2. Samuel 4:1-12
4 Da Sauls søn+ hørte at Abʹner var død i Heʹbron,+ blev hans hænder slappe,+ og hele Israel blev forfærdet.
2 Nu var der to mænd hos Sauls søn,* anførere for røverbander;+ den enes navn var Baʹana og den andens navn Reʹkab, sønner af be’erotitten Rimʹmon, af Benjamins sønner; for også Beʹerot+ blev regnet til Benjamin;
3 men be’erotitterne flygtede til Gitʹtajim,+ hvor de bor som udlændinge den dag i dag.
4 For resten havde Sauls søn Joʹnatan+ en søn med forkrøblede fødder.+ Han var fem år gammel da meldingen om Saul og Joʹnatan kom fra Jizʹre’el.+ Hans barnepige løftede ham da op og flygtede; men idet hun opskræmt flygtede, faldt han ned og blev halt. Hans navn var Mefiʹbosjet.+
5 Be’erotitten Rimʹmons sønner Reʹkab og Baʹana tog nu af sted og kom til Isjʹbosjets+ hus da dagen var hed og han lå og fik sin middagssøvn.
6 Og se, de kom helt ind i huset som om de skulle hente hvede, hvorpå de stak ham i underlivet.+ Og Reʹkab og hans broder Baʹana+ undslap.
7 Da de var kommet ind i huset, hvor han lå på sit leje i sovekammeret, stak de ham ihjel og lod ham dø.+ Så huggede de hans hoved af+ og tog hans hoved og vandrede hele natten ad vejen til Aʹraba.
8 De bragte nu Isjʹbosjets+ hoved til David i Heʹbron og sagde til kongen: „Her er Isjʹbosjets hoved, søn af din fjende+ Saul som efterstræbte din sjæl;+ så Jehova har på denne dag givet min herre kongen hævn+ over Saul og hans afkom.“
9 David svarede imidlertid Reʹkab og hans broder Baʹana, be’erotitten Rimʹmons sønner, og sagde til dem: „Så sandt Jehova lever,+ han som løskøbte+ min sjæl+ fra enhver trængsel:+
10 Dengang en fortalte mig:+ ’Se, Saul er død,’ greb jeg ham og dræbte+ ham i Zikʹlag, da jeg skulle give ham løn for hans budskab, selv om han i egne øjne bragte godt nyt;
11 så meget desto mere når ugudelige mænd+ har dræbt en retfærdig mand på hans seng i hans eget hus. Så skulle jeg ikke nu kræve hans blod af jeres hånd+ og fjerne jer fra jorden?“+
12 Derpå gav David de unge mænd påbud, og de dræbte dem+ og skar deres hænder og fødder af og hængte+ dem op ved dammen i Heʹbron; men Isjʹbosjets hoved tog de og begravede i Abʹners grav i Heʹbron.+
Fodnoter
^ „hos Isjbosjet, Sauls søn“, LXXBagster.