Gå direkte til indholdet

Kvinder i Bibelen – Hvad kan vi lære af dem?

Hvad Bibelen siger

I Bibelen kan vi læse om mange kvinder som vi kan lære nogle vigtige ting af. (Romerne 15:4; 2. Timotheus 3:16, 17) Den her artikel giver et kort overblik over nogle af de kvinder der er nævnt i Bibelen. Mange af dem er gode eksempler som vi kan efterligne; nogle er dårlige eksempler til advarsel for os. – 1. Korinther 10:11; Hebræerne 6:12.

  Abigajil

Hvem var hun? Abigajil var gift med Nabal, der var en velhavende mand med en utiltalende personlighed. I modsætning til ham var hun klog og ydmyg, og hun var en smuk kvinde med egenskaber der glædede Jehova. – 1. Samuel 25:3.

Hvad gjorde hun? Abigajil afværgede en stor ulykke fordi hun handlede med visdom og dømmekraft. Hun og Nabal boede i det område hvor David, Israels fremtidige konge, gemte sig da han var på flugt. Mens David og hans mænd var i området, beskyttede de Nabals får mod røverbander. Men da David sendte nogle af sine mænd til Nabal for at bede om mad, svarede Nabal på en uforskammet måde og nægtede at hjælpe. David blev rasende! Så han og hans mænd tog afsted for at slå Nabal og alle mændene i hans husstand ihjel. – 1. Samuel 25:10-12, 22.

Abigajil reagerede hurtigt da hun hørte hvad hendes mand havde gjort. Hun sendte sine tjenere afsted med nogle forsyninger som de skulle give til David og hans mænd, og hun fulgte selv efter for at bede David om at vise barmhjertighed. (1. Samuel 25:14-19, 24-31) Da David så alt det hun var kommet med, og da han lagde mærke til hendes ydmyghed og hørte hendes kloge råd, blev han klar over at Gud havde sendt hende for at hindre en tragedie. (1. Samuel 25:32, 33) Kort efter døde Nabal, og Abigajil blev gift med David. – 1. Samuel 25:37-41.

Hvad kan vi lære af hende? Selvom Abigajil var rig og smuk, havde hun et beskedent syn på sig selv. For at bevare freden var hun villig til at undskylde for noget der ikke var hendes skyld. Hun var modig og håndterede en anspændt situation på en rolig, taktfuld og klog måde.

  Dalila

Hvem var hun? Dalila var den kvinde som den israelitiske dommer Samson blev forelsket i. – Dommerne 16:4, 5.

Hvad gjorde hun? Hun tog imod penge fra filistrenes ledere for at forråde Samson, som Gud havde brugt til at befri israelitterne fra filistrenes undertrykkelse. Filistrene ville gerne rydde ham af vejen, men fordi han havde fået en usædvanlig fysisk styrke fra Jehova, lykkedes det dem ikke. (Dommerne 13:5) Så lederne bad Dalila om hjælp.

Filistrene tilbød Dalila penge for at finde ud af hvorfor Samson var så stærk. Hun tog imod bestikkelsen, og efter flere forsøg fandt hun ud af hvad hans hemmelighed var. (Dommerne 16:15-17) Hun afslørede den for filistrene, som overmandede Samson og smed ham i fængsel. – Dommerne 16:18-21.

Hvad kan vi lære af hende? Dalila er et eksempel der er til advarsel for os. Hendes grådighed gjorde hende udspekuleret, illoyal og selvisk, og det gik ud over en af Jehovas tjenere.

  Debora

Hvem var hun? Debora var en profetinde som Israels Gud, Jehova, brugte til at fortælle sit folk hvad han ønskede af dem. Jehova brugte hende også til at afgøre sager mellem israelitterne. – Dommerne 4:4, 5.

Hvad gjorde hun? Som profetinde støttede hun modigt Guds tjenere. På Jehovas befaling sendte hun bud efter Barak og sagde at han skulle føre en israelitisk hær op mod folkets kanaanæiske undertrykkere. (Dommerne 4:6, 7) Da Barak bad Debora om at tage med, bukkede hun ikke under for frygt men gik uden tøven med ham. – Dommerne 4:8, 9.

Efter at Gud havde givet israelitterne en afgørende sejr, forfattede Debora en del af den sejrssang som hun og Barak sang. I den nævner hun Jael, en anden frygtløs kvinde, og den rolle hun havde i forbindelse med sejren over kanaanæerne. – Dommerne, kapitel 5.

Hvad kan vi lære af hende? Debora var en selvopofrende og modig kvinde, og hun tilskyndede andre til at gøre det der var rigtigt i Guds øjne. Når de gjorde det, var hun storsindet og huskede at give dem æren for det.

  Ester

Hvem var hun? Ester var jøde og blev udvalgt af den persiske kong Ahasverus til at være hans dronning.

Hvad gjorde hun? Ester gjorde brug af sin indflydelse som dronning for at forhindre at hendes folk blev udryddet. Hun opdagede at der var blevet udstedt et officielt dekret om at alle jøder i det persiske rige skulle slås ihjel på en bestemt dag. Det var Haman, der var førsteminister, som stod bag denne grusomme plan. (Ester 3:13-15; 4:1, 5) Med hjælp fra sin ældre fætter, Mordokaj, og med livet som indsats afslørede Ester planen for sin mand, kong Ahasverus. (Ester 4:10-16; 7:1-10) Ahasverus gav Ester og Mordokaj tilladelse til at udstede et nyt dekret der gav jøderne lov til at forsvare sig selv. Resultatet blev at jøderne besejrede deres fjender fuldstændigt! – Ester 8:5-11; 9:16, 17.

