Salme 26:1-12
Af David.
26 Døm mig,+ Jehova, for jeg har vandret i min uangribelighed,+og til Jehova har jeg sat min lid, [så] jeg ikke vakler.+
2 Ransag mig, Jehova, og sæt mig på prøve;+rens mine nyrer* og mit hjerte.+
3 For din loyale hengivenhed er mig for øje,og jeg har vandret i din sandhed.+
4 Jeg har ikke siddet blandt usandfærdige mænd;+og blandt fordægtige kommer jeg ikke.+
5 Jeg hader de ondes menighed,*+og blandt ugudelige sidder jeg ikke.+
6 I uskyld vasker jeg mine hænder,+så jeg kan gå rundt om dit alter, Jehova,+
7 for at lade taksigelse lyde* med høj røst*+og for at forkynde alle dine undergerninger.+
8 Jehova, jeg elsker det hus som er din bolig,+ja, det sted hvor din herlighed har hjemme.+
9 Riv ikke min sjæl bort* med syndere,+eller mit liv med blodskyldige mænd,+
10 i hvis hænder der findes skamløshed,+og hvis højre er fuld af bestikkelse.+
11 Men jeg vil vandre i min uangribelighed.+Løskøb mig+ og vis mig din gunst.+
12 Min fod skal stå på et jævnt sted;+i menighedsforsamlinger* vil jeg velsigne Jehova.*+
Fodnoter
^ El.: „mine dybeste følelser“. Hebr.: khiljōthajʹ.
^ „menighed“. Hebr.: qehalʹ; gr.: ekklēsiʹan; lat.: eccleʹsiam.
^ Ordr.: „med en stemme“.
^ „lade . . . lyde“. Ordr.: „lade . . . høres“.
^ „Riv ikke . . . bort“. Ordr.: „Saml ikke . . .“.
^ „i menighedsforsamlinger“. Hebr.: bemaqhelīmʹ; gr.: en ekklēsiʹais; lat.: in eccleʹsiis.
^ „velsigne Jehova“, MTSy; LXXVg(iuxta LXX): „velsigne dig, Jehova“.
