Joel 3:1-21
3 „For se, i de dage og på den tid,+ når jeg fører Judas og Jerusalems fangne tilbage,+
2 vil jeg samle alle nationerne sammen+ og føre dem ned til Joʹsafats Lavning;+ og dér vil jeg indlede et retsopgør med dem om mit folk og min arvelod Israel,+ som de har spredt blandt nationerne; for de uddelte mit land+
3 og kastede lod om mit folk;+ og de gav en dreng for en skøge,*+ og solgte en pige for vin, så de kunne drikke.
4 Og desuden, hvad har I med mig at gøre,* Tyʹrus og Ziʹdon+ og alle egne af Filisterlandet?+ Er det den gengældelse I giver mig som betaling? Og hvis det er sådan I gengælder mig, vil jeg hurtigt, hastigt, lade jeres gengældelse komme over jeres eget hoved.+
5 Eftersom I har taget mit sølv og mit guld,+ og I har bragt de bedste af mine kostbare skatte ind i jeres templer,+
6 og I har solgt Judas og Jerusalems sønner+ til grækernes* sønner+ — for at føre dem langt bort fra deres eget område+ —
7 derfor opvækker jeg dem fra det sted hvortil I har solgt dem,+ og jeg lader jeres gengældelse komme over jeres eget hoved.+
8 Og jeg vil sælge jeres sønner og jeres døtre til Judas sønner,+ og de skal sælge dem til sabæerne,+ til en nation langt borte;+ for Jehova har talt.
9 Udråb dette blandt nationerne:+ ’I skal hellige en krig! Opvæk de vældige krigere!*+ Lad dem træde frem! Lad dem drage op, alle stridsmændene!*+
10 Smed jeres plovjern om til sværd og jeres beskæreknive+ om til lanser. Lad svæklingen sige: „Jeg er en vældig kriger.“+
11 Tilbyd jeres hjælp og kom, alle I nationer rundt om,+ og saml jer.’“+
Før dine vældige krigere derned, Jehova.+
12 „Lad nationerne sætte sig i bevægelse og drage op til Joʹsafats Lavning;+ for dér vil jeg sidde og dømme alle nationerne rundt om.+
13 Gå i gang med seglen,+ for høsten er moden.+ Kom, stig ned, for vinpersen er fuld.+ Persekarrene flyder over, for deres ondskab er stor.+
14 Der er skarer og atter skarer i Afgørelsens Lavning,+ for Jehovas dag er nær i Afgørelsens Lavning.+
15 Solen og månen formørkes, og stjernerne holder deres klare lys tilbage.+
16 Og Jehova brøler fra Zion, og fra Jerusalem lader han sin røst lyde.+ Og himmelen og jorden vil ryste;+ men Jehova er et tilflugtssted for sit folk+ og en fæstning for Israels sønner.+
17 Og I skal vide at jeg er Jehova jeres Gud,+ der bor på Zion, mit hellige bjerg.+ Og Jerusalem vil blive et helligt sted;+ og fremmede skal ikke længere gå igennem det.+
18 Og på den dag vil bjergene dryppe af sød vin,*+ og højene vil flyde* med mælk, og alle Judas bække vil flyde med vand. Og der vil udspringe en kilde fra Jehovas hus,+ og den vil vande Akacietræernes*+ Regnflodsdal.
19 Ægypten vil blive en ødemark,+ og Eʹdom vil blive en øde ørken,+ på grund af [deres] vold mod Judas sønner, i hvis land de udgød uskyldigt blod.+
20 Men Juda vil være beboet til fjerne tider,+ og Jerusalem generation efter generation.+
21 Og jeg vil regne deres blod* for uskyldigt som jeg ikke [før] regnede for uskyldigt;*+ og Jehova vil bo på Zion.“+
Fodnoter
^ Ordr.: „for skøgen (den utugtige, prostituerede)“. Hebr.: bazzōnahʹ; lat.: in prostiʹbulum; gr.: porʹnais, „for (til) prostituerede“.
^ Ordr.: „hvad [er] I for mig?“ Et hebr. idiom; et afvisende spørgsmål der udtrykker modvilje mod den omtalte „gengældelse“. Se Till. 7B.
^ „grækernes“, LXXVg; hebr.: hajJewanīmʹ, „jonernes“.
^ Se 2:7, fdn.
^ „-mændene“. Hebr.: ’ansjēʹ, plur. af ’īsj.
^ El.: „frisk druesaft“.
^ Ordr.: „gå“.
^ „Akacietræernes“. El.: „Sjittims“.
^ Dvs. deres død ved blodsudgydelse.
^ „Og jeg vil hævne deres blod og på ingen måde regne [dem] for uskyldige“, LXX; Vg: „Og jeg vil rense deres blod som jeg ikke havde renset“.
