Amos 4:1-13
4 „Hør dette ord, I Baʹsans køer,+ som er på Samaʹrias Bjerg,+ som udbytter de ringe,+ undertrykker de fattige, siger til jeres herrer: ’Kom med [vin] og lad os drikke!’
2 Den suveræne Herre Jehova har svoret ved sin hellighed:+ ’„Se! Der kommer dage over jer da man skal løfte jer op med slagterkroge og de sidste af jer med fiskekroge.+
3 Og gennem brud i muren skal I gå ud,+ hver* lige frem for sig,* og I skal kastes ud* til Harʹmon,“ lyder Jehovas udsagn.’
4 ’Kom til Beʹtel og overtræd [loven]!+ Til Gilʹgal [og] gør overtrædelsen større,+ og bring jeres slagtofre om morgenen, på tredjedagen jeres tiender.+
5 Og bring røgoffer af det syrede som takoffer+ og udråb frivilligofre;+ forkynd [det], for sådan elsker I det jo, Israels sønner,’+ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn.
6 ’Og dog gav jeg jer rene tænder+ i alle jeres byer og mangel på brød alle steder hvor I er;+ men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.
7 ’Og jeg holdt også skylregnen tilbage fra jer da der endnu var tre måneder til høsten,+ og jeg lod det regne over én by, men lod det ikke regne over en anden by. Der var én jordlod det regnede på; men en [anden] jordlod som jeg ikke lod det regne på,* tørrede ud.+
8 Og to-tre byer ravede til én by for at drikke vand+ og fik ikke nok; men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.
9 ’Jeg slog jer med afsvidning [af kornet] og meldug.+ Størstedelen af jeres haver og vingårde og jeres figentræer og jeres oliventræer fortærede larven;+ men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.
10 ’Jeg sendte iblandt jer en pest som den i Ægypten.+ Med sværdet dræbte jeg jeres unge mænd,+ mens jeres heste blev bortført.+ Og jeg lod stanken fra jeres lejre stige op i jeres næsebor;+ men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.
11 ’Jeg forårsagede en omstyrtning iblandt jer, som da Gud* omstyrtede Soʹdoma og Gomorʹra.+ Og I var som en brand der rives ud af bålet;+ men I vendte ikke om til mig,’+ lyder Jehovas udsagn.
12 Derfor vil jeg gøre sådan ved dig, Israel. Eftersom jeg vil gøre dette ved dig, gør dig da rede til at møde din Gud,*+ Israel.
13 For se! han som har dannet bjergene+ og som har skabt vinden,+ og han som fortæller mennesket* hvilke tanker det har,*+ han som gør daggry til tusmørke,+ og som træder på jordens høje,+ Jehova, Hærstyrkers Gud,* er hans navn.“+
Fodnoter
^ Ordr.: „en kvinde“. Hebr.: ’isjsjahʹ.
^ „lige frem for sig“. El.: „foran hende (dvs. en anden kvinde)“.
^ „I skal kastes ud“, ved en tekstrettelse; M: „I [fem. plur.] skal kaste ud“.
^ „som jeg ikke lod det regne på“, LXXVg; M: „som det ikke regnede på“.
^ „Gud“. Hebr.: ’Ælohīmʹ; gr.: ho theosʹ; lat.: Deʹus.
^ „din Gud“. Hebr.: ’Ælohǣʹkha.
^ El.: „det jordiske menneske“. Hebr.: le’adhamʹ; gr.: . . . anthrōʹpous; lat.: hoʹmini.
^ Ordr.: „hvad hans (dets) tanke [er]“, M; LXX: „(forkynder menneskene) sin Kristus (Salvede)“.
