Ezra 10:1-44
10 Så snart Ezʹra havde bedt+ og aflagt bekendelse,+ mens han græd og lå udstrakt+ foran den [sande] Guds hus,+ samlede der sig en meget stor menighed af Israel hos ham, mænd og kvinder og børn, for folket havde grædt heftigt.*
2 Sjekanʹja, Jeʹhiels+ søn, af Eʹlams sønner,+ tog da til orde og sagde til Ezʹra: „Det er os der har været troløse mod vor Gud, idet vi har fremmede kvinder fra folkeslagene i landet boende;+ men nu er der håb+ for Israel med hensyn til dette.
3 Ja, lad os nu slutte pagt+ med vor Gud om at sende alle kvinderne bort+ sammen med dem de har født, i overensstemmelse med hvad Jehova* og de som skælver+ for vor Guds bud+ tilråder, så det gøres efter loven.+
4 Rejs dig, for sagen påhviler dig, og vi er med dig. Vær stærk og skrid til handling!“
5 Da rejste Ezʹra sig og lod øversterne for præsterne, levitterne og hele Israel sværge+ at de ville handle efter dette ord. Det svor de så.
6 Ezʹra rejste sig derpå fra [stedet] foran den [sande] Guds hus og gik til Jehohaʹnans, Elʹjasjibs søns, spiserum.+ Men selv om han gik derhen, spiste han ingen mad og drak intet vand,+ for han sørgede+ over de landflygtiges troløshed.
7 De lod derpå et opråb gå igennem Juda og Jerusalem til alle de tidligere landflygtige+ om at forsamles i Jerusalem,
8 og enhver der ikke kom+ inden tre dage, som fyrsterne+ og de ældste havde bestemt, skulle have alle sine ejendele beslaglagt, idet de blev viet [til helligdommen],+ og skulle selv skilles ud+ fra de landflygtiges menighed.
9 Så forsamledes alle mændene fra Juda og Benjamin i Jerusalem i løbet af tre dage, det vil sige i den niende+ måned på den tyvende [dag] i måneden, og hele folket sad på den åbne plads ved den [sande] Guds hus, skælvende på grund af sagen og på grund af regnskyllene.+
10 Så rejste præsten Ezʹra sig og sagde til dem: „I har handlet troløst idet I har fremmede kvinder boende,+ og har således øget Israels skyld.+
11 Aflæg derfor nu bekendelse+ for Jehova, jeres forfædres Gud, og gør hvad han har behag i,+ og skil jer ud fra folkeslagene i landet og fra de fremmede kvinder.“+
12 Hertil svarede hele menigheden og sagde med høj røst: „Det påhviler os at gøre fuldstændig som du siger.+
13 Men folket er talrigt, og det er årstiden med regnskyl, så det er ikke muligt at stå udendørs, og arbejdet kan ikke gøres på én dag eller to, for vi har begået en stor overtrædelse i denne sag.
14 Lad dog vore fyrster+ handle på hele menighedens vegne, og lad enhver i vore byer som har haft fremmede kvinder boende, komme på de tidspunkter der fastsættes, og sammen med dem de ældste fra vedkommende by samt dens dommere, indtil vi har vendt vor Guds brændende vrede bort fra os på grund af denne sag.“
15 (Men Joʹnatan, Aʹsaels søn, og Jazeʹja, Tikʹvas søn, modstod dette,*+ og levitterne Mesjulʹlam og Sjabʹbetaj+ hjalp dem.)
16 De tidligere landflygtige*+ gjorde da således. Præsten Ezʹra [og] de mænd som var overhoveder for fædrenehuse, [én] for hvert fædrenehus+ og alle med navns nævnelse, blev så skilt ud, og på den første dag i den tiende måned+ satte de sig til at efterforske sagen,+
17 og på den første dag i den første måned var de færdige med alle de mænd som havde haft fremmede+ kvinder boende.
18 Og man fandt at nogle af præsternes sønner+ havde haft fremmede kvinder boende; af Joʹzadaks*+ søn Jeʹsjuas+ sønner og hans brødre: Ma’aseʹja og Elieʹzer og Jaʹrib og Gedalʹja.
