Amos 8:1-14
8 Dette er hvad den suveræne Herre Jehova lod mig se; og se, der var en kurv med sommerfrugt.+
2 Så sagde han: „Hvad ser du,+ Aʹmos?“ Og jeg sagde: „En kurv med sommerfrugt.“*+ Og Jehova sagde videre til mig: „Enden* er kommet for mit folk Israel.+ Jeg vil ikke længere bære over med det.+
3 ’Og tempelsangene skal på den dag blive en hylen,’+ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn. ’Der vil blive mange døde kroppe.+ Alle steder skal man kaste [dem] ud — tys!’
4 Hør dette, I der snapper efter den fattige,+ ja, i den hensigt at fjerne jordens sagtmodige,*+
5 idet I siger: ’Hvor længe varer det inden nymånen er ovre,+ så vi kan sælge kornvarer?+ Og sabbatten,+ så vi kan åbne for salget af korn og gøre efaen lille+ og sekelen stor og forfalske svigagtighedens vægtskåle,+
6 købe de ringe for sølv og den fattige for et par sandaler og sælge kornaffaldet?’+
7 Jehova har svoret ved Jakobs Stolthed:*+ ’Jeg vil aldrig glemme nogen af deres gerninger.+
8 Skal landet* ikke derfor bæve+ og enhver der bor deri sørge?+ Ja, det hele skal stige som Nilen og oprøres og synke som Ægyptens Nil.’+
9 ’Og det skal ske på den dag,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’at jeg vil lade solen gå ned ved middagstid,+ og jeg vil lade det blive mørkt i landet ved højlys dag.
10 Og jeg vil forvandle jeres højtider til sorg+ og alle jeres sange til klagesange, og jeg vil hænge sæk om alle hofter og rage hvert hoved skaldet;+ og jeg vil lade det blive som sørgefesten for en eneste [søn],+ og enden på det som en bitterhedens dag.’
11 ’Se! Der kommer dage,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød* og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord.+
12 Og de skal rave fra hav til hav, og fra nord til øst. De vil strejfe om for at søge efter Jehovas ord, men vil ikke finde [det].+
13 På den dag vil de smukke jomfruer — også de unge mænd — besvime af tørst,+
14 de som sværger ved Samaʹrias skyld+ og som siger: „Så sandt din gud lever,* Dan!“+ og: „Så sandt vejen til Beʹer-Sjeʹba+ lever!“ Ja, de skal falde, og de skal ikke rejse sig mere.’“+
Fodnoter
^ „Enden“. Hebr.: haqqetsʹ; spiller på det hebr. ord qaʹjits, „sommerfrugt“, i første del af verset.
^ „sommerfrugt“. Hebr.: qaʹjits; peger frem til slutningen af landbrugsåret.
^ „sagtmodige“, M; Mmargen: „nødstedte“.
^ El.: „Storhed“, „Højhed“.
^ El.: „jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
^ El.: „efter mad (føde)“. Hebr.: lallæʹchæm.
^ Ordr.: „Levende [er] din gud“. Hebr.: chē ’ælohǣʹkha; adjektivet „levende“ er mask. sing.; gr.: Zēi ho theosʹ sou; lat.: viʹvit deʹus tuʹus.
