(Ruʹfus) [rød].

1. Søn af den Simon som blev tvunget til at hjælpe med at bære Jesu marterpæl; han havde en broder der hed Alexander. — Mr 15:21; Lu 23:26.

2. En kristen i Rom, „den udvalgte i Herren“, som Paulus sendte hilsener til i sit brev. Paulus sendte også en kærlig hilsen til Rufus’ moder og omtalte hende som „hans og min moder“. — Ro 16:13.