Det første brev til korintherne 12:1-31

12  Men nu, brødre, ønsker jeg at I skal vide hvordan det forholder sig med de åndelige gaver.+  I ved selv at dengang I levede som folk fra nationerne, blev I påvirket og ført på vildspor så I tilbad de stumme afguder+ og fulgte dem der hvor de nu førte jer hen.  Nu vil jeg gøre det klart for jer at ingen der taler under Guds ånds ledelse, siger: “Jesus er forbandet!” Og ingen kan sige: “Jesus er Herre!” uden at være ledet af den hellige ånd.+  Der er forskellige gaver, men ånden er den samme.+  Der er forskellige former for tjeneste,+ men det er alligevel den samme Herre.  Ånden giver mennesker kraft til at udføre forskellige gerninger, men det er den samme Gud der lader forskellige mennesker udføre dem.+  Og når Guds ånd kommer til udtryk hos den enkelte, er der altid et gavnligt formål med det.+  For eksempel giver ånden den ene person evnen til at tale med visdom,+ mens den samme ånd giver en anden person evnen til at tale med kundskab.  Og ånden giver én person tro,+ mens den samme ånd giver en anden person gaven til at helbrede.+ 10  Ånden lader én person udføre kraftige gerninger,+ den lader en anden profetere,+ den lader én bedømme inspirerede udtalelser,+ den lader én tale fremmede sprog,+ og den lader en anden oversætte det der bliver sagt.+ 11  Men det er den samme ånd der står bag alle disse gerninger. Den fordeler gaverne til hver person sådan som den vil. 12  Ligesom en krop har mange kropsdele, og alle dens mange dele tilsammen kun udgør én krop,+ sådan er det også med Kristus, 13  for i kraft af én ånd er vi alle blevet døbt til at udgøre én krop, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller fri, og vi har alle fået én ånd at drikke. 14  Kroppen består jo ikke bare af én kropsdel, men af mange.+ 15  Hvis foden fandt på at sige: “Jeg er ikke en hånd, og derfor hører jeg ikke med til kroppen”, ville den alligevel være en del af kroppen. 16  Og hvis øret fandt på at sige: “Jeg er ikke et øje, og derfor hører jeg ikke med til kroppen”, ville det alligevel være en del af kroppen. 17  Hvis hele kroppen var ét stort øje, hvor ville høresansen så være henne? Og hvis hele kroppen var ét stort øre, hvor ville lugtesansen så være henne? 18  Men nu har Gud altså sat hvert af lemmerne på kroppen sådan som han har ønsket at gøre det. 19  Hvis de alle var den samme kropsdel, hvad ville der så blive af kroppen? 20  Men nu har kroppen altså mange forskellige dele, og alligevel er der kun én krop. 21  Øjet kan ikke sige til hånden: “Dig har jeg ikke brug for.” Og hovedet kan ikke sige til fødderne: “Jer to har jeg ikke brug for.” 22  Tværtimod er det sådan at de dele af kroppen der ser ud til at være svagest, er nødvendige, 23  og de dele vi ikke synes fortjener ære, behandler vi med en særlig ære+ så de dele vi ikke er så stolte af, bliver mere anstændige, 24  mens de smukkere dele af os ikke har brug for at vi gør noget ud af dem. Gud har altså sammensat kroppen sådan at der bliver vist mere ære til den del der har brug for det. 25  På den måde bliver der ikke splid i kroppen, men dens forskellige dele kan have omsorg for hinanden.+ 26  Hvis én del af kroppen har ondt, lider alle de andre kropsdele sammen med den.+ Og hvis én del af kroppen bliver fremhævet og æret, glæder alle de andre sig sammen med den.+ 27  I udgør den krop Kristus er hoved for,+ og hver enkelt af jer er en kropsdel.+ 28  Gud har tildelt opgaverne til de forskellige i menigheden: For det første er der apostle,+ for det andet profeter,+ for det tredje lærere.+ Desuden er der nogle der kan gøre kraftige gerninger,+ har gaver til at helbrede,+ kan udføre hjælpetjeneste eller har evne til at føre an,+ og nogle kan mirakuløst tale fremmede sprog.+ 29  Det er jo ikke alle der er apostle. Det er heller ikke alle der er profeter eller lærere, vel? Heller ikke alle kan gøre kraftige gerninger, kan de? 30  Det er ikke alle der har gaver til at helbrede. Det er heller ikke alle der mirakuløst kan tale fremmede sprog,+ eller alle der kan oversætte denne tale, vel?+ 31  Men I skal blive ved med at stræbe efter de gaver der er størst.+ Og desuden vil jeg vise jer en vej der overgår alle andre.+

