Første Mosebog 17:1-27

17  Da Abram var 99 år, viste Jehova sig for Abram og sagde til ham: “Jeg er Gud den Almægtige. Gå på mine veje, og sørg for at der ikke er noget at udsætte på dig.*  Jeg bekræfter min pagt mellem mig og dig,+ og jeg vil give dig mange, mange efterkommere.”+  Så kastede Abram sig ned, og Gud fortsatte:  “Jeg har indgået en pagt med dig,+ og du skal blive far til mange folkeslag.+  Du skal ikke længere hedde Abram;* dit navn skal være Abraham,* for jeg vil lade dig blive far til mange folkeslag.  Jeg vil sørge for at du får mange børn, og jeg vil gøre dig til nationer, og konger skal nedstamme fra dig.+  Og jeg vil holde min pagt mellem mig og dig+ og dine efterkommere* i generation efter generation. Det skal være en evig pagt, og jeg vil være Gud for dig og for dit afkom efter dig.  Og det land du har boet i som udlænding+ – hele Kanaan – vil jeg give dig og dine efterkommere* i eje for altid, og jeg vil være deres Gud.”+  Gud sagde videre til Abraham: “Og du skal holde min pagt, du og dine efterkommere* i generation efter generation. 10  Dette er min pagt mellem mig og jer, som du og dine efterkommere* skal holde: Alle af hankøn blandt jer skal omskæres.+ 11  I skal omskære jeres forhud, og det skal være et tegn på pagten mellem mig og jer.+ 12  I generation efter generation skal alle af hankøn der er otte dage gamle, omskæres,+ alle der er født i din husstand, og alle der ikke er dine efterkommere,* men som du har købt af en udlænding for penge. 13  Alle drenge der bliver født i din husstand, og alle mænd der bliver købt for dine penge, skal omskæres,+ og min pagt på jeres krop skal være en varig pagt. 14  Hvis en der er uomskåret, nægter at lade sin forhud omskære, skal han udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt.” 15  Derefter sagde Gud til Abraham: “Med hensyn til din hustru Saraj*+ skal du ikke kalde hende Saraj, for hendes navn skal være Sara.* 16  Jeg vil velsigne hende, og hun skal føde dig en søn.+ Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til nationer, ja, folkeslags konger skal nedstamme fra hende.” 17  Abraham kastede sig ned og begyndte at le mens han sagde til sig selv:+ “Kan en mand der er 100 år gammel, blive far, og kan Sara, en kvinde der er 90 år gammel, få børn?”+ 18  Så sagde Abraham til den sande Gud: “Vil du ikke nok velsigne Ismael?”+ 19  Til det sagde Gud: “Din hustru Sara vil virkelig føde dig en søn, og du skal give ham navnet Isak.*+ Og jeg vil bekræfte min pagt over for ham. Den skal gælde hans efterkommere*+ for evigt. 20  Men med hensyn til Ismael har jeg hørt dig. Jeg vil velsigne ham og give ham mange børn og gøre ham meget, meget talrig. Han vil blive stamfar til 12 høvdinger, og jeg vil gøre ham til et stort folk.+ 21  Men jeg vil bekræfte min pagt over for Isak,+ som Sara vil føde dig ved denne tid næste år.”+ 22  Da Gud var færdig med at tale med Abraham, forlod han ham. 23  Abraham tog så sin søn Ismael og alle der var født i hans husstand, og alle som han havde købt, alle af hankøn i Abrahams husstand, og på den dag omskar han deres forhud, sådan som Gud havde sagt til ham.+ 24  Abraham var 99 år da han fik sin forhud omskåret.+ 25  Og hans søn Ismael var 13 år da han fik sin forhud omskåret.+ 26  På den dag blev Abraham og hans søn Ismael altså omskåret. 27  Alle folkene i hans husstand, alle der var født der, og alle som han havde købt af en udlænding, blev også omskåret sammen med ham.

Fodnoter

Eller “vær pletfri”.
Betyder “far er høj (ophøjet)”.
Betyder “far til en mængde; far til mange”.
Eller “dit afkom”.
Eller “dit afkom”.
Eller “dit afkom”.
Eller “dit afkom”.
Eller “dit afkom”.
Betyder muligvis “stridbar”.
Betyder “fyrstinde”.
Betyder “latter”.
Eller “afkom”.

Studienoter

Medieindhold