Filipperne 1:1-30

1  Paulus og Timoʹteus, Kristi Jesu trælle,+ til alle de hellige i samhørighed med Kristus Jesus, dem som er i Filipʹpi,+ sammen med tilsynsmænd* og menighedstjenere:*+  Måtte I have ufortjent godhed og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.+  Jeg takker altid min Gud hver gang jeg nævner jer+  i hver af mine bønner for jer alle,+ idet jeg fremsiger min bøn med glæde,  på grund af det bidrag+ I har ydet til den gode nyhed fra den første dag og indtil dette øjeblik.  For jeg har tillid til netop dette, at han som begyndte den gode gerning i jer, vil fuldende den+ indtil Jesu Kristi dag.+  Det er helt igennem rigtigt af mig at tænke dette om jer alle, af den grund at jeg har jer i mit hjerte,+ idet I alle er delagtige+ med mig i den ufortjente godhed, både i mine lænker+ og i at forsvare+ og juridisk+ stadfæste den gode nyhed.  For Gud er mit vidne på hvordan jeg længes efter jer alle med en inderlig hengivenhed+ som den Kristus Jesus har.  Og dette beder jeg fortsat om, at jeres kærlighed må blive stadig mere og mere rig+ på nøjagtig kundskab*+ og fuld skelneevne,*+ 10  så I kan forvisse jer om de mere vigtige ting,+ for at I må være pletfri+ og ikke bringe andre til snublen og fald+ op til Kristi dag, 11  men være fyldt med retfærdigheds frugt,+ den som skyldes Jesus Kristus, til Guds ære og pris.+ 12  Nu ønsker jeg at I skal vide, brødre, at mine forhold er blevet til fremgang for den gode nyhed+ snarere end det modsatte, 13  så at mine lænker,+ i forbindelse med Kristus, er blevet almindeligt kendt+ for hele prætorianergarden* og alle de andre;+ 14  og da de fleste af brødrene i Herren er tillidsfulde som følge af mine lænker, har de så meget mere mod til at tale Guds ord uden frygt.+ 15  Sandt nok forkynder nogle Messias af misundelse og rivalisering,+ men der er også andre som gør det af god vilje.+ 16  De sidste forkynder Messias af kærlighed, for de ved at jeg er sat her til forsvar+ for den gode nyhed; 17  men de første gør det af stridbarhed,+ ikke med et rent motiv, for de mener at de kan forårsage trængsel+ [for mig] i mine lænker. 18  Hvad så? Ikke andet end at Kristus forkyndes+ på enhver måde, enten på skrømt+ eller i sandhed, og dette fryder jeg mig over. Ja, jeg vil også blive ved med at fryde mig, 19  for jeg ved at dette vil føre til min frelse* gennem jeres bøn+ og Jesu Kristi ånds medvirken,+ 20  i harmoni med min spændte forventning+ og mit håb+ om at jeg i ingen henseende skal blive til skamme,+ men at Kristus, som altid før, således også nu, med al frimodighed i tale+ vil blive gjort stor ved mit legeme,+ enten gennem liv eller gennem død.+ 21  For mig er nemlig det at leve, Kristus,+ og det at dø,+ en vinding. 22  Men hvis det skulle blive det at leve videre i kødet, så betyder dette for mig frugt af arbejde+ — og dog, hvad jeg skal vælge, gør jeg ikke kendt.* 23  Jeg er under pres fra disse to ting;+ men det jeg ønsker er opbruddet* og at være sammen med Kristus,+ for dette er jo ganske givet langt bedre.+ 24  Imidlertid er det for jeres skyld mere nødvendigt at jeg forbliver i kødet.+ 25  Idet jeg nærer denne tillid, ved jeg da at jeg skal blive her+ og være sammen med jer alle til jeres fremgang+ og trosglæde, 26  så jeres glade stolthed over mig må strømme over i forbindelse med Kristus Jesus ved min nærværelse* hos jer igen. 27  Blot skal I leve et liv* der er den gode nyhed om Messias værdigt,+ for at jeg, hvad enten jeg kommer og ser jer eller er fraværende, kan høre om jeres situation, at I står fast i én ånd, idet I med én sjæl*+ kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed 28  og i ingen henseende skræmmes af jeres modstandere.+ Netop dette er et bevis på ødelæggelse for dem, men på frelse for jer;+ og denne [tilkendegivelse] er fra Gud; 29  jer blev det privilegium nemlig givet for Kristi skyld, ikke blot at tro på ham,+ men også at lide for hans skyld.+ 30  For I har den samme kamp som I har set i mit tilfælde+ og som I nu hører om i mit tilfælde.+

Fodnoter

El.: „diakoner“. Gr.: diakoʹnois, dativ plur.; lat.: diaʹconis.
„tilsynsmænd“. Gr.: episkoʹpois, dativ plur.; J17(hebr.): happeqīdhīmʹ, tilsynsmændene“.
Ordr.: „sanseevne“, „opfattelsesevne“. Gr.: aisthēʹsei; lat.: senʹsu.
„på nøjagtig kundskab“. Gr.: en epignōʹsei; lat.: in scienʹtia.
Ordr.: „i hele prætorium“. Her om den romerske kejsers livvagt.
El.: „min løsladelse (redning)“.
El.: „ved jeg ikke“.
Udtrykket „opbruddet“ behandles i Till. 5D.
Se Till. 5B.
El.: „skal I opføre jer (gøre jeres borgerpligt) på en måde“.
El.: „som én mand“.