Fodnoter

Studienoter

Brødre: I nogle sammenhænge bliver en troende kristen mand kaldt “en bror”, og en troende kristen kvinde kaldt “en søster”. (1Kt 7:14, 15) Her og andre steder i Bibelen henviser ordet “brødre” dog både til mænd og kvinder. Det var almindeligt at bruge udtrykket “brødre” når man hilste på en gruppe bestående af begge køn. (ApG 1:15; 1Ts 1:4) Det er i den forstand udtrykket “brødre” anvendes i de fleste af de inspirerede kristne breve. I sit brev til menigheden i Rom skriver Paulus gentagne gange “brødre” når han henvender sig til sine kristne trosfæller generelt. – Ro 7:1, 4; 8:12; 10:1; 11:25; 12:1; 15:14, 30; 16:17.

folk fra nationerne: Dvs. ikketroende.

gave: Eller “ufortjent gave; nådegave”. Det græske ord charisma henviser oprindeligt til en gave der bliver givet frit, og som modtageren ikke har gjort sig fortjent til. Det er beslægtet med ordet charis, som ofte gengives med “ufortjent godhed”. (Se Ordforklaring: “Ufortjent godhed”). Den godhed Jehova viste da han gav sin Søn som en løsesum, er en uvurderlig gave, og de der tror på Jesus’ offer, kan få det evige liv som gave. – Joh 3:16; se Ro 5:15, 16, hvor det græske ord charisma forekommer to gange og er gengivet med “gaven” og “gave”.

gaver: Paulus taler her om de åndelige gaver Gud gav den kristne menighed i det første århundrede. (1Kt 12:1) Hver af de gaver der er omtalt i 1Kt 12:8-10 (se studienoter til disse vers), indbefattede en mirakuløs evne. Gud gav disse gaver via sin hellige ånd, eller aktive kraft. Guds ånd kan virke på forskellige måder på forskellige tjenere for Gud og med et bestemt formål. Det var altså ikke alle der fik den samme gave, eller mirakuløse evne. Det græske ord der anvendes her, charisma (bogst.: “nådegave”), forekommer 17 gange i De Kristne Græske Skrifter og er beslægtet med ordet charis, som ofte gengives med “ufortjent godhed”. – Se studienote til Ro 6:23.

evnen til at tale med visdom: Eller “et vist budskab”. Dette udtryk henviser til andet og mere end den visdom en kristen kan opnå på normal vis ved at studere Guds ord og leve i harmoni med dets principper. Paulus refererer her til en mirakuløs evne til at anvende kundskab på den bedste måde. En sådan visdom var helt sikkert gavnlig til at løse nogle af de problemer der opstod i den første kristne menighed. Paulus har måske fået denne gave, som han for eksempel kunne have brugt da han nedskrev de breve der blev en del af Guds inspirerede ord. (2Pe 3:15, 16) Jesus havde lovet at de kristne ville modtage visdommens gave når de skulle forsvare deres tro. – Lu 21:15; ApG 6:9, 10.

evnen til at tale med kundskab: Paulus refererer ikke til den kundskab om Gud som alle kristne måtte opnå for at kunne blive disciple. (Joh 17:3; Ro 10:14) Der er snarere tale om en mirakuløs kundskab, en højere form for kundskab end den lære der var tilgængelig for alle kristne. For eksempel har apostlen Peter måske gjort brug af “evnen til at tale med kundskab” i sagen med Ananias. Den hellige ånd åbenbarede noget for Peter som han ellers ikke kunne have vidst – at Ananias havde løjet for menigheden i forbindelse med et økonomisk anliggende. – ApG 5:1-5.

