Gå direkte til indholdet

Guds love om hygiejne var forud for deres tid

Kort før nationen Israel gik ind i det lovede land for omkring 3.500 år siden, sagde Gud at han ville beskytte dem mod “de forfærdelige sygdomme” de havde kendt til i Egypten. (5. Mosebog 7:15) Det gjorde han blandt andet ved at give dem detaljerede anvisninger angående hygiejne og hvordan de undgik spredning af sygdomme. Her er nogle eksempler:

  • Ifølge loven til Israel var det påkrævet at man badede sig og vaskede sit tøj. – 3. Mosebog 15:4-27.

  • Med hensyn til menneskers afføring stod der i Loven: “I skal ... udpege et sted uden for lejren hvor I kan gå afsides, og der skal I gå ud. I skal have en pind som en del af jeres udstyr. Når I sætter jer på hug derude, skal I grave et hul med den og bagefter dække jeres afføring til.” – 5. Mosebog 23:12, 13.

  • En person man mistænkte for at have en smitsom sygdom, skulle sættes i karantæne, altså isoleres fra andre for en tid. Før vedkommende kunne vende tilbage til lejren efter at være blevet rask, skulle han vaske sit tøj og bade sig i vand for igen at kunne blive betragtet som ren. – 3. Mosebog 14:8, 9.

  • Enhver der rørte ved et dødt menneske eller dyr, skulle i karantæne. – 3. Mosebog 5:2, 3; 4. Mosebog 19:16.

Guds love til Israel var baseret på lægevidenskabelige principper og en forståelse af hygiejne der først blev kendt meget senere.

Andre steder havde man et meget primitivt forhold til hygiejne. Her er nogle eksempler:

  • Inficeret mad, forurenet vand og lignende var skyld i uhygiejniske forhold der forårsagede mange sygdomme og høj dødelighed blandt spædbørn.

  • Oldtidens læger havde meget lidt eller slet intet kendskab til bakterier og smittefare. Nogle af de “lægemidler” egypterne brugte, var øgleblod, pelikanmøg, døde mus, urin og muggent brød. Desuden var det meget almindeligt at bruge afføring fra mennesker og dyr i den såkaldte lægebehandling.

  • Forurenet vand i Nilen og dens bifloder var årsag til at egypterne i oldtiden fik alle mulige parasitter. Derudover var der mange spædbørn i Egypten der døde af diarré og lignende komplikationer på grund af inficeret mad.

Til sammenligning forblev israelitterne forholdsvist sunde og raske ved at følge Guds love om hygiejne.