4. Mosebog 6:1-27
6 Og Jehova talte videre til Moses idet han sagde:
2 „Tal til Israels sønner og sig til dem: ’I det tilfælde at en mand eller en kvinde aflægger et særligt løfte om at leve som nasiræer*+ for Jehova,
3 skal han holde sig fra vin og stærke drikke. Han må ikke drikke eddike af vin eller eddike af stærke drikke,+ eller drikke nogen som helst slags druesaft, og han må ikke spise hverken friske eller tørrede druer.
4 Så længe hans nasiræerstand varer, må han ikke spise noget som helst der er lavet af vinstokken, fra de umodne druer til skallen.*
5 Så længe hans nasiræerløfte varer, må ingen barberkniv gå over hans hoved;+ indtil de dage hvori han holder sig adskilt for Jehova, er udløbet, skal han være hellig ved at lade sit hovedhårs lokker+ vokse.
6 Så længe han holder sig adskilt for Jehova, må han ikke komme hen til nogen død sjæl.*+
7 Han må end ikke gøre sig uren ved sin fader eller sin moder eller sin broder eller sin søster når de dør,+ for tegnet på at han er nasiræer for sin Gud er på hans hoved.
8 Så længe hans nasiræerstand varer, er han hellig for Jehova.
9 Men i det tilfælde at én dør ganske pludseligt i nærheden af ham,+ så han gør sit hoved med nasiræertegnet urent, da skal han barbere+ sit hoved den dag hans renselse stadfæstes. På den syvende dag skal han barbere det.
10 Og på den ottende dag skal han bringe to turtelduer eller to dueunger* til præsten ved indgangen til mødeteltet.+
11 Og præsten skal tilberede den ene som et syndoffer+ og den anden som et brændoffer+ og skaffe ham soning, eftersom han har syndet på grund af den [døde] sjæl.* Og han skal hellige sit hoved samme dag.
12 Og han skal [på ny] leve som nasiræer+ for Jehova så længe hans nasiræerstand skal vare, og han skal bringe et vædderlam i dets første år som et skyldoffer;+ men de tidligere dage medregnes ikke fordi hans nasiræerstand er blevet uren.
13 Og dette er loven om nasiræeren: Den dag hans dage som nasiræer udløber,+ skal man føre ham* hen til indgangen til mødeteltet.
14 Og han skal som sin offergave til Jehova frembære et sundt vædderlam i dets første år som brændoffer+ og et sundt hunlam i dets første år som syndoffer+ og en sund vædder som fællesskabsoffer,+
15 og en kurv med usyrede ringformede kager af fint mel+ tilsat olie,+ og usyrede fladbrød smurt med olie,+ og deres kornoffer+ og deres drikofre.+
16 Og præsten skal frembære det for Jehova og ofre hans syndoffer og hans brændoffer.+
17 Og vædderen skal han ofre som et fællesskabsoffer+ til Jehova sammen med kurven med de usyrede brød; og præsten skal ofre dens kornoffer+ og dens drikoffer.
18 Og nasiræeren skal barbere+ sit hoved med nasiræertegnet ved indgangen til mødeteltet, og han skal tage sin nasiræerstands hovedhår og komme det på ilden under fællesskabsofferet.
19 Og præsten skal tage en kogt+ bov af vædderen og én usyret ringformet kage fra kurven og ét usyret fladbrød+ og lægge det på nasiræerens hænder efter at han har fået tegnet på sin nasiræerstand barberet af.
20 Og præsten skal svinge det frem og tilbage som et svingningsoffer for Jehovas ansigt.+ Det er noget helligt som tilfalder præsten, sammen med svingningsbrystet+ og den hellige ydelses kølle.+ Og bagefter må nasiræeren drikke vin.+
21 Dette er loven om nasiræeren+ der aflægger løfte — om hans offergave til Jehova i forbindelse med sin nasiræerstand, foruden det han har råd til. I overensstemmelse med det løfte han aflægger, sådan skal han gøre ifølge loven om hans nasiræerstand.’“
22 Derpå talte Jehova til Moses, idet han sagde:
23 „Tal til Aron og hans sønner og sig: ’Sådan skal I velsigne+ Israels sønner, idet I siger* til dem:
24 „Måtte Jehova velsigne dig+ og bevare dig.+
25 Måtte Jehova lade sit ansigt lyse mod dig+ og vise dig sin gunst.+
26 Måtte Jehova løfte sit ansigt mod dig+ og give dig fred.“’+
27 Og de skal lægge mit navn+ på Israels sønner, så jeg selv kan velsigne dem.“+
Fodnoter
^ Hebr.: nazīrʹ, der betyder „en der er udtaget“, „en der er indviet“, „en der holder sig adskilt“. Se 1Mo 49:26.
^ El.: „slyngtrådene“.
^ El.: „sjæl af en død“. Hebr.: næʹfæsj meth; LXX: „afdød sjæl“; Sy: „sjæl af de døde“; lat.: morʹtuum, „nogen der er død“. Jf. 3Mo 21:11, fdn.; Till. 4A.
^ Ordr.: „duesønner“.
^ Ordr.: „sjælen“, nemlig den døde sjæl der er nævnt i v. 9. Hebr.: hannaʹfæsj; gr.: tēs psychēsʹ; Vg: „en død“.
^ El.: „skal han bringe det“, dvs. sin nasiræerstands ubarberede hoved.
^ „idet I siger“. På hebr. er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid el. person.
