Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

UNGE SPØRGER

Hvordan kan jeg få styr på min vægt?

Bibelen anbefaler at man er “mådeholden i vaner”. (1 Timoteus 3:2) Det gælder også dine spisevaner. Så hvorfor ikke prøve følgende?

Lyt til din mave. Før plejede jeg at tælle kalorier,” siger 19-årige Julia, “men nu holder jeg bare op med at spise når jeg er mæt.

Undgå det usunde. Ved at holde mig fra sodavand tabte jeg 5 kilo på bare en måned!” siger Peter på 21.

Få styr på dårlige spisevaner. Jeg prøver at lade være med at tage to gange,” siger 19-årige Erin.

Hvordan det kan lykkes: Spring ikke et måltid over! Hvis du gør det, bliver du alt for sulten og er tilbøjelig til at spise for meget.

Nogle af dem der tror at de skal tabe sig, har et fordrejet syn på deres krop. De har i virkeligheden ikke behov for at tabe sig. Men hvad nu hvis du har godt af at tabe dig? Lyt til hvad en pige ved navn Catherine fortæller.

“Jeg var en overvægtig teenager, og det var langtfra det jeg ønskede at være. Jeg var ulykkelig over mit udseende og havde det elendigt.

Jeg prøvede at tabe mig ved at gå på forskellige slankekure, men jeg tog altid det hele på igen. Så da jeg var 15, sagde jeg til mig selv at nu var det nok. Jeg ville tabe mig på den rigtige måde – og følge den samme fremgangsmåde resten af livet.

Jeg købte en bog der handlede om grundlæggende principper for ernæring og motion. Det jeg læste, førte jeg ud i livet. Jeg var besluttet på at selvom jeg ‘faldt i’ eller blev modløs, ville jeg ikke give op.

Og tænk! Det virkede! I løbet af et år tabte jeg 27 kilo. Jeg har holdt min idealvægt i to år. Jeg troede aldrig at det ville være muligt.

Men når det lykkedes for mig, skyldtes det at jeg ikke bare gik på slankekur, men ændrede min livsstil.” – Catherine, 18.