tro: Tro er et grundlæggende krav til alle kristne (Ro 10:10; He 11:6), men her taler Paulus om en særlig form for tro. Denne tro satte åbenbart nogle kristne i stand til mirakuløst at overvinde bjerglignende forhindringer som ellers kunne have hindret deres loyale tjeneste for Gud. – 1Kt 13:2.

gaven til at helbrede: Den mirakuløse evne til at helbrede enhver form for sygdom og lidelse. Det var ikke en betingelse at den der var syg, følelsesladet gav udtryk for sin tro før han kunne blive helbredt. (Joh 5:5-9, 13) Det var snarere vigtigt at den der skulle udføre miraklet, havde tro. (Mt 17:14-16, 18-20) Når nogen gjorde brug af den gave, var det et magtfuldt vidnesbyrd om at Gud velsignede den nyoprettede kristne menighed med sin ånd. – ApG 5:15, 16; 9:33, 34; 28:8, 9.

profetere: Det græske ord profeteuo betyder bogstaveligt “at fremsige”. I Bibelen bruges det om det at bekendtgøre budskaber fra Gud. Selvom det ofte indbefatter forudsigelse af fremtiden, indeholder ordets grundbetydning ikke den tanke. Det græske ord kan også referere til det at kaste lys over en sag ved hjælp af en åbenbaring fra Gud. (Se studienoter til Mt 26:68; Mr 14:65; Lu 22:64). I denne sammenhæng fik den hellige ånd nogle til at profetere. Ved at forkynde om de “storslåede gerninger” Jehova havde gjort og stadig ville gøre, tjente de som talsmænd for Den Højeste. (ApG 2:11) Det hebraiske ord for “at profetere” indeholder en lignende tanke. For eksempel bliver Aron i 2Mo 7:1 omtalt som Moses’ “profet” i den forstand at han blev Moses’ talsmand, eller talerør, og ikke så meget i betydningen en der forudsiger fremtidige begivenheder.

profeterede: Profeten Joel forudsagde at både mænd og kvinder ville profetere. (Joe 2:28, 29) Ordene på originalsprogene der er oversat med “at profetere”, indeholder grundtanken om at bekendtgøre et budskab fra en guddommelig kilde; de indeholder ikke nødvendigvis tanken om at forudsige hvad der vil ske i fremtiden. (Se studienote til ApG 2:17). Mens alle i menigheden kan tale om opfyldelsen af de profetier der er nedskrevet i Guds ord, var den profeteren der nævnes i 1Kt 12:4, 10, blandt de mirakuløse gaver som blev tildelt nogle gennem den hellige ånd i den nyligt oprettede kristne menighed. Nogle af dem der havde fået den mirakuløse gave at profetere, var i stand til at forudsige fremtidige begivenheder – en af dem var Agabos. (ApG 11:27, 28) De kvinder som Jehova havde valgt at give denne gave, har uden tvivl vist deres dybe respekt for ham ved at blive ved med at følge ledelsens princip og villigt samarbejde med og støtte de mandlige medlemmer af menigheden. – 1Kt 11:3-5.

sprog: Eller “tungemål”. I Bibelen kan det græske ord glossa referere til “tungen” som et taleorgan. (Mr 7:33; Lu 1:64; 16:24) Men på grundsproget kan det også bruges i overført betydning om et sprog eller et folk der taler et bestemt sprog. (Åb 5:9; 7:9; 13:7) Dette græske ord anvendes også i ApG 2:3 til at beskrive de “ildtunger” der kom til syne. Et synligt bevis på at den hellige ånd var blevet udgydt, var at disse “tunger” satte sig på hver enkelt af disciplene og de blev i stand til at tale på forskellige tungemål, eller sprog.

