Salme 18:1-50

Til dirigenten. Af Jehovas tjener, af David, som talte til Jehova med denne sangs ord den dag Jehova havde udfriet ham af alle hans fjenders hånd og* af Sauls hånd.+ Han sagde da: 18  Jeg er dig hengiven,* Jehova min styrke.+   Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed.+Min Gud* er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham,*+mit skjold og mit frelseshorn, mit tilflugtsbjerg.+   Den der bør lovsynges [er] Jehova; ham kalder jeg på,+og fra mine fjender bliver jeg frelst.+   Dødens reb omslyngede mig;+og regnfloder af uslinge* blev ved med at skræmme mig.+   Sheʹols reb omsluttede mig;+dødens snarer kom imod mig.+   I min kval blev jeg ved med at kalde på Jehova,og til min Gud* blev jeg ved med at råbe om hjælp.+Fra sit tempel hørte han min stemme,+og det råb om hjælp jeg udstødte foran ham, nåede hans ører.+   Da svajede og rystede jorden,+og bjergenes grundvolde bævede,+og de svajede frem og tilbage fordi han var optændt af vrede.+   Røg steg op fra hans næsebor, og fra hans mund blev en ild ved med at fortære;+der kom brændende gløder fra ham.   Så bøjede han himmelen og steg ned.+Og tykt mulm var under hans fødder. 10  Og han blev båret af sted af keruber* og kom flyvende,+ja, kom susende på ånders* vinger.+ 11  Han gjorde mørket til sit skjul;+det var rundt om ham som hans hytte;mørke vande,* tætte skyer.+ 12  Ud af det klare lys foran ham gled hans skyer frem,+med hagl og glødende kul.+ 13  Da tordnede Jehova i himmelen,+ja, den Højeste lod sin stemme lyde,+med hagl og glødende kul. 14  Og han udsendte sine pile, og spredte dem;+og lyn skød han ud, og skabte forvirring iblandt dem.+ 15  Og vandenes lejer kom til syne+og det frugtbare lands* grundvolde blev blottet+ved din revsende tale, Jehova, ved dine næsebors* åndepust.*+ 16  Han rakte ud* fra det høje, tog mig,+trak mig op af store vande.+ 17  Han udfriede mig fra min stærke fjende,+og fra dem der hader mig; for de var stærkere end jeg.+ 18  De blev ved med at komme imod mig på min undergangs dag,+men Jehova blev min støtte+ 19  og førte mig ud til et sted med rigelig plads;+han reddede mig fordi han havde behag i mig.+ 20  Jehova lønner mig min retfærdighed;+mine hænders renhed gengælder han mig.+ 21  For jeg har holdt mig til Jehovas veje,+og jeg har ikke ved ugudelighed fjernet mig fra min Gud.+ 22  For alle hans lovbud er foran mig,+og hans forskrifter viser jeg ikke fra mig.+ 23  Da bliver jeg uangribelig for ham,+og jeg vogter mig for brøde.+ 24  Måtte Jehova derfor gengælde mig min retfærdighed,+mine hænders renhed foran hans øjne.+ 25  Mod den loyale* handler du loyalt;*+mod den uangribelige, våbenføre mand handler du uangribeligt;+ 26  mod den der forbliver ren, handler du rent;+men mod den uredelige handler du underfundigt;*+ 27  for du vil frelse det nødstedte* folk;+men de stolte øjne vil du ydmyge.+ 28  For du vil tænde min lampe, Jehova;+min Gud* vil gøre mit mørke lyst.+ 29  For ved dig kan jeg løbe mod en røverbande;+og ved min Gud kan jeg bestige en mur.+ 30  Den [sande] Gud, fuldkommen er hans vej;+Jehovas* ord er lutret.+Et skjold er han for alle som søger tilflugt hos ham.+ 31  For hvem er Gud* bortset fra Jehova?*+Og hvem er en klippe undtagen vor Gud?*+ 32  Det er den [sande] Gud der binder handlekraft omkring mig,+og han vil lade min vej være fuldkommen;+ 33  han lader mine fødder være som hindernes,+og han lader mig stå fast på mine høje.+ 34  Han oplærer mine hænder til krig,*+og mine arme bøjer en bue af kobber.+ 35  Da giver du mig dit frelsesskjold,+ja, din højre vil holde mig oppe,+og din ydmyghed vil gøre mig stor.*+ 36  Du skaffer rigelig plads til mine skridt under mig,+og mine ankler skal ikke vakle.+ 37  Jeg forfølger mine fjender og indhenter dem;og jeg vender ikke om før de er udslettet.+ 38  Jeg slår dem sønder og sammen så de ikke kan rejse sig;+de falder under mine fødder.+ 39  Ja, du binder handlekraft til krig omkring mig;du får dem der rejser sig mod mig til at bryde sammen under mig.+ 40  Og mine fjenders nakke giver du mig;*+og dem der hader mig skal jeg gøre tavse.+ 41  De råber om hjælp, men der er ingen som frelser,+til Jehova,* men han svarer dem ikke.+ 42  Og jeg maler dem til støv for vinden;+som gadesnavs tømmer jeg dem ud.+ 43  Du bringer mig i sikkerhed for folkets dømmesyge.+Du sætter mig til hoved for nationerne.+Et folk jeg ikke har kendt, vil tjene mig.+ 44  Blot de hører rygtet, adlyder de mig;+fremmede* vil komme krybende til mig.+ 45  Fremmede vil sygne hen,og de vil komme skælvende ud af deres forskansninger.+ 46  Jehova* lever,+ og velsignet være min Klippe,+og lad min frelses Gud være ophøjet.+ 47  Den [sande] Gud er den der giver mig grundig hævn,+så han lægger folkeslagene under mig.+ 48  Han bringer mig i sikkerhed for mine vrede fjender;+du løfter mig op fra dem der rejser sig imod mig;+du udfrier mig fra voldsmanden.+ 49  Derfor priser jeg dig blandt nationerne, Jehova,+ja, jeg vil synge og spille til pris for dit navn.+ 50  Han gør store frelsesgerninger for sin konge+og viser loyal hengivenhed mod sin salvede,*+mod David og mod hans afkom* evindelig.+