19 Men de gav deres hånd på at ville sende deres hustruer bort, og, da de var skyldige,+ at der skulle bringes en vædder+ af hjorden for deres skyld.*
20 Og af Imʹmers sønner:+ Hanaʹni og Zebadʹja;
21 og af Haʹrims sønner:+ Ma’aseʹja og Eliʹja og Sjemaʹja og Jeʹhiel og Uzziʹja;
22 og af Pasjʹhurs sønner:+ Eljoeʹnaj, Ma’aseʹja, Jisjʹmael, Netanʹel, Joʹzabad og El’aʹsa.
23 Og af levitterne: Joʹzabad og Sjimʹi og Kelaʹja (det er Keliʹta), Petaʹja, Juda og Elieʹzer;
24 og af sangerne: Elʹjasjib; og af portvagterne: Sjalʹlum og Teʹlem og Uʹri.
25 Og af Israel, af Paʹrosj’ sønner:+ Ramʹja og Jizziʹja og Malkiʹja og Mijʹjamin og Eleaʹzar og Malkiʹja* og Benaʹja;
26 og af Eʹlams sønner:+ Mattanʹja, Zekarʹja og Jeʹhiel+ og Abʹdi og Jeʹremot og Eliʹja;
27 og af Zatʹtus sønner:+ Eljoeʹnaj, Elʹjasjib, Mattanʹja og Jeʹremot og Zaʹbad og Aziʹza;
28 og af Beʹbajs sønner:+ Jehohaʹnan, Hananʹja, Zabʹbaj, Atʹlaj;
29 og af Baʹnis sønner: Mesjulʹlam, Malʹluk og Adaʹja, Jaʹsjub og Sjeʹal [og] Jeʹremot;*
30 og af Paʹhat-Moʹabs sønner:+ Adʹna og Keʹlal, Benaʹja, Ma’aseʹja, Mattanʹja, Beʹzalel og Binʹnuj og Manasʹse;
31 og [af] Haʹrims sønner:+ Elieʹzer, Jissjiʹja, Malkiʹja,+ Sjemaʹja, Sjimʹon,
32 Benjamin, Malʹluk [og] Sjemarʹja;
33 af Haʹsjums sønner:+ Matʹtenaj, Matʹtatta, Zaʹbad, Elifeʹlet, Jeʹremaj, Manasʹse [og] Sjimʹi;
34 af Baʹnis sønner: Maʹadaj, Amʹram og Uʹel,
35 Benaʹja, Bedeʹja, Keʹluhi,
36 Vanʹja, Meʹremot, Elʹjasjib,
37 Mattanʹja, Matʹtenaj og Jaʹasu;
38 og af Binʹnujs sønner:* Sjimʹi
39 og Sjelemʹja og Natan og Adaʹja,
40 Makʹnadbaj, Sjaʹsjaj, Sjaʹraj,
41 Aʹzarel og Sjelemʹja,* Sjemarʹja,
42 Sjalʹlum, Amarʹja, Josef;
43 af Neʹbos sønner: Jeʹiel, Mattitʹja, Zaʹbad, Zebiʹna, Jadʹdaj og Joel [og] Benaʹja.
44 Alle disse havde taget sig fremmede hustruer,+ og de sendte hustruerne bort sammen med sønnerne.*
Fodnoter
^ Ordr.: „havde grædt [med] megen gråd“.
^ Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ El.: „Det var især Jonatan, Asaels søn, og Jazeja, Tikvas søn, der stod op for dette [LXX: „var med mig i denne sag“]“.
^ Ordr.: „landflygtighedens sønner“.
^ „og deres skyldoffer var en vædder af hjorden for deres skyld“, ved en tekstrettelse.
^ „Hasjabja“, LXX.
^ „og Ramot“, MmargenVg.
^ „og af Binnujs sønner“, ved en korrektion af M; LXX: „Binnujs sønner“; MVg: „og Bani og Binnuj“.
^ „og Sjelemja“. Hebr.: weSjælæmjaʹhu.
^ „og de sendte hustruerne bort sammen med sønnerne“, i overensstemmelse med LXX i Første Esdras 9:36; M måske: „og fra (blandt) dem var der hustruer og de satte sønner [i verden]“.
