Amos 2:1-16
2 Således har Jehova sagt: ’„På grund af tre oprørske handlinger begået af Moʹab,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for han brændte Eʹdoms konges ben til kalk.+
2 Og jeg sender ild mod Moʹab, og den skal fortære Keʹrijots+ tårnborge; og Moʹab skal dø under larm, under krigsråb, under hornets* klang.+
3 Og jeg udrydder dommeren af dets midte, og alle dets fyrster dræber jeg sammen med ham,“+ har Jehova sagt.’
4 Således har Jehova sagt: ’På grund af tre oprørske handlinger begået af Juda,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for de vragede Jehovas lov,+ og hans forordninger holdt de ikke; men deres løgne,+ som deres forfædre havde vandret efter, fik dem til at fare vild.+
5 Og jeg sender ild mod Juda, og den skal fortære Jerusalems tårnborge.’+
6 Således har Jehova sagt: ’På grund af tre oprørske handlinger begået af Israel,+ ja på grund af fire, tager jeg det ikke tilbage; for de sælger en retfærdig for sølv, og en fattig for et par sandaler.+
7 De higer begærligt efter [at se] jordens støv på de ringes hoved,+ og de bøjer sagtmodiges vej;+ og en mand* og hans fader går til [samme] pige+ for at vanhellige mit hellige navn.+
8 Og på klæder der er taget som pant, strækker de sig+ ved siden af hvert alter;+ og vin [købt for penge] fra dem som blev idømt bøde, drikker de i deres guders* hus.’+
9 ’Dog var det mig som for deres skyld tilintetgjorde amoritten,+ hvis højde var som cedrenes, og som var kraftfuld som de vældige træer;+ og jeg tilintetgjorde hans frugt foroven og hans rødder forneden.+
10 Og det var mig der førte jer op fra Ægyptens land+ og førte jer gennem ørkenen i fyrre år,+ for at I kunne tage amorittens land* i besiddelse.+
11 Og jeg oprejste nogle af jeres sønner som profeter+ og nogle af jeres unge mænd som nasiræere.+ Var det ikke sådan, Israels sønner?’ lyder Jehovas udsagn.
12 ’Men I gav nasiræerne vin at drikke,+ og profeterne gav I påbudet: „I må ikke profetere.“+
13 Se, jeg lader det svaje under jer, som vognen der er fuld af nyhøstet korn svajer.
14 Og et tilflugtssted skal gå til grunde for den hurtige,+ og den stærke skal ikke styrke sin kraft og den vældige kriger ikke bringe sin sjæl* i sikkerhed.+
15 Og den der griber om buen skal ikke holde stand, og den der er hurtig på fødderne skal ikke undslippe, og den der rider på hesten skal ikke bringe sin sjæl i sikkerhed.+
16 Og den blandt de vældige krigere der er stærk i sit hjerte, skal flygte nøgen på den dag,’+ lyder Jehovas udsagn.“
Fodnoter
^ „hornets“. Hebr.: sjōfarʹ.
^ El.: „og en ægtemand“. Hebr.: we’īsjʹ.
^ „deres guders“. Hebr.: ’ælohēhæmʹ.
^ El.: „jord“. Hebr.: ’æʹræts.
^ „sin sjæl“. Hebr.: nafsjōʹ; gr.: tēn psychēnʹ autouʹ; lat.: aʹnimam suʹam. Se Till. 4A.
