Salme 142:1-7

Masʹkil.* Af David, dengang han var i hulen.+ En bøn. 142  Højlydt råber jeg til Jehova om hjælp;+højlydt trygler jeg Jehova om at vise mig sin gunst.+   Jeg udøser min bekymring foran ham;+jeg fortæller om min trængsel foran ham,+   når min ånd+ bliver svag i mig.Så er det dig der kender min vej.+På den sti som jeg vandrer ad+har man anbragt en fælde skjult for mig.+   Se efter ved [min] højre og seat ingen kendes ved mig.+[Mit] tilflugtssted er gået til grunde for mig;+ingen har omsorg for min sjæl.+   Jeg råber til dig, Jehova, om hjælp.+Jeg siger: „Du er min tilflugt,+min andel+ i de levendes land.“+   Giv agt på mit bedende råb,+for jeg er ganske hjælpeløs.+Udfri mig fra mine forfølgere,+for de er stærkere end jeg.+   Bring min sjæl ud af fangekælderen+for at jeg kan prise dit navn.+Måtte de retfærdige samle sig omkring mig,+for du vil handle vel imod mig.+

Fodnoter

Se 32:0, fdn.