(Pekaʹja) [Jah har åbnet].

Konge over Israel i Samaria, Menahems søn og efterfølger. Hans korte regeringstid på kun to år (ca. 780-779 f.v.t.) var kendetegnet af afguderisk kalvedyrkelse i lighed med den der blev indført af  Jeroboam og tilladt af Menahem. Hans adjudant, Peka, dannede en sammensværgelse mod ham, dræbte ham og blev konge i hans sted. — 2Kg 15:22-26.