Gå direkte til indholdet

Hvordan er livet opstået?

Hvordan vil du slutte følgende sætning?

LIVET ER OPSTÅET VED

  1. EN EVOLUTION *

  2. EN SKABELSE

Nogle vil måske mene at højtuddannede forskere ville sige “en evolution”, og at religiøse personer ville sige “en skabelse”.

Men det er ikke altid tilfældet.

Faktisk er der mange med en videnskabelig tilgang til livet – deriblandt en hel del forskere – der sætter spørgsmålstegn ved evolutionsteorien.

Tag for eksempel Gerard Hertel, professor i entomologi, der blev undervist i evolution da han gik på college. Han fortæller: “Når vi havde prøver, gav jeg lærerne de svar de ville have – men jeg troede ikke selv på det.”

Hvordan kan det være at selv nogle der tror på videnskaben, har svært ved at acceptere at livet skulle være opstået ved en evolution? For at få svar på det vil vi se på to spørgsmål der giver mange forskere hovedbrud: (1) Hvordan er livet opstået? (2) Hvordan har levende organismer udviklet sig?

Hvordan er livet opstået?

HVAD NOGLE SIGER. Livet opstod spontant af livløst stof.

HVORFOR NOGLE IKKE ER TILFREDSE MED DET SVAR. Forskere ved mere om livets kemiske og molekylære struktur end nogensinde før men kan stadig ikke med sikkerhed definere hvad liv er. Der er en stor kløft mellem livløst stof og selv den mest simple levende celle.

Forskere kan kun gisne om hvordan forholdene var på Jorden for milliarder af år siden. De har forskellige teorier om hvor livet begyndte – for eksempel at det opstod i en vulkan eller under havbunden. En anden teori er at livets byggesten opstod et andet sted i universet og kom til Jorden indlejret i meteorer. Men det svarer ikke på hvordan livet er opstået, det skubber bare spørgsmålet længere ud i verdensrummet.

Forskere har en teori om at der fandtes molekyler som var forstadier til det genetiske materiale vi kender i dag. Ifølge teorien opstod disse molekyler spontant af livløst stof og kunne reproducere sig selv. Forskerne har dog ingen beviser for at sådanne molekyler nogensinde har eksisteret, og de har heller ikke været i stand til at fremstille et i et laboratorium.

Levende organismer er unikke i den måde de oplagrer og behandler information på. Celler viderebringer, tolker og følger instruktioner der findes i deres genetiske kode. Nogle forskere sammenligner den genetiske kode med softwaren til en computer og cellens kemiske struktur med hardwaren. Men evolutionsteorien kan ikke forklare hvor informationerne kommer fra.

Proteinmolekyler er nødvendige for at en celle kan fungere. Et typisk proteinmolekyle består af hundredvis af aminosyrer der er forbundet i en bestemt rækkefølge. Proteinmolekylet skal desuden folde sig i en helt speciel tredimensionel struktur for at kunne fungere. Nogle forskere er kommet frem til at det er ekstremt usandsynligt at bare ét proteinmolekyle kunne blive til spontant. Fysikeren Paul Davies skriver: “Eftersom der skal tusindvis af forskellige proteiner til for at en celle kan fungere, er det ikke tænkeligt at de skulle være opstået ved et rent tilfælde.”

KONKLUSION: Efter årtiers forskning inden for praktisk taget alle videnskabsgrene er det stadig en kendsgerning at liv kun kommer af allerede eksisterende liv.

Hvordan har levende organismer udviklet sig?

HVAD NOGLE SIGER. Den første levende organisme udviklede sig gradvist til mange forskellige former for liv, deriblandt mennesker, gennem en proces af tilfældige mutationer og naturlig selektion.

HVORFOR NOGLE IKKE ER TILFREDSE MED DET SVAR. Nogle celler er mere komplekse end andre. Ifølge Britannica Online Encyclopedia bliver spørgsmålet om hvordan mindre komplekse celler kunne udvikle sig til mere komplekse celler, “ofte betegnet som den største evolutionære gåde, næst efter livets oprindelse”.

