Lukas 13:1-35
13 På samme tid var der nogle til stede som fortalte ham om de galilæere+ hvis blod Pilaʹtus havde blandet med deres slagtofre.
2 Som svar sagde han så til dem: „Mener I at disse galilæere viste sig at være større syndere+ end alle de andre galilæere fordi de led dette?
3 Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke ændrer sind, vil I alle omkomme på lignende måde.+
4 Eller de atten som tårnet i Siʹloam* faldt ned over, så det dræbte dem, mener I at de viste sig at være større skyldnere end alle andre mennesker som bor i Jerusalem?
5 Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke ændrer sind, vil I alle omkomme på samme måde.“+
6 Så fortsatte han sin tale med dette billede: „En mand havde et figentræ som var plantet i hans vingård,+ og han kom for at se efter frugt på det,+ men fandt ingen.+
7 Så sagde han til vingårdsmanden: ’Se, i tre år+ er jeg kommet for at se efter frugt på dette figentræ, men har ingen fundet. Hug det om!+ Hvorfor skal det endog gøre jorden uanvendelig?’
8 Som svar sagde han til ham: ’Herre, lad det være+ også dette år, indtil jeg får gravet rundt om det og givet det gødning;
9 og hvis det så frembringer frugt i den kommende tid, [udmærket]; men hvis ikke, så kan* du hugge det om.’“+
10 Nu var han i færd med at undervise i en af synagogerne på sabbatten.
11 Og se, [der var] en kvinde som i atten år havde haft en svaghedsånd,+ og hun var krumbøjet og helt ude af stand til at rette sig op.
12 Da Jesus så hende, henvendte han sig til hende og sagde: „Kvinde, du er befriet for din svaghed.“+
13 Og han lagde hænderne på hende; og øjeblikkelig rettede hun sig op,+ og hun begyndte at herliggøre Gud.
14 Men det fik synagogeforstanderen, der harmedes fordi Jesus havde kureret på sabbatten, til at sige til folkemængden: „Der er seks dage på hvilke man bør arbejde;+ kom derfor på dem og bliv kureret, og ikke på sabbatten.“+
15 Men Herren svarede ham og sagde: „Hyklere,+ enhver af jer løser da på sabbatten sin okse eller sit æsel fra krybben og fører dyret hen for at lade det drikke, ikke sandt?+
16 Burde denne kvinde som er en Abrahams datter+ og som Satan har holdt bundet, se! i atten år, da ikke løses fra denne lænke på sabbatsdagen?“
17 Da han sagde dette, blev alle hans modstandere skamfulde,+ men hele folkemængden begyndte at fryde sig over alle de herlige ting han udrettede.+
18 Han fortsatte derfor med at sige: „Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med?+
19 Det ligner et sennepsfrø som en mand tog og lagde i sin have, og det voksede og blev til et træ, og himmelens fugle+ tog bolig i dets grene.“+
20 Og han sagde videre: „Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med?
21 Det er ligesom en surdej som en kvinde tog og gemte i* tre store mål* hvedemel, indtil det hele var gennemsyret.“+
22 Og han kom igennem by efter by og landsby efter landsby og underviste mens han fortsatte på sin rejse til Jerusalem.+
23 Nu var der en der sagde til ham: „Herre, er de der frelses kun få?“+ Han sagde til dem:
24 „Kæmp energisk*+ for at komme ind gennem den snævre dør,+ for mange, siger jeg jer, vil søge at komme ind, men vil ikke være i stand til det;+
25 når først husets herre har rejst sig og låst døren og I begynder at stå udenfor og banke på døren og sige: ’Herre, luk op for os,’+ da vil han som svar sige til jer: ’Jeg ved ikke hvor I er fra.’+
26 Så vil I sige: ’Vi har spist og drukket for dine øjne, og du har undervist på vore brede gader.’+
27 Men han vil tale og sige til jer: ’Jeg ved ikke hvor I er fra. Bort fra mig, alle I som øver uretfærdighed!’+
28 Dér vil I græde og skære tænder+ når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige,+ men I selv er kastet udenfor.
29 Og folk vil komme fra øst og vest og fra nord og syd+ og ligge til bords i Guds rige.+
30 Og se! der er nogle af de sidste som skal være blandt de første, og der er nogle af de første som skal være blandt de sidste.“+
31 I netop den time kom nogle farisæere hen og sagde til ham: „Tag af sted og rejs herfra, for Herodes* vil dræbe dig.“
32 Og han sagde til dem: „Gå hen og sig til den ræv:+ ’Se, jeg uddriver dæmoner og foretager helbredelser i dag og i morgen, og på den tredje dag vil jeg være færdig.’*+
33 Dog er det nødvendigt at jeg er på vej i dag og i morgen og den næste dag, for det er utilstedeligt at en profet bliver slået ihjel andre steder end i Jerusalem.+
34 Jerusalem, Jerusalem, der dræber+ profeterne og stener+ dem der er sendt til hende — hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn på samme måde som en høne samler sit kuld af kyllinger under vingerne,+ men I ville ikke!+
35 Se! Jeres hus+ overlades til jer selv. Jeg siger jer: I skal afgjort ikke se mig før I siger: ’Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn.’“+
Fodnoter
^ „Siloam“, אAB; J17,18,22: „Siloa“.
^ El.: „skal“.
^ „store mål“. Ordr.: „sea“. Gr.: saʹta. En sea svarer til 7,33 l.
^ El.: „blandede med“.
^ Ordr.: „Kæmp fortsat (til stadighed)“.
^ Ordr.: „vil jeg være gjort fuldkommen“.
^ Se Till. 1D.
