2. Samuel 22:1-51
22 David talte derpå til Jehova med denne sangs ord,+ den dag Jehova havde udfriet ham af alle hans fjenders+ hånd og af Sauls hånd.+
2 Han sagde da:
„Jehova er mit klippebjerg+ og min borg+ og den der bringer mig i sikkerhed.+
3 Min Gud er min klippe.+ Jeg vil søge tilflugt hos ham,mit skjold+ og mit frelseshorn,+ mit tilflugtsbjerg,+og mit tilflugtssted,+ min Frelser;+ du frelser mig fra vold.+
4 Den der bør lovsynges+ [er] Jehova; ham kalder jeg på,og fra mine fjender bliver jeg frelst.+
5 Dødens brodsøer omslyngede mig;+regnfloder af uslinge blev ved med at skræmme mig.+
6 Sheʹols* reb omsluttede mig;+dødens snarer kom imod mig.+
7 I min kval blev jeg ved med at kalde på Jehova,+og til min Gud blev jeg ved med at råbe.+Da hørte han fra sit tempel min stemme,+og mit råb om hjælp var i hans ører.+
8 Da svajede og rystede jorden;+himmelens grundvolde bævede,+og de svajede frem og tilbage fordi han var optændt af vrede.+
9 Røg steg op fra hans næsebor, og fra hans mund blev en ild ved med at fortære;+der kom brændende gløder fra ham.+
10 Så bøjede han himmelen og steg ned;+og tykt mulm var under hans fødder;+
11 og han blev båret af sted af keruber*+ og kom flyvende,ja, kom til syne* på ånders* vinger.+
12 Da lagde han mørket om sig som hytter,+mørke* vande, tætte skyer.+
13 Ud af det klare lys foran ham brændte glødende kul.+
14 Da tordnede Jehova fra himmelen,+ja, den Højeste lod sin stemme lyde.+
15 Og han udsendte pile, og spredte dem,+lyn, og skabte forvirring iblandt dem.+
16 Og havets lejer kom til syne,+det frugtbare lands*+ grundvolde blev blottetved Jehovas revsende tale, ved hans næsebors+ åndepust.*
17 Han rakte ud fra det høje, tog mig,+trak mig op af store vande.+
18 Han udfriede mig fra min stærke fjende,+fra dem der hader mig; for de var stærkere end jeg.+
19 De blev ved med at komme imod mig på min undergangs dag,+men Jehova blev min støtte+
20 og førte mig ud til et sted med rigelig plads;+han reddede mig fordi han havde behag i mig.+
21 Jehova lønner mig min retfærdighed;+mine hænders renhed gengælder han mig.+
22 For jeg har holdt mig til Jehovas veje,+og jeg har ikke ved ugudelighed fjernet mig fra min Gud.+
23 For alle hans lovbud+ er foran mig,og hans forskrifter, dem* vender jeg mig ikke fra.+
24 Da bliver jeg uangribelig+ for ham,og jeg vogter mig for brøde.+
25 Måtte Jehova derfor gengælde mig min retfærdighed,+min renhed [som er] for hans øjne.+
26 Mod den loyale handler du loyalt;+mod den uangribelige kriger handler du uangribeligt;+
27 mod den der forbliver ren, handler du rent,+men mod den uredelige handler du uberegneligt.+
28 Og det nødstedte folk frelser du,+men dine øjne er imod de stolte; du ydmyger [dem].*+
29 For du er min lampe, Jehova,+og det er Jehova som gør mit mørke lyst.+
30 For ved dig kan jeg løbe mod en røverbande;+ved min Gud kan jeg bestige en mur.+
31 Den [sande] Gud, fuldkommen er hans vej;+Jehovas ord er lutret.+Et skjold er han for alle som søger tilflugt hos ham.+
32 For hvem er Gud* bortset fra Jehova?+Og hvem er en klippe undtagen vor Gud?*+
33 Den [sande] Gud er min stærke fæstning,*+og han lader min vej blive fuldkommen;+
34 han lader mine fødder være* som hindernes,+og han lader mig stå fast på mine høje.+
