Lukas 13:1-35

13  På samme tid var der nogle til stede som fortalte ham om de galilæere+ hvis blod Pilaʹtus havde blandet med deres slagtofre.  Som svar sagde han så til dem: „Mener I at disse galilæere viste sig at være større syndere+ end alle de andre galilæere fordi de led dette?  Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke ændrer sind, vil I alle omkomme på lignende måde.+  Eller de atten som tårnet i Siʹloam* faldt ned over, så det dræbte dem, mener I at de viste sig at være større skyldnere end alle andre mennesker som bor i Jerusalem?  Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke ændrer sind, vil I alle omkomme på samme måde.“+  Så fortsatte han sin tale med dette billede: „En mand havde et figentræ som var plantet i hans vingård,+ og han kom for at se efter frugt på det,+ men fandt ingen.+  Så sagde han til vingårdsmanden: ’Se, i tre år+ er jeg kommet for at se efter frugt på dette figentræ, men har ingen fundet. Hug det om!+ Hvorfor skal det endog gøre jorden uanvendelig?’  Som svar sagde han til ham: ’Herre, lad det være+ også dette år, indtil jeg får gravet rundt om det og givet det gødning;  og hvis det så frembringer frugt i den kommende tid, [udmærket]; men hvis ikke, så kan* du hugge det om.’“+ 10  Nu var han i færd med at undervise i en af synagogerne på sabbatten. 11  Og se, [der var] en kvinde som i atten år havde haft en svaghedsånd,+ og hun var krumbøjet og helt ude af stand til at rette sig op. 12  Da Jesus så hende, henvendte han sig til hende og sagde: „Kvinde, du er befriet for din svaghed.“+ 13  Og han lagde hænderne på hende; og øjeblikkelig rettede hun sig op,+ og hun begyndte at herliggøre Gud. 14  Men det fik synagogeforstanderen, der harmedes fordi Jesus havde kureret på sabbatten, til at sige til folkemængden: „Der er seks dage på hvilke man bør arbejde;+ kom derfor på dem og bliv kureret, og ikke på sabbatten.“+ 15  Men Herren svarede ham og sagde: „Hyklere,+ enhver af jer løser da på sabbatten sin okse eller sit æsel fra krybben og fører dyret hen for at lade det drikke, ikke sandt?+ 16  Burde denne kvinde som er en Abrahams datter+ og som Satan har holdt bundet, se! i atten år, da ikke løses fra denne lænke på sabbatsdagen?“ 17  Da han sagde dette, blev alle hans modstandere skamfulde,+ men hele folkemængden begyndte at fryde sig over alle de herlige ting han udrettede.+ 18  Han fortsatte derfor med at sige: „Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med?+ 19  Det ligner et sennepsfrø som en mand tog og lagde i sin have, og det voksede og blev til et træ, og himmelens fugle+ tog bolig i dets grene.“+ 20  Og han sagde videre: „Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? 21  Det er ligesom en surdej som en kvinde tog og gemte i* tre store mål* hvedemel, indtil det hele var gennemsyret.“+ 22  Og han kom igennem by efter by og landsby efter landsby og underviste mens han fortsatte på sin rejse til Jerusalem.+ 23  Nu var der en der sagde til ham: „Herre, er de der frelses kun få?“+ Han sagde til dem: 24  „Kæmp energisk*+ for at komme ind gennem den snævre dør,+ for mange, siger jeg jer, vil søge at komme ind, men vil ikke være i stand til det;+ 25  når først husets herre har rejst sig og låst døren og I begynder at stå udenfor og banke på døren og sige: ’Herre, luk op for os,’+ da vil han som svar sige til jer: ’Jeg ved ikke hvor I er fra.’+ 26  Så vil I sige: ’Vi har spist og drukket for dine øjne, og du har undervist på vore brede gader.’+ 27  Men han vil tale og sige til jer: ’Jeg ved ikke hvor I er fra. Bort fra mig, alle I som øver uretfærdighed!’+ 28  Dér vil I græde og skære tænder+ når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige,+ men I selv er kastet udenfor. 29  Og folk vil komme fra øst og vest og fra nord og syd+ og ligge til bords i Guds rige.+ 30  Og se! der er nogle af de sidste som skal være blandt de første, og der er nogle af de første som skal være blandt de sidste.“+ 31  I netop den time kom nogle farisæere hen og sagde til ham: „Tag af sted og rejs herfra, for Herodes* vil dræbe dig.“ 32  Og han sagde til dem: „Gå hen og sig til den ræv:+ ’Se, jeg uddriver dæmoner og foretager helbredelser i dag og i morgen, og på den tredje dag vil jeg være færdig.’*+ 33  Dog er det nødvendigt at jeg er på vej i dag og i morgen og den næste dag, for det er utilstedeligt at en profet bliver slået ihjel andre steder end i Jerusalem.+ 34  Jerusalem, Jerusalem, der dræber+ profeterne og stener+ dem der er sendt til hende — hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn på samme måde som en høne samler sit kuld af kyllinger under vingerne,+ men I ville ikke!+ 35  Se! Jeres hus+ overlades til jer selv. Jeg siger jer: I skal afgjort ikke se mig før I siger: ’Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn.’“+

Fodnoter

„Siloam“, אAB; J17,18,22: „Siloa“.
El.: „skal“.
„store mål“. Ordr.: „sea“. Gr.: saʹta. En sea svarer til 7,33 l.
El.: „blandede med“.
Ordr.: „Kæmp fortsat (til stadighed)“.
Dvs. Herodes Antipas, søn af Herodes den Store. Se 3:1.
Ordr.: „vil jeg være gjort fuldkommen“.
Se Till. 1D.