Amos 7:1-17
7 Dette er hvad den suveræne Herre Jehova lod mig se; og se, han var ved at danne en græshoppesværm da efterslætten var begyndt at komme op,*+ og se, det var efterslætten efter kongens høhøst.*
2 Og da den var færdig med at fortære planterne i landet,* sagde jeg: „Suveræne Herre Jehova, tilgiv dog!+ Hvordan kan Jakob bestå? Han er jo så lille!“+
3 Jehova fortrød dette.+ „Det skal ikke ske,“ sagde Jehova.
4 Dette er hvad den suveræne Herre Jehova lod mig se; og se, den suveræne Herre Jehova var i færd med at kalde til et retsopgør ved ild;+ og den gav sig til at fortære det vidtstrakte dyb,* og den fortærede jordlodden.
5 Så sagde jeg: „Suveræne Herre Jehova, hold dog inde!+ Hvordan kan Jakob bestå? Han er jo så lille!“+
6 Jehova fortrød dette.+ „Heller ikke dette skal ske,“ sagde den suveræne Herre Jehova.
7 Dette er hvad han lod mig se; og se, Jehova* stod på en mur [lavet efter] et blylod,+ og han havde et blylod i hånden.
8 Så sagde Jehova til mig: „Hvad ser du, Aʹmos?“* hvortil jeg sagde: „Et blylod.“ Og Jehova* sagde videre: „Se, jeg anbringer et blylod midt i mit folk Israel.+ Jeg vil ikke længere bære over med det.+
9 Og Isaks* høje+ skal lægges øde, og Israels helligdomme+ afsvides,+ og jeg vil rejse mig med et sværd mod Jeroʹboams* hus.“+
10 Da sendte Amazʹja, præsten i Beʹtel,+ bud til Jeroʹboam,+ Israels konge, idet han sagde: „Aʹmos har dannet en sammensværgelse mod dig midt i Israels hus.+ Landet* kan ikke udholde alle hans ord.+
11 For sådan har Aʹmos sagt: ’Jeroʹboam skal dø for sværdet, og Israel skal visselig gå i landflygtighed, bort fra sin jord.’“+
12 Derpå sagde Amazʹja til Aʹmos: „Seer,+ gå din vej, forføj dig bort til Judas land; dér kan du spise [dit] brød, og dér kan du profetere.
13 Men i Beʹtel må du ikke profetere mere,+ for dette er en kongelig helligdom+ og et kongeriges hus.“
14 Da svarede Aʹmos og sagde til Amazʹja: „Jeg var ikke profet og jeg var heller ikke profetsøn,*+ men jeg passede kvæg+ og prikkede morbærfigner.
15 Og Jehova tog mig fra min plads bag hjorden, og Jehova sagde til mig: ’Gå hen og profetér for mit folk Israel.’+
16 Og hør nu Jehovas ord: ’Du siger: „Du må ikke profetere mod Israel,+ og du må ikke prædike+ mod Isaks* hus!“
17 Derfor har Jehova sagt således: „Din hustru skal blive skøge i byen.+ Og dine sønner og døtre skal falde for sværdet. Og din jord skal deles ud efter målesnoren. Og du selv skal dø på uren jord;+ og Israel skal visselig gå i landflygtighed, bort fra sin jord.“’“+
Fodnoter
^ Dvs. i januar og februar. Se Till. 8B.
^ El.: „(på) jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
^ „det . . . dyb“. El.: „de . . . brusende vande“. Hebr.: tehōmʹ; LXXVg: „den . . . afgrund“. Jf. 1Mo 1:2, fdn. til „dybet“.
^ Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
^ Se Titel, fdn.
^ „Isaks“. Hebr.: Jischaqʹ, som i Sl 105:9 og Jer 33:26.
^ El.: „Jorden“. Hebr.: ha’aʹræts.
^ El.: „jeg var heller ikke medlem af profeternes gruppe (lav)“. Se KB2, s. 133; GK, § 128 v.