Fodnoter

El.: „især“.
El.: „Jeg vil ophøje dig“, ved en korrektion af M.
„Min Gud“. Hebr.: ’Elīʹ.
El.: „min klippe som jeg vil søge tilflugt hos“.
El.: „[sønner af] uduelighed“. Ordr.: „belial“.
„min Gud.“ Hebr.: ’Ælohajʹ.
Ordr.: „han red på en kerub“.
Ordr.: „en ånds (sing.)“. El.: „en vinds“. Hebr.: ruʹach. LXXVgc: „vindes“.
Ordr.: „vandes mørke“.
„den beboede jords“, LXX (det samme ord som i Mt 24:14); Vg(iuxta LXX; lat.): orʹbis terraʹrum (plur.), „jordkredsens“.
El.: „din vredes“.
„ved . . . åndepust“. Hebr.: minnisjmathʹ ruʹach. Se 1Mo 2:7, fdn. til „livsånde“. Til hebr. ruʹach, „ånde-“, svarer gr.: pneuʹmatos, lat.: spiʹritus. Se også 1Mo 1:2, fdn. til „virksomme kraft“.
Ordr.: „sendte“, underforstået „sin hånd“.
El.: „den der viser loyal hengivenhed“.
El.: „med loyal hengivenhed“.
„underfundigt“, ligesom en bryder, if. det hebr. rodord, der betyder „at dreje (fordreje)“, „at sno“.
El.: „ydmyge“.
„min Gud“. Hebr.: ’Ælohajʹ.
„Jehovas“. Hebr.: Jehwahʹ; gr. ms. Ambrosiana O 39 sup.:  . Se Till. 1C, § 10.
„Gud“. Hebr.: ’Ælōʹah, sing. af ’Ælohīmʹ. Se Job 3:4, fdn.
Se Till. 1C, § 10.
„vor Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹnu.
El.: „kamp“.
El.: „talrig“.
Dvs.: du får dem til at flygte foran mig.
Se Till. 1C, § 10.
Ordr.: „sønner af et fremmed land“.
Se Till. 1C, § 10.
„mod sin salvede“. Hebr.: limsjīchōʹ; gr.: tōi christoiʹ autouʹ; syr.: lamsjicheh; lat.: chriʹsto suʹo.
El.: „hans sæd“, „hans efterkommere“.