Lukas 10:1-42
10 Efter dette udpegede Herren halvfjerds*+ andre og sendte dem ud i forvejen to og to+ til hver by og hvert sted hvor han selv ville komme.
2 Så sagde han til dem: „Høsten+ er i sandhed stor, men arbejderne+ er få. Bed+ derfor høstens Herre om at sende arbejdere+ ud til sin høst.
3 Gå ud. Se, jeg sender jer som lam+ ud blandt ulve.
4 I skal ikke bære pengepung eller madpose+ eller sandaler, og I skal ikke til hilsen omfavne+ nogen på vejen.
5 Hvor I går ind i et hus skal I først sige: ’Måtte dette hus have fred.’+
6 Og hvis der er en fredens ven* dér, vil jeres fred hvile over ham.*+ Men hvis ikke, vil den vende tilbage til jer.+
7 Bliv så i det hus,+ spis og drik det de serverer,+ for den der arbejder er sin løn værd.+ I skal ikke hele tiden flytte fra hus til hus.+
8 Og hvor I kommer ind i en by og de tager imod jer, dér skal I spise det de sætter frem for jer,
9 og kurere+ de syge i den og stadig sige til dem: ’Guds rige+ er kommet nær til jer.’
10 Men hvor I kommer ind i en by og de ikke tager imod jer,+ dér skal I gå ud på dens brede gader og sige:
11 ’Selv det støv som hænger ved vore fødder fra jeres by, tørrer vi af til jer.+ Dog, dette skal I være klar over, at Guds rige er kommet nær.’
12 Jeg siger jer at det vil være mere udholdeligt for Soʹdoma+ på den dag end for den by.
13 Ve dig, Koʹrazin!+ Ve dig, Betsajʹda!+ for hvis de kraftige gerninger som har fundet sted i jer, havde fundet sted i Tyʹrus og Ziʹdon, ville de for længe siden have ændret sind og siddet i sæk og aske.+
14 Ved dommen vil det derfor være mere udholdeligt for Tyʹrus og Ziʹdon end for jer.+
15 Og du, Kaperʹnaum, skal du måske ophøjes til himmelen?+ Ned til Haʹdes*+ skal du komme!
16 Den der hører på jer,+ hører på mig. Og den der lader hånt om jer, lader hånt om mig. Og den der lader hånt om mig, lader hånt+ om den som har udsendt mig.“
17 Så vendte de halvfjerds* tilbage med glæde og sagde: „Herre, endog dæmonerne underordner sig os når vi bruger dit navn.“+
18 Da sagde han til dem: „Jeg er begyndt at se at Satan er faldet som et lyn fra himmelen.+
19 Se! jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger+ og skorpioner,+ og over hele fjendens magt,+ og intet skal på nogen måde skade jer.
20 Dog, fryd jer ikke over dette at ånderne underordner sig jer, men fryd jer fordi jeres navne+ er indskrevet i himlene.“
21 I selv samme time blev han usigelig glad+ i den hellige ånd og sagde: „Jeg priser dig offentligt, Fader, himmelens og jordens Herre, fordi du omhyggeligt har skjult disse ting for vise+ og intellektuelle og åbenbaret dem for spædbørn. Ja, Fader, for således har det behaget dig at handle.
22 Alt er blevet overgivet+ mig af min Fader, og ingen véd hvem Sønnen er, undtagen Faderen;+ og ingen [véd] hvem Faderen er, undtagen Sønnen+ og den som Sønnen ønsker at åbenbare ham for.“
23 Derpå vendte han sig til disciplene, der var for sig selv, og sagde: „Lykkelige er de øjne der ser det I ser.+
24 For jeg skal sige jer: Mange profeter og konger har ønsket at se+ det I ser, men fik det ikke at se, og at høre det I hører, men fik det ikke at høre.“
25 Og se! en lovkyndig+ rejste sig for at prøve ham og sagde: „Lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“+
26 Han sagde til ham: „Hvad står der skrevet i loven?+ Hvordan læser du?“
27 Han sagde som svar: „’Du skal elske Jehova* din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl* og af hele din styrke og af hele dit sind,’+ og ’din næste som dig selv.’“+
28 Han sagde til ham: „Du har svaret korrekt; ’bliv ved med at gøre dette, så vil du få liv.’“+
29 Men da manden ville retfærdiggøre sig, sagde han til Jesus: „Hvem er egentlig min næste?“+
30 Som svar sagde Jesus: „En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko og faldt blandt røvere, som ikke blot tog tøjet af ham men også tildelte ham flere slag, hvorpå de forsvandt og efterlod ham halvdød.
31 Tilfældigvis kom en præst gående ned ad samme vej, men da han så ham, gik han forbi på den modsatte side.+
32 Og da en levit kom ned til stedet og så ham, gik han ligeledes forbi på den modsatte side.+
33 Men en samaritaner+ som var på rejse, kom ned mod ham, så ham og fik inderligt ondt af ham.
34 Og han gik hen til ham, gød olie og vin på hans sår og forbandt dem.+ Så satte han ham op på sit eget lastdyr og førte ham til et herberg og drog omsorg for ham.
35 Og den næste dag tog han to denarer* frem og gav dem til værten og sagde: ’Drag omsorg for ham, og hvad du yderligere måtte give ud, vil jeg betale dig når jeg kommer tilbage.’
36 Hvem af disse tre synes du har gjort sig selv til næste+ for den mand der faldt blandt røverne?“
37 Han sagde: „Ham der handlede barmhjertigt+ mod ham.“ Jesus sagde så til ham: „Gå du hen og gør+ det samme selv.“
38 Mens de nu fortsatte på deres vej kom han ind i en landsby. Her modtog en kvinde ved navn Marta+ ham som gæst i huset.
39 Og denne kvinde havde en søster som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens fødder+ og blev ved med at lytte til hans ord.
40 Marta, derimod, var optaget af at sørge for mange pligter.+ Hun kom så hen og sagde: „Herre, tager du dig ikke af at min søster har overladt til mig alene at sørge for tingene?+ Sig da til hende at hun skal være med og hjælpe mig.“
41 Herren sagde som svar til hende: „Marta, Marta, du er bekymret+ og urolig over mange ting.+
42 Kun få ting+ behøves, eller blot én ting.* Maria har på sin side valgt den gode del,+ og den skal ikke tages fra hende.“
Fodnoter
^ „halvfjerds“, אACWSyp; P75BDVgSyc,sArm: „tooghalvfjerds“.
^ El.: „det“.
^ Ordr.: „søn“.
^ „Hades“, אABJ21; J7-18,22: „Sheol“.
^ „halvfjerds“, אACWSyp; P45,75BDVgArm: „tooghalvfjerds“.
^ Se Till. 1D.
^ El.: „dit liv“. Se Till. 4A.
^ Se Till. 8A.
^ If. אcBCc; P45,75AC*WVgSyc: „Men ét er nødvendigt.“
