Gå direkte til indholdet

Hvad nu hvis jeg er ensom?

Hvad nu hvis jeg er ensom?

Hvad du kan gøre

 1. Fokuser på dine stærke sider. (2 Korinther 11:6) Det er kun godt at være opmærksom på dine svagheder, men du har også meget at give af. Hvis du er bevidst om dine stærke sider, vil det give dig den selvtillid du behøver for at få bugt med en negativ selvopfattelse og overvinde ensomhed. Spørg dig selv: ’Hvilke stærke sider har jeg?’ Tænk på noget af det du er god til, og på hvilke positive egenskaber du har.

 2. Vis ægte interesse for andre. Begynd med at vise interesse for nogle få personer. “Hvis man ganske enkelt spørger andre hvordan de har det, eller spørger til deres arbejde, vil det hjælpe en til at lære dem bedre at kende,” siger en ung mand ved navn Jorge.

Du kan bygge bro over den kløft der er mellem dig og dine jævnaldrende

 Tip: Begræns dig ikke til dem der er på din egen alder. Nogle af de varmeste venskaber der er berettet om i Bibelen, var mellem personer med stor aldersforskel, for eksempel Rut og No’omi, David og Jonatan og Timoteus og Paulus. (Rut 1:16, 17; 1 Samuel 18:1; 1 Korinther 4:17) Husk også at en samtale er en udveksling af tanker, ikke en solooptræden. Folk sætter pris på nogle der er gode til at lytte. Hvis du er den generte type, så tænk på at du ikke selv behøver at holde hele samtalen i gang!

 3. Sæt dig i andres sted. (1 Peter 3:8) Selvom du ikke er enig med en anden i hans synspunkter, så lad tålmodigt vedkommende få lov at tale. Koncentrer dig om det I er enige om. Hvis du føler at du er nødt til at erklære dig uenig i noget af det han siger, så gør det på en mild og taktfuld måde.

 Tip: Tal til andre på den måde som du gerne selv vil tales til. Hvis man er diskussionslysten, drillesyg, uforskammet eller selvretfærdig og fordømmende, støder man bare andre fra sig. De vil meget bedre kunne lide en hvis man ‘altid lader sin tale være med ynde’. – Kolossenserne 4:6.