parre sig* foran grenene når de kom for at drikke. 39  Altså parrede dyrene sig foran grenene, og de fik stribede, spættede og brogede unger. 40  Jakob skilte så de unge væddere fra, og han vendte hjordene mod de stribede og de mørkebrune dyr i Labans hjorde. Så skilte han sine egne dyr fra, og dem blandede han ikke med Labans hjorde. 41  Hver gang det var robuste dyr der var parate til at parre sig, placerede Jakob grenene i renderne for øjnene af dem så de kunne parre sig i nærheden af grenene. 42  Men når dyrene var svage, placerede han ikke grenene der. Så Laban fik altid de svage dyr, og Jakob de robuste.+ 43  Jakob blev efterhånden meget velhavende, og han fik store hjorde samt tjenere og tjenestepiger og kameler og æsler.+

Fodnoter

Eller “forholdt dig livmoderens frugt”.
Bogst.: “føde på mine knæ”.
Betyder “dommer”.
Betyder “mine kampe”.
Betyder “lykke; held”.
Betyder “glad; glæde”.
En urt hvis frugt blev anset for at øge fertiliteten.
Eller “min løn som daglejer”.
Betyder “han er løn”.
Betyder “tolerance”.
Bogst.: “og Gud hørte på hende og åbnede hendes livmoder”.
En forkortet form af Josifja, som betyder “må Jah tilføje (øge)”.
Eller “Vidnesbyrdene viser”.
Eller “retfærdighed”.
Eller “blive brunstige”.

Studienoter

Medieindhold