Mika 4:1-13

4  Og i de sidste dage+ vil bjerget+ med Jehovas hus+ blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene,+ og folkeslag skal strømme til det.+  Og mange nationer skal drage af sted og sige: „Kom,+ lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus;+ og han vil lære os sine veje,+ og vi vil vandre* på hans stier.“+ For lov vil udgå fra Zion, og Jehovas ord fra Jerusalem.+  Og han vil fælde dom mellem mange folkeslag+ og afgøre sager+ vedrørende mægtige nationer langt borte.+ Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive.+ Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.+  Og de skal sidde,* hver* under sin vinstok og sit figentræ,+ og ingen får [dem] til at skælve,+ for Hærstyrkers Jehovas* mund har talt.+  For alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds* navn;+ men vi vil vandre i Jehova* vor Guds* navn+ til fjerne tider, ja, for evigt.*+  „På den dag,“ lyder Jehovas udsagn, „vil jeg samle de haltende,+ og jeg vil samle de fordrevne sammen,+ ja dem som jeg har handlet ilde med.  Og jeg gør de haltende til en rest,+ og dem der var sendt langt bort, til en mægtig nation;+ og Jehova* skal herske som konge over dem på Zions Bjerg, fra nu af og til fjerne tider.+  Og du,* kvægflokkens* tårn, Zions datters høj,*+ til dig skal det komme, ja, det tidligere* herredømme skal komme,+ kongedømmet som tilhører Jerusalems datter.+  Hvorfor råber du* højt nu?+ Er der ingen konge i dig, eller er din rådgiver gået til grunde, siden veer som den fødende kvindes har grebet dig?+ 10  Vrid dig i veer og bliv forløst, Zions datter, som en fødende kvinde,+ for nu skal du ud af staden og bo på marken.+ Og du skal komme helt til Babylon.*+ Dér vil du blive udfriet.+ Dér vil Jehova genløse dig af dine fjenders hånd.+ 11  Men nu skal mange nationer samles mod dig, de som siger: ’Lad hende besudles, og måtte vore øjne nyde synet af Zion.’+ 12  Men de kender ikke Jehovas tanker, og de forstår ikke hvad han har besluttet,+ for han skal samle dem sammen som nyhøstet korn på tærskepladsen.+ 13  Rejs dig og tærsk, Zions datter,+ for dit horn gør jeg til jern, og dine klove gør jeg til kobber, og du skal knuse mange folkeslag til støv;+ og du skal vie deres uærlige vinding til Jehova,+ og deres forråd til den [retmæssige] Herre* over hele jorden.“+

Fodnoter

El.: „gå“.
„Hærstyrkers Jehovas“, MTVg; LXX: „Jehova den Almægtiges“. Se desuden Till. 1C, § 2.
„hver“. Hebr.: ’īsj.
El.: „bo“.
El.: „sine guders“. Hebr.: ’ælohawʹ; syr.: ’alaheh; lat.: deʹi suʹi.
Se Till. 1C, § 2.
„vor Guds“. Hebr.: ’Ælohēʹnu; gr.: theouʹ hēmōnʹ; lat.: Deʹi noʹstri.
El.: „for evigt og altid“. Se 2Mo 15:18.
Se Till. 1C, § 2.
„du“, på hebr. mask. sing.
El.: „Eders“. Jf. 1Mo 35:21, hvor udtrykket „Eders Tårn“ forekommer.
Hebr.: ‛oʹfæl, „høj“, „forhøjning“, jf. 2Kg 5:24, fdn.
El.: „første“.
„du“, på hebr. fem. sing.
„Babylon“, LXXVg; MTSy: „Babel“.
„til den [retmæssige] (el. [sande]) Herre“. Ca(hebr.): לָאֲדוֹן (la’Adhōnʹ); Leningrad B19A(hebr.): לַאֲדוֹן (la’Adhōnʹ); gr.: tōi kyriʹōi; syr.: leMara’; lat.: Doʹmino. Se Till. 1H.