(Eʹbed) [tjener; el. kortform af Obadja, der betyder „Jehovas tjener“].

1. Fader til Ga’al, som gik i spidsen for Sikems borgere i et mislykket oprør mod Abimelek. — Dom 9:26, 29, 39-41.

2. En søn af Jonatan. Sammen med 50 mænd af Adins fædrenehus rejste Ebed med Ezra tilbage til Jerusalem fra Babylon. — Ezr 8:6.