kraftige gerninger: Eller “mirakler”. Bogst.: “kraftgerningers virksomhed”. Det ser ud til at Paulus refererer til en bred vifte af overnaturlige gerninger der kan have indbefattet evnen til at oprejse folk fra de døde, at uddrive dæmoner og endda at slå modstandere med blindhed. Sådanne gerninger gjorde et stærkt indtryk på dem der så det, og det førte til at mange sluttede sig til den kristne menighed. – ApG 9:40, 42; 13:8-12; 19:11, 12, 20.

profetere: Egentlig kan man sige at alle kristne profeterede når de talte om opfyldelsen af nedskrevne profetier i Guds ord. (ApG 2:17, 18; se studienoter til ApG 2:17; 21:9 og Ordforklaring: “Profeti”; “Profet”). Men de der havde den mirakuløse gave som Paulus omtaler her, kunne også forudsige fremtidige begivenheder. For eksempel blev Agabos inspireret til at profetere om en stor hungersnød og forudsige at Paulus ville blive sat i fængsel fordi jøderne forfulgte ham. (ApG 11:27, 28; 21:10, 11) Sådanne profetier styrkede i høj grad menighederne. – 1Kt 14:3-5, 24, 25.

bedømme inspirerede udtalelser: Denne formulering, der bogstaveligt betyder “bedømmelse af ånder”, henviser til en mirakuløs forståelse af inspirerede udtalelser. Denne gave indbefattede sikkert evnen til at bedømme om en inspireret udtalelse var fra Gud, eller om den stammede fra en anden kilde. Denne evne var utvivlsomt med til at beskytte menigheden mod falske profeter. (2Kt 11:3, 4; 1Jo 4:1) Den har ligeledes hjulpet apostlene og de ældste i Jerusalem til at afgøre hvilke dele af Loven der stadig skulle betragtes som “nødvendige ting” der også gjaldt kristne. (ApG 15:19, 20, 28, 29) De kristne havde også brug for vejledning så de kunne vide hvilke breve og skrifter der skulle cirkulere mellem menighederne, og hvilke der med tiden skulle indlemmes i den bibelske kanon. For eksempel indikerede apostlen Peter at nogle af Paulus’ breve udgjorde en del af de inspirerede Skrifter da han skrev at “de uvidende og svage fordrejer disse ting [dvs. Paulus’ breve], ligesom de gør med resten af Skrifterne”. (2Pe 3:16) Vi kan være sikre på at processen med at udvælge hvilke bøger der skulle være en del af Bibelens kanon, blev ledet af Guds ånd, uden tvivl gennem de brødre der havde denne gave. – 2Ti 3:16; se Ordforklaring: “Kanon”; “Ånd”.

fremmede sprog: Gaven at kunne tale fremmede sprog gav en kristen mulighed for at fortælle den gode nyhed om Guds rige til nogle der talte et sprog han ikke kunne i forvejen. Takket være denne gave fra Gud blev de kristne i år 33 e.v.t. i stand til at forkynde “Guds storslåede gerninger” for de mange udenlandske tilrejsende der var kommet til Jerusalem for at fejre pinsen. (ApG 2:1-12) Paulus mindede senere korintherne om at denne gave skulle anvendes på en ordnet måde ved at det der blev sagt, blev oversat, og at de der talte fremmede sprog, skulle gøre det én ad gangen. – 1Kt 14:4, 5, 9, 27.

sprog: Eller “tungemål”. Se studienote til ApG 2:4.

oversætte det der bliver sagt: En kristen der havde fået denne mirakuløse gave, blev i stand til at oversætte noget der blev sagt på et sprog som han eller hun ikke kunne i forvejen. Denne gave var meget vigtig, da den der talte fremmede sprog, kun kunne opmuntre andre hvis man kunne forstå hvad der blev sagt. Paulus opfordrede dem der talte fremmede sprog, til at tie stille hvis der ikke var nogen til stede til at oversætte. På den måde kunne hele menigheden høre budskabet og blive opmuntret. – 1Kt 14:27, 28.

