Amos 5:1-27

5  „Hør dette ord som jeg opløfter over jer som en klagesang,+ Israels hus:   Jomfruen,+ Israel, er faldet;+hun kan ikke rejse sig igen.+Hun ligger forladt på sin jord;der er ingen der rejser hende op.+  For således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Den by der drager ud med tusind, vil have hundrede tilbage; og den der drager ud med hundrede, vil have ti tilbage, til Israels hus.’+  For således har Jehova sagt til Israels hus: ’Søg mig+ og bevar livet.+  Og søg ikke til Beʹtel+ og gå ikke til Gilʹgal+ og gå ikke over til Beʹer-Sjeʹba;+ for Gilʹgal skal visselig vandre i landflygtighed,+ og Beʹtel skal blive et sted for onde magter.+  Søg Jehova og bevar livet,+ Josefs hus,+ at han ikke skal virke som ild+ og den skal fortære uden at Beʹtel* har nogen til at slukke [den],+  I som forvandler ret til malurt+ og som kaster retfærdighed til jorden.+  Den der har frembragt stjernebillederne Kiʹma*+ og Keʹsil*+ og forvandler dystert mørke+ til morgenen selv, og den der gør dagen mørk som natten,+ den der tilkalder havets vande, så han kan udgyde dem over jordens flade+ — Jehova er hans navn;+  den der lader en hærgen bryde løs mod den stærke, så en hærgen kommer over den befæstede by. 10  I porten hader de den der retleder,+ og den der taler uangribeligt, afskyr de.+ 11  Derfor — fordi I kræver forpagtningsafgift af den ringe og tager kornafgift af ham+ — skal I ikke blive boende i de huse af kvadersten I har bygget,+ og skal I ikke fortsat drikke vinen fra de dejlige vingårde I har plantet.+ 12  For jeg ved at jeres oprørske handlinger er mange,+ og at jeres synder er talrige,+ I som modstår den retfærdige,+ tager imod stikpenge*+ og skubber de fattige+ til side i porten.+ 13  Derfor vil den der har indsigt forholde sig tavs på den tid, for det er en ond tid.+ 14  Søg det gode og ikke det onde,+ for at I kan blive i live+ og Jehova, Hærstyrkers Gud,* kan være med jer, sådan som I siger [han er].+ 15  Had det onde og elsk det gode+ og giv retten en plads i porten.+ Måske Jehova, Hærstyrkers Gud, vil være Josefs rest+ gunstigt stemt.’+ 16  Derfor, således har Jehova, Hærstyrkers Gud, Jehova,* sagt: ’På alle torve vil der være klage,+ og på alle gader vil man sige: „Åh! Åh!“ Og man skal kalde agerdyrkeren til sorg,+ og til klage dem der er kyndige i at holde klage.’+ 17  ’Og i alle vingårde vil der være klage;+ for jeg vil gå midt igennem dig,’+ har Jehova sagt. 18  ’Ve dem der længes efter Jehovas dag!+ Hvad vil Jehovas dag da betyde for jer?+ Den vil være mørke og ikke lys;+ 19  [det vil gå jer] som når en mand* flygter for en løve og han møder en bjørn, og han går ind i huset og støtter hånden mod væggen og bliver bidt af en slange.+ 20  Visselig, Jehovas dag vil være mørke og ikke lys! Der vil være mulm og ikke klart lys på den!+ 21  Jeg hader, forkaster jeres højtider,+ og jeg vil ikke nyde duften af jeres højtidsstævner.+ 22  For om end I ofrer brændofre til mig,+ bryder jeg mig ikke om jeres offergaver,+ og jeg vil ikke se til jeres fællesskabsofre af fedekvæg.+ 23  Fjern larmen af dine sange fra mig, og lad mig ikke høre dit harpespil.+ 24  Og lad ret rulle frem som vandene,+ og retfærdighed som en stedserindende strøm.+ 25  Var det slagtofre og kornofre I frembar for mig i ørkenen i fyrre år, Israels hus?+ 26  Men I skal bære Sakʹkut,* jeres konge,*+ og Keʹvan,* jeres billeder, bort,* jeres guds* stjerne som I lavede jer.+ 27  Og jeg vil lade jer vandre i landflygtighed på den anden side af Damaskus,’+ har han hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud, sagt.“+

Fodnoter

„Betel“, MTSyVg; LXX: „Israels hus“.
Se Job 9:9, fdn. til „Kesil“.
Se Job 9:9, fdn. til „Kima“.
El.: „en løsesum“. Hebr.: khoʹfær.
„Hærstyrkers Gud“. Hebr.: ’Ælohē-Tseva’ōthʹ.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonajʹ. Se Till. 1B.
„en mand“. Hebr.: ’īsj.
„Sakkut“. Hebr.: Sikkuthʹ. Navnet er med vilje vokaliseret på hebr. så det rimer på sjiqqutsʹ, „afskyelighed“. Det sigter muligvis til en stjernegud, for navnet står parallelt med „jeres guds stjerne“ i det samme v. LXXSyVg(lat.: tabernaʹculum): „[Moloks] telt“.
„jeres konge“. Hebr.: malkekhæmʹ; gr.: . . . Molochʹ; syr.: deMalkum; lat.: Moʹloch . . .
El.: „Kaiwan“. Hebr.: Kijjunʹ, med vilje vokaliseret som sjiqqutsʹ, „afskyelighed“. Øjensynlig menes den akkadiske stjerne (planet) Kaimaʹnu el. Kaiwaʹnu, fordi denne forekommer i akkadiske inskriptioner som navnet på Saturn (en stjernegud). Gr.: Rhaifanʹ; i Stefanus’ citat i Apg 7:43: Rhomfaʹ.
„I skal bære . . . bort“. El.: „I har båret . . .“.
„jeres guds“. Hebr.: ’ælohēkhæmʹ, majestætsflertal brugt om en falsk gud.