Esajas 24:1-23

  • Jehova tømmer landet (1-23)

    • Jehova er blevet Konge på Zion (23)

24  Se! Jehova tømmer landet og gør det øde.*+ Han vender bunden i vejret på det*+ og spreder dets indbyggere.+   Det vil gå alle ens: folket og præsten,tjeneren og hans herre,tjenestepigen og hendes frue,køberen og sælgeren,udlåneren og låneren,kreditoren og debitoren.+   Landet vil blive fuldstændigt tømt,det vil blive helt udplyndret,+for sådan lyder Jehovas ord.   Landet sørger*+ og sygner hen. Det frugtbare land visner og falmer. Landets fornemme folk visner væk.   Landet er blevet urent på grund af sine indbyggere,+for de har omgået loven,+ændret dens bestemmelser+og brudt den pagt der skulle være varig.*+   Af den grund er forbandelsen ved at æde landet op,+og de der bor i det, bliver krævet til ansvar. Af den grund er beboerne faldet i antal;kun meget få mænd er tilbage.+   Den nye vin sørger,* vinstokken visner,+og alle glade mennesker sukker.+   Det er slut med tamburinernes muntre lyd;larmen fra de festglade er holdt op;harpens lystige musik er hørt op.+   De drikker vin uden at synge til,og alkoholen smager bittert for dem der drikker den. 10  Den forladte by er brudt ned;+husene er lukket til så ingen kan gå ind. 11  Man råber i gaderne fordi der ikke er vin. Al munterhed er forsvundet;glæden har forladt landet.+ 12  Byen er efterladt i ruiner. Dens port er knust og ligger som brokker.+ 13  Sådan vil det være for mit folk i landet, ude blandt folkeslagene: De vil være som det sidste der er tilbage når man slår oliven ned fra et oliventræ,+som det sidste man indsamler når vinhøsten er slut.+ 14  De vil hæve stemmenog råbe af glæde. Fra havet* vil de forkynde at Jehova er stor.+ 15  De vil lovprise Jehova fra lysets sted;*+på øerne i havet vil de lovprise Jehovas, Israels Guds, navn.+ 16  Helt fra jordens ende hører vi sangene: “Pris* Den Retfærdige!”+ Men jeg siger: “Jeg svinder ind, jeg svinder ind! Hvor forfærdeligt! Forræderne forråder. Forræderne handler forræderisk, ja, de forråder!”+ 17  Rædsler, faldgruber og fælder venter dig, du der bor i landet.+ 18  Enhver der flygter ved lyden af rædslerne, vil falde i faldgruben,og enhver der kommer op af faldgruben, vil blive fanget i fælden,+for sluserne i det høje vil blive åbnet,og landet vil ryste i sin grundvold. 19  Landet er faldet fra hinanden,landet er blevet rystet,landet er i voldsom krampe.+ 20  Landet vakler som en beruset mand;det svajer frem og tilbage som et skur i blæsten. Dets synd hviler tungt på det,+og det vil falde uden at kunne rejse sig igen. 21  Den dag vil Jehova vende sin opmærksomhed mod hæren oppe i det højeog mod jordens konger på jorden. 22  Og de vil blive indsamletligesom fanger bliver samlet for at komme i et fangehul,og de vil blive lukket inde i fangekælderen. Lang tid efter vil opmærksomheden blive vendt mod dem. 23  Fuldmånen bliver underlegen,og den strålende sol vil blegne,+for Hærstyrkers Gud, Jehova, er blevet Konge+ på Zions Bjerg+ og i Jerusalem,og han stråler foran sit folks ældste.*+

Fodnoter

Eller “jorden og gør den øde”.
Eller “vrider dets overflade”.
Eller muligvis: “tørrer ud”.
Eller “den ældgamle pagt”.
Eller muligvis: “tørrer ud”.
Eller “Fra vest”.
Eller “fra øst”.
Eller “Pryd til”.
Bogst.: “foran sine ældste”.