Galaterne 4:1-31
4 Nu siger jeg at så længe arvingen er mindreårig, adskiller han sig slet ikke fra en træl,+ skønt han er herre over alle ting,
2 men han er under betroede mænd+ og under husholdere* indtil den dag faderen forud har fastsat.
3 På samme måde forblev vi også, da vi var mindreårige, trælbundne af de elementære+ ting der hører verden til.
4 Men da tiden var udløbet,+ udsendte Gud sin søn,+ som blev [født] af en kvinde+ og som blev [født] under loven,+
5 for at han kunne løskøbe+ dem der var under loven, for at vi derpå kunne opnå at blive antaget som sønner.+
6 Men fordi I er sønner, har Gud sendt sin søns ånd+ til vore hjerter, og den råber: „Abʹba,* Fader!“+
7 Så er du da ikke længere træl men søn; og når du er søn, er du også arving ved Gud.+
8 Men dengang I ikke kendte Gud,+ da trællede I for dem som af natur ikke er guder.+
9 Men nu da I har lært Gud at kende, eller snarere nu da I er blevet kendt af Gud,+ hvordan kan det da være at I vender tilbage igen til de svage+ og fattige elementære+ ting og ønsker at trælle for dem igen?+
10 I overholder omhyggeligt dage+ og måneder+ og årstider* og år.
11 Jeg frygter for jer, at jeg måske har slidt med jer til ingen nytte.+
12 Brødre, jeg beder jer: Bliv som jeg,+ for jeg plejede også at være som I.+ I har ikke gjort mig nogen uret.+
13 Men I ved at det var på grund af en sygdom i mit kød at jeg forkyndte den gode nyhed for jer første gang.+
14 Og det som var en prøvelse* for jer i mit kød, behandlede I ikke med foragt eller spyttede efter i afsky; nej, I tog imod mig som en Guds engel,+ som Kristus Jesus.+
15 Hvor er da den lykke I havde?+ For jeg giver jer det vidnesbyrd at hvis det havde været muligt, ville I have revet jeres øjne ud og givet mig dem.+
16 Er jeg da blevet jeres fjende+ ved at sige jer sandheden?+
17 De tragter nidkært efter jer,+ ikke på en god måde, men de ønsker at udelukke jer [fra mig], for at I nidkært må tragte efter dem.+
18 Det er imidlertid godt [for jer] at blive nidkært eftertragtet i en god sag+ til alle tider, og ikke blot når jeg er nærværende+ hos jer,
19 mine småbørn,+ med hvem jeg igen er i fødselsveer indtil Kristus er formet i jer.+
20 Men jeg kunne ønske at være nærværende hos jer netop nu+ og tale på en anden måde,* for jeg er i vildrede+ angående jer.
21 Sig mig, I som ønsker at være under loven:+ Hører I ikke loven?+
22 For eksempel står der skrevet at Abraham fik to sønner, én med tjenestepigen+ og én med den frie kvinde;+
23 men den med tjenestepigen var i virkeligheden født på kødets måde,+ den med den frie kvinde, derimod, som følge af et løfte.+
24 Dette står som et symbolsk drama;*+ disse [kvinder] betyder nemlig to pagter,+ den ene fra Sinaj Bjerg,+ som føder børn til trældom; det er Haʹgar.
25 Denne Haʹgar betyder altså Sinaj,+ et bjerg i Arabien, og hun svarer til det nuværende Jerusalem, for det er i trældom+ med sine børn.
26 Men det Jerusalem+ som er oventil er frit, og det er vor moder.+
27 For der står skrevet: „Glæd dig, du ufrugtbare som ikke føder; bryd ud [i jubel] og råb højt, du som ikke har fødselsveer; for den forladte kvindes børn er flere end hendes som har manden.“+
28 Men vi, brødre, er løftets børn på samme måde som Isak.+
29 Men ligesom dengang han der var født på kødets måde begyndte at forfølge+ ham der var født på åndens måde, således også nu.+
30 Men hvad siger Skriften? „Jag tjenestepigen og hendes søn bort, for tjenestepigens søn skal på ingen måde arve sammen med den frie kvindes søn.“+
31 Derfor, brødre, er vi ikke tjenestepigens+ men den frie kvindes børn.+
Fodnoter
^ Gr.: oikonoʹmous.
^ „Abba“. Et aram. ord der betyder „faderen“ el. „o Fader!“
^ El.: „fastsatte tider“. Gr.: kairousʹ.
^ „prøvelse“. El.: „prøve“; el.: „fristelse“.
^ Ordr.: „og ændre min stemme“.
^ El.: „som en allegori“. Gr.: allēgorouʹmena; lat.: per allegoʹriam.
