(Metuʹsalem) [muligvis: kastespyddets mand].

En søn af den trofaste profet Enok; fader til Lemek og farfader til Noa. (1Mo 5:21-29; 1Kr 1:1-4; Jud 14, 15) Metusalem var en efterkommer af Adam gennem Set og  hørte til menneskeslægtens ottende generation. (Lu 3:37, 38) Han blev 969 år gammel og er således den person i Bibelen der opnåede den længste levetid, hvorved hans alder er blevet legendarisk. Han døde i 2370 f.v.t., det år Vandfloden begyndte, men Bibelen siger at han „døde“, ikke at han omkom i Vandfloden som følge af Guds dom. — 1Mo 5:27; se LIVSLÆNGDE.