er optaget af: Udtrykket “er optaget af” er en gengivelse af det græske udsagnsord merimnao, hvis betydning afhænger af sammenhængen. I dette vers bliver det brugt på en positiv måde og indeholder tanken om at være ivrig efter, oprigtigt interesseret i, at tage sig af åndelige ting for at glæde Herren. I de følgende vers sigter det til mænd og hustruer der er optaget af at tage sig af deres ægtefælles følelsesmæssige, fysiske og materielle behov. (1Kt 7:33, 34) I 1Kt 12:25 bliver udtrykket brugt om det at have omsorg for hinanden i menigheden. Det græske ord henviser i andre sammenhænge til en bekymring der virker splittende i en persons sind, og som distraherer ham og stjæler hans glæde. – Mt 6:25, 27, 28, 31, 34; Lu 12:11, 22, 25, 26; se studienoter til Mt 6:25; Lu 12:22.

dens forskellige dele kan have omsorg for hinanden: Bogst.: “dens forskellige dele skal være bekymrede for hinanden”. Det græske udsagnsord der anvendes her (merimnao), forekommer også i 1Kt 7:32, hvor Paulus taler om en ugift kristen der er “optaget af (eller “bekymret for”) det der har med Herren at gøre”. (Se studienote til 1Kt 7:32). Det samme udsagnsord bruges i 1Kt 7:33 om den omsorg en ægtemand har for sin hustru. Paulus talte også om den bekymring han selv nærede, nemlig “bekymringen [græsk: merimna, beslægtet med udsagnsordet merimnao] for alle menighederne”. (2Kt 11:28) Det lå ham meget stærkt på sinde at alle fortsatte med at være trofaste disciple af Guds Søn lige til det sidste. Derudover anvender Paulus dette udtryk om Timotheus’ villighed til at vise omsorg for brødrene i Filippi. (Flp 2:20) Måden udsagnsordet anvendes på i 1Kt 12:25, understreger hvor inderligt de kristne i menigheden skulle være opmærksomme på deres trosfællers åndelige, fysiske og materielle behov. – 1Kt 12:26, 27; Flp 2:4.

kraftige gerninger: Eller “mirakler”. Bogst.: “kraftgerningers virksomhed”. Det ser ud til at Paulus refererer til en bred vifte af overnaturlige gerninger der kan have indbefattet evnen til at oprejse folk fra de døde, at uddrive dæmoner og endda at slå modstandere med blindhed. Sådanne gerninger gjorde et stærkt indtryk på dem der så det, og det førte til at mange sluttede sig til den kristne menighed. – ApG 9:40, 42; 13:8-12; 19:11, 12, 20.

kraftige gerninger: Eller “mirakler”. – Se studienote til 1Kt 12:10.

evne til at føre an: Det græske ord kybernesis der anvendes her, indeholder tanken om at “lede; føre; administrere; styre”. For at opfylde Jesus’ befaling om at ‘gøre folk fra alle nationer til disciple’ (Mt 28:19, 20) var der behov for at nogle dygtigt førte an i arbejdet. Derfor var der nogle i menigheden der fik myndighed til at oprette nye menigheder og lede alle menighedernes aktiviteter. (ApG 15:1, 2, 27-29; 16:4) Det græske ord er beslægtet med et udsagnsord (kybernao) der bogstaveligt betyder “at føre et skib”. Et beslægtet navneord (kybernetes) anvendes to gange i De Kristne Græske Skrifter og er gengivet med “kaptajn”. – ApG 27:11; Åb 18:17.

det bliver oversat: Eller “det bliver tolket”. Det græske ord der forekommer her, bruges om det at oversætte fra ét sprog til et andet. (ApG 9:36; 1Kt 12:30; 14:13, 27) Men det betyder også “at klargøre betydningen; at forklare fuldt ud”. – Se studienoter til Lu 24:27; 1Kt 12:10.

oversætte: Eller “tolke”. – Se studienote til 1Kt 14:5.

Medieindhold