Højsangen 1:1-17
1 Den ypperste sang,*+ som er Salomons:+
2 „Måtte han kysse mig med kys af sin mund+ — for dine kærtegn* er bedre end vin.+
3 Dine olier+ dufter godt. Som udgydt olie er dit navn.+ Derfor elsker de unge piger dig.
4 Træk mig med* dig;+ lad os løbe. Kongen har bragt mig ind i sine inderste kamre!+ Lad os juble og fryde os over dig. Lad os nævne dine kærtegn frem for vin.+ Med rette elsker de dig.+
5 Jeg er sort, men yndig, Jerusalems døtre,+ som Keʹdars telte,+ [og dog] som Salomons teltduge.+
6 Se ikke på mig fordi jeg er sortlødet, fordi solen har fået øje på mig. Min moders sønner blev optændt af vrede mod mig; de satte mig til at passe vingårdene, [skønt] min egen vingård,+ den der tilhører mig, har jeg ikke passet.
7 Fortæl mig, du som min sjæl elsker,+ hvor du fører [hjorden] på græs,+ hvor du lader den lægge sig ved middagstid. For hvorfor skulle jeg blive som en sørgeklædt kvinde blandt dine medhyrders flokke?“
8 „Hvis du ikke ved det selv, du den smukkeste blandt kvinder,+ så begiv dig ud i hjordens spor og før dine gedekid på græs ved hyrdernes boliger.“
9 „Jeg har sammenlignet dig med en af mine hopper for Faraos vogne,+ min veninde.+
10 Dine kinder er yndige mellem fletningerne, din hals med en perlesnor.+
11 Vi vil lave guldringe til dig,+ med knopper af sølv.“
12 „Så længe kongen er ved sit runde bord, har min nardus+ udsendt sin duft.+
13 Min kære er som en myrrapose+ for mig; han tilbringer natten mellem mine bryster.+
14 Min kære er som en hennaklase+ for mig, blandt En-Geʹdis+ vingårde.“
15 „Se! Du er smuk, min veninde.+ Se! Du er smuk. Dine øjne er due[øjne].“+
16 „Se! Du er smuk,*+ min kære, ja, liflig. Ja, vort leje+ er frodigt løv.
17 Bjælkerne i vort prægtige hus* er cedre;+ vore spær er enebærtræer.
Fodnoter
^ El.: „Den skønneste (ypperligste) sang“. Ordr.: „Sangenes sang“.
^ El.: „dine udtryk for kærlighed (elskov)“. Hebr.: dodhǣʹkha.
^ „Du er smuk“, mask., henvendt til hyrden.
^ Ordr.: „i vore huse“.
