1. Mosebog 3:1-24

3  Nu var slangen+ det forsigtigste+ af alle markens vilde dyr som Jehova Gud havde frembragt,+ så den sagde til kvinden:+ „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“+  Hertil sagde kvinden til slangen: „Af frugten på havens træer* har vi lov at spise.+  Men med hensyn til [at spise] af frugten på det træ der er midt i haven+ har Gud sagt: ’I må ikke spise af den, nej, I må ikke røre ved den, for at I ikke skal dø.’“+  Da sagde slangen til kvinden: „I skal visselig ikke dø.*+  For Gud véd at den dag I spiser af den, vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud* og kende godt og ondt.“+  Da så kvinden at træet var godt at spise af og at det var noget øjnene længtes efter, ja, træet var indbydende at se på.*+ Så hun tog af dets frugt og gav sig til at spise den. Senere gav hun også noget til sin mand* da han var hos hende, og han gav sig til at spise den.+  Da åbnedes begges øjne og de blev klar over at de var nøgne.+ Derfor syede de figenblade sammen og lavede sig lændeklæder.+  Senere hørte de Jehova Guds stemme* da han vandrede i haven på den tid af dagen da brisen kom,*+ og Adam* og hans hustru gemte sig for Jehova Guds ansigt inde mellem havens træer.+  Og Jehova Gud kaldte flere gange på Adam* og sagde til ham: „Hvor er du?“+ 10  Til sidst svarede han: „Jeg hørte din stemme i haven, men jeg var bange fordi jeg var nøgen, og så gemte jeg mig.“+ 11  Hertil sagde han: „Hvem har fortalt dig at du var nøgen?+ Har du spist af det træ som jeg gav dig påbud om ikke at spise af?“+ 12  Adam* sagde da: „Kvinden som du satte* hos mig, hun gav mig [frugt] fra træet, og så spiste jeg.“+ 13  Derpå sagde Jehova Gud til kvinden: „Hvad er det du har gjort?“ Hertil svarede kvinden: „Det var slangen der bedrog mig, og så spiste jeg.“+ 14  Da sagde Jehova* Gud til slangen:+ „Fordi du har gjort dette, er du forbandet blandt alle* husdyrene og blandt alle markens vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde* alle dit livs dage.+ 15  Og jeg+ sætter fjendskab+ mellem dig+ og kvinden+ og mellem dit afkom*+ og hendes afkom.+ Han*+ skal knuse* hovedet+ på dig,+ og du+ skal knuse hælen+ på ham.“*+ 16  Til kvinden sagde han: „Jeg vil stærkt forøge dit svangerskabs smerte;*+ med fødselsveer skal du føde børn,+ og din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“+ 17  Og til Adam sagde han: „Fordi du hørte efter din hustrus røst og gav dig til at spise af det træ som jeg havde givet dig dette påbud+ om: ’Du må ikke spise af det,’ er jorden forbandet for din skyld.+ Med smerte skal du ernære dig af den alle dit livs dage.+ 18  Og torne og tidsler vil den lade fremvokse til dig,+ og du skal spise markens planter. 19  I dit ansigts sved skal du spise [dit] brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget.+ For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“+ 20  Derpå gav Adam sin hustru navnet Eva,*+ for hun skulle blive moder til alle levende.+ 21  Og Jehova Gud lavede lange klæder af skind til Adam og til hans hustru og klædte dem [med dem].+ 22  Og Jehova Gud sagde videre: „Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt,+ og nu, for at han ikke skal række sin hånd ud og tage også af livets træ+ og spise og leve uendeligt —“ 23  Derpå satte Jehova Gud* ham ud af Eʹdens have+ for at han skulle dyrke jorden som han var taget af.+ 24  Og således drev han mennesket ud og anbragte* keruberne+ og det flammende sværdblad, som uophørligt vendte sig i alle retninger, øst for Eʹdens have+ til at vogte vejen til livets træ.

Fodnoter

Ordr.: „træ“, sing., brugt kollektivt om en lund el. skov.
„I skal visselig ikke dø“. Ordr.: „Ikke en død skal I “. Hebr.: lo’-mōthʹ temuthunʹ. Jf. 2:17.
„som Gud“. Hebr.: kE’lohīmʹ, uden den bestemte artikel. Titlen er majestætsflertal.
„at se på“, LXXSyVg. Ordr.: „til at få visdom (forstand, indsigt) af“.
„til sin mand“. Hebr.: le’īsjahʹ.
Ordr.: „mennesket“ el. „det jordiske menneske“. Hebr.: ha’adhamʹ; LXXSyVg: „Adam“.
Ordr.: „ved dagens brise“. Hebr.: leruʹach hajjōmʹ. Ruʹach er oversat „virksom kraft“ i 1:2.
El.: „lyden af Jehova Gud“.
„på Adam“. Ordr.: „på mennesket“. Hebr.: æl-ha’adhamʹ.
Ordr.: „Mennesket“. Hebr.: ha’adhamʹ.
„som du satte“. Ordr.: „som du gav [til at være]“.
Jf. udtrykket „slikke støv“. (Mik 7:17; Es 49:23)
El.: „er du forbandet som intet andet af“.
Hebr.: Jehowahʹ. Det første af en række steder i BHS hvor Guds navn også er forsynet med vokalpunktet for „o“. Se 2:4, fdn. til „Jehova“; Till. 1A.
„ham“, MLXXSy; dvs. kvindens „afkom“, på hebr. mask.
Denne gengivelse stemmer med henvisningen til dette sted i Ro 16:20, hvor det anvendte græske ord betyder „knuse“, „sønderbryde“.
„Han“, M(hebr.: hu’)LXXSyVgmss.
El.: „din sæd“, „dine efterkommere“.
Ordr.: „din smerte og dit svangerskab“. En hendiadys, dvs. en stilfigur ved hjælp af hvilken ét begreb udtrykkes ved to ord forbundet med „og“.
Betyder „levende“. Hebr.: Chawwahʹ (fem.); gr.: Zōēʹ, „liv“; Vgc(lat.): Heʹva.
Se 2:4, fdn. til „Jehova Gud“.
Ordr.: „lod bo (tage bolig, slå sig ned)“. Se Sl 7:5; 78:55; Ez 32:4.