35 Han oplærer mine hænder til krig,+og mine arme bøjer en bue af kobber.+
36 Da giver du mig dit frelsesskjold,+og din ydmyghed gør mig stor.+
37 Du skaffer rigelig plads til mine skridt under mig;+og mine ankler skal ikke vakle.+
38 Jeg forfølger mine fjender og tilintetgør dem,og jeg vender ikke om før de er udslettet.+
39 Og jeg udsletter dem og slår dem sønder og sammen,+ så de ikke kan rejse sig;+og de falder under mine fødder.+
40 Ja, du binder handlekraft til krig omkring mig;+du får dem der rejser sig mod mig til at bryde sammen under mig.+
41 Og mine fjenders nakke giver du mig;+dem der hader mig, ja, dem gør jeg tavse.+
42 De råber om hjælp, men der er ingen som frelser,+til Jehova, men han svarer dem ikke.+
43 Og jeg finmaler dem som jordens støv;jeg knuser dem som gadesnavs,+tramper på dem.
44 Og du bringer mig i sikkerhed for mit folks dømmesyge;+du vil vogte mig som hoved for nationerne;+et folk jeg ikke har kendt, vil tjene mig.+
45 Fremmede* vil komme krybende til mig;+så snart øret hører, adlyder man mig.+
46 Fremmede vil sygne hen,og de vil komme skælvende ud af deres forskansninger.+
47 Jehova lever,+ og velsignet være min Klippe,+og lad min frelses klippes Gud være ophøjet.+
48 Den [sande] Gud er den der giver mig grundig hævn,+og den der lægger folkeslagene under mig,+
49 og den der bringer mig bort fra mine fjender.+Du løfter mig op fra dem der rejser sig imod mig;+du udfrier mig fra voldsmanden.+
50 Derfor priser jeg dig blandt nationerne, Jehova;+jeg synger og spiller til pris for dit navn.+
51 Han gør store frelsesgerninger for sin konge+og viser loyal hengivenhed mod sin salvede,*+mod David og mod hans afkom* evindelig.“+
Fodnoter
^ „Sheols“. Hebr.: sje’ōlʹ; syr.: dasjiul; Vgc(lat): inferʹni; gr.: thanaʹtou, „dødens“. Se Till. 4B.
^ Ordr.: „han red på en kerub“.
^ Ordr.: „en ånds (sing.)“. El.: „en vinds“.
^ „mørke“, ved en tekstrettelse; if. KB3: „(vandenes) si“.
^ „det frugtbare lands“. Hebr.: tevelʹ; gr.: tēs oikoumeʹnēs, „den beboede jords“, det samme ord som i Mt 24:14; lat.: orʹbis, „(jordens) kreds’“.
^ „ved . . . åndepust“. Hebr.: minnisjmathʹ ruʹach; gr.: apoʹ pnoēsʹ pneuʹmatos.
^ Ordr.: „den (fem.)“.
^ Ordr.: „men dine øjne sænker (ydmyger) du mod de stolte“.
^ „hvem er Gud“, M(hebr.: mī-’Elʹ)Vg; LXX: „hvem er stærk (mægtig)“.
^ „vor Gud“. Hebr.: ’Ælohēʹnu; gr.: tou theouʹ hēmōnʹ; lat.: Deʹum noʹstrum.
^ I overensstemmelse med Sl 18:32 kunne ordlyden af denne sætning rettes til: „Det er den [sande] Gud der binder handlekraft omkring mig“.
^ El.: „han sætter mine fødder“.
^ Ordr.: „sønner af et fremmed land“.
^ „mod sin salvede“. Hebr.: limsjīchōʹ; gr.: tōi christōiʹ autouʹ; syr.: lamsjicheh; lat.: chriʹsto suʹo.
^ El.: „sæd“, „efterkommere“.