Forskere har opdaget at der i hver celle er nogle indviklede molekylære maskiner som består af proteinmolekyler der samarbejder om at udføre komplekse opgaver. Disse opgaver består blandt andet i at transportere næringsstoffer og omdanne dem til energi, reparere celledele og bringe beskeder ud i hele cellen. Kunne tilfældige mutationer og naturlig selektion være forklaringen på at sådanne sofistikerede komponenter er blevet samlet og er kommet til at fungere? Den tanke har mange svært ved at acceptere.

Både dyr og mennesker udvikler sig fra et enkelt befrugtet æg. Inden i embryoet deler cellerne sig og begynder at specialisere sig; de antager forskellige former og funktioner for at danne specifikke dele af kroppen. Evolutionslæren kan ikke forklare hvordan hver enkelt celle “ved” hvad den skal blive til, og hvor den skal være i organismen.

Forskere ved nu at en forudsætning for at én dyreart skulle kunne udvikle sig til en anden, ville være at der skete forandringer i selve cellen, på det molekylære plan. Eftersom forskere ikke kan påvise hvordan selv den “simpleste” celle kan opstå ved en evolution, er det så logisk at de forskellige slags dyr er kommet som følge af tilfældige mutationer og naturlig selektion? Michael Behe, der er professor i biokemi, siger: “Der er sket store fremskridt hen imod at forstå hvordan dyr er konstrueret, og forskningen har opdaget en uventet, ufattelig kompleksitet, men der er slet ikke sket fremskridt i forståelsen af hvordan denne kompleksitet kunne udvikle sig uden at der står en intelligens bag processerne.”

Mennesket er bevidst om sin eksistens, har evnen til at tænke og analysere, besidder egenskaber som gavmildhed og selvopofrelse og har en fornemmelse af hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Tilfældige mutationer og naturlig selektion kan ikke forklare hvorfor mennesket har disse unikke egenskaber.

KONKLUSION: Mens mange hævder at det er en fastslået kendsgerning at livet er opstået ved en evolution, er andre ikke tilfredse med de svar evolutionslæren giver på hvordan livet er blevet til, og hvordan livet har udviklet sig.

Et svar der er værd at overveje

Efter at have overvejet kendsgerningerne er mange kommet til den konklusion at livet er skabt af en højere intelligens. Tag for eksempel den nu afdøde professor i filosofi, Antony Flew, der i lang tid var en førende fortaler for ateismen. Da han fik større viden om livets forbløffende kompleksitet og de fysiske love der styrer universet, ændrede han holdning. Han citerede et ræsonnement fra oldtiden, da han skrev: “Man skal følge argumentet hvor end det fører en hen.” For professor Flew pegede kendsgerningerne på at der findes en Skaber.

Gerard Hertel, den tidligere omtalte professor i entomologi, har sagt: “Jeg har ikke fundet nogen beviser på at livet er opstået spontant af livløst stof. Den orden og kompleksitet der er i levende organismer, overbeviste mig om at der må stå en Organisator og Designer bag.”

Ligesom man kan lære noget om en kunstner ved at studere hans værker, lærte Gerard Skaberens egenskaber at kende ved at udforske skaberværket. Han tog sig også tid til at undersøge en bog som mange mener kommer fra Skaberen, nemlig Bibelen. (2. Timotheus 3:16) Der fandt han logiske og tilfredsstillende svar på spørgsmål angående menneskehedens oprindelse og også fornuftige løsninger på de problemer vi kæmper med i dag. Det overbeviste ham om at der måtte være en højere intelligens der stod bag Bibelen.

Som Gerard fandt ud af, er Bibelens svar værd at overveje. Vi vil gerne opfordre dig til at se nærmere på svarene.

^ par. 4 Udtrykket evolution bruges i disse artikler i en bred betydning og omfatter her teorien om at den første levende organisme skulle være opstået af livløst stof.