Amos 9:1-15
9 Jeg så Jehova* stå ved alteret,+ og han sagde: „Slå til søjlehovederne, så dørtærsklerne ryster. Hug dem af ved hovedet, dem alle sammen.+ Og de sidste af dem dræber jeg med sværdet. Ingen som flygter af dem, skal det lykkes at flygte, og ingen som undslipper af dem, skal slippe bort.+
2 Hvis de bryder ind i Sheʹol,* skal min hånd hente dem dér;+ og hvis de stiger op til himmelen, bringer jeg dem ned derfra.+
3 Og hvis de gemmer sig på Karʹmels top, vil jeg søge efter dem og hente dem dér.+ Og hvis de skjuler sig for mig på havets bund,+ giver jeg slangen befaling dér, og den skal bide dem.
4 Og hvis de vandrer i fangenskab foran deres fjender, giver jeg sværdet befaling dér, og det skal dræbe dem;+ og jeg vil rette mine øjne mod dem til det onde, og ikke til det gode.+
5 Og den suveræne Herre, Hærstyrkernes* Jehova, er den som rører landet* så det smelter;+ og alle der bor deri, skal sørge;+ og det hele skal stige som Nilen og synke som Ægyptens Nil.+
6 ’Den som bygger sin trappe i himmelen+ og som har grundlagt sin bygning over jorden,+ den som tilkalder havets vande,+ så han kan udgyde dem over jordens flade+ — Jehova er hans navn.’+
7 ’Er I ikke som kusjitternes* sønner for mig, Israels sønner?’ lyder Jehovas udsagn. ’Har jeg ikke ført Israel op fra Ægyptens land,+ og filistrene+ fra Kafʹtor* og Aʹram* fra Kir?’*+
8 ’Se! Den suveræne Herre Jehovas øjne hviler på det syndige rige,+ og han vil tilintetgøre det [og fjerne det] fra jordens flade.+ Dog vil jeg ikke fuldstændig tilintetgøre Jakobs hus,’+ lyder Jehovas udsagn.
9 ’For se! jeg giver befaling, og jeg vil ryste Israels hus blandt alle nationerne,+ som man ryster med et sold, uden at den mindste sten falder til jorden.
10 Ved sværdet skal de dø, alle synderne i mit folk,+ de som siger: „Ulykken vil ikke nærme sig eller nå helt hen til os.“’+
11 ’På den dag rejser jeg Davids faldne hytte*+ og istandsætter deres murbrud. Og jeg rejser dens ruiner og genopbygger den som i fortids dage,+
12 for at de kan tage Eʹdoms rest i eje+ og alle nationerne* som mit navn er nævnt over,’+ lyder det fra Jehova, som gør dette.*
13 ’Se! Der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da den der pløjer skal indhente* den der høster,+ og den der træder druerne, den der sår* sæden;+ og bjergene skal dryppe af sød vin+ og alle højene blive bløde.+
14 Og jeg vil føre mit folk Israels fangne tilbage,+ og de skal bygge [de] ødelagte byer og bo i [dem],+ og plante vingårde og drikke deres vin, og anlægge haver og spise deres frugt.’+
15 ’Og jeg vil plante dem på deres jord, og de skal ikke mere rykkes op fra deres jord som jeg har givet dem,’+ har Jehova din Gud* sagt.“
Fodnoter
^ Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ „i Sheol“. Hebr.: visj’ōlʹ; gr.: eis haiʹdou; lat.: ad inferʹnum. Se Till. 4B.
^ Ordr.: „ved landet (jorden)“. Hebr.: ba’aʹræts.
^ „Hærstyrkernes“, MTVg; LXX: „Gud den Almægtige“; Sy: „den Mægtige“.
^ „Aram“, MTSy; LXXVg: „syrerne“.
^ „Kir“, MSy; TVg: „Kyrene“.
^ „kusjitternes“, MSy; LXXVg: „ætiopiernes“.
^ „hytte“. Hebr.: sukkathʹ (konstruktform); gr.: tēn skēnēnʹ („telt“; i Apg 15:16: „hytte“); lat.: tabernaʹculum.
^ If. MSyVg; LXX: „siger Jehova Gud, som gør disse ting (dette)“.
^ If. MTSyVg; LXX: „for at de der er ladt tilbage af menneskene kan søge, og alle nationerne“.
^ El.: „nærme sig“.
^ Ordr.: „den der trækker . . . frem“, nemlig sæden af sækken med sædekorn.
^ „din Gud“, MTSyVg; LXX: „Gud den Almægtige“.