Hvad kan vi lære af hende? Dronning Ester er et fantastisk eksempel i mod, ydmyghed og beskedenhed. (Salme 31:24; Filipperne 2:3) Hendes skønhed og høje position kunne nemt have gjort hende stolt, men ydmygt bad hun andre om råd og hjælp. Når hun skulle henvende sig til sin mand, gjorde hun det på en frimodig men samtidig taktfuld og respektfuld måde. Og i en tid hvor det var meget farligt at være jøde, bekendte hun sig modigt som en af dem.

  Eva

Hvem var hun? Eva var den allerførste kvinde og den første kvinde der er omtalt i Bibelen.

Hvad gjorde hun? Eva overtrådte et klart og tydeligt bud fra Jehova. Ligesom sin mand, Adam, blev Eva skabt som et fuldkomment menneske med en fri vilje og evnen til at genspejle Guds smukke egenskaber, deriblandt kærlighed og visdom. (1. Mosebog 1:27) Hun vidste at Gud havde sagt til Adam at hvis de spiste af frugten fra et bestemt træ, ville de dø. Men hun blev narret af Satan til at tro at hun ikke ville dø. Faktisk lod hun sig narre til at tro at hun ville få et bedre liv hvis hun var ulydig mod Gud. Så hun spiste af frugten og overtalte også sin mand til at spise af den. – 1. Mosebog 3:1-6; 1. Timotheus 2:14.

Hvad kan vi lære af hende? Eva er et dårligt eksempel der viser hvor farligt det er at dvæle ved forkerte ønsker. Hun udviklede et stærkt begær efter noget hun ikke havde ret til, og gik direkte imod Guds befaling. – 1. Mosebog 3:6; 1. Johannes 2:16.

  Hanna

Hvem var hun? Hanna var gift med Elkana og mor til Samuel, der blev en fremtrædende profet i Israel. – 1. Samuel 1:1, 2, 4-7.

Hvad gjorde hun? I begyndelsen kunne Hanna ikke få børn, og hun henvendte sig derfor til Gud for at få trøst. Elkana havde to koner. Hans anden kone, Peninna, havde børn, men Hanna havde ikke nogen børn i det første lange stykke tid af sit ægteskab. Hun blev derfor udsat for ondskabsfuld mobning af Peninna, men bad til Gud for at få trøst. Hun lovede Gud at hvis han gav hende en søn, ville hun give barnet til ham ved at sørge for at han kom til at tjene ved telthelligdommen, et transportabelt telt israelitterne brugte som tilbedelsessted. – 1. Samuel 1:11.

Gud besvarede Hannas bøn, og hun blev mor til Samuel. Hanna holdt sit løfte og tog Samuel med til telthelligdommen da han stadig bare var en lille dreng. (1. Samuel 1:27, 28) Hvert år lavede hun en lille overklædning uden ærmer som hun havde med til ham når hun besøgte ham. Med tiden blev Hanna velsignet med yderligere fem børn – tre sønner og to døtre. – 1. Samuel 2:18-21.

Hvad kan vi lære af hende? Hannas inderlige bønner til Gud hjalp hende til at udholde prøvelser. Den bøn der er nedskrevet i 1. Samuel 2:1-10, hvori hun takker Jehova, viser tydeligt at hun havde en stærk tro.

  Jael

Hvem var hun? Jael var gift med Heber, der var ikkeisraelit. Jael stod modigt op for Guds folk.

Hvad gjorde hun? Jael handlede beslutsomt da den kanaanæiske hærfører Sisera dukkede op i hendes lejr. Sisera havde tabt kampen mod Israel og ledte nu efter et sted hvor han kunne søge tilflugt. Jael inviterede ham ind i sit telt så han kunne hvile og gemme sig. Mens han sov, slog hun ham ihjel. – Dommerne 4:17-21.

Det Jael gjorde, opfyldte Deboras profeti: “Jehova vil overgive Sisera til en kvinde.” (Dommerne 4:9) Jael blev omtalt som “den mest velsignede blandt kvinder” på grund af sin rolle i kampen mod kanaanæerne. – Dommerne 5:24.

Hvad kan vi lære af hende? Jael var handlekraftig og modig. Eksemplet med hende viser hvordan Gud kan styre begivenhederne så hans profetier bliver opfyldt.

  Jezabel

Hvem var hun? Jezabel var gift med den israelitiske kong Akab. Hun var ikkeisraelit og tilbad ikke Jehova. Hun tilbad derimod den kanaanæiske gud Baal.

Hvad gjorde hun? Jezabel var en herskesyg, ubarmhjertig og grusom dronning. Hun promoverede Baal-dyrkelsen og den seksuelle umoral der var knyttet til den. Samtidig forsøgte hun at sætte en stopper for tilbedelsen af den sande Gud, Jehova. – 1. Kongebog 18:4, 13; 19:1-3.

Jezabel tyede til løgne og mord for at tilfredsstille sine selviske ønsker. (1. Kongebog 21:8-16) Som forudsagt af Gud led hun en voldsom død og blev ikke begravet. – 1. Kongebog 21:23; 2. Kongebog 9:10, 32-37.

Hvad kan vi lære af hende? Hendes eksempel er til advarsel for os. Fordi hun ingen moral havde og var villig til at gøre hvad som helst for at få sin vilje, er hendes navn blevet et symbol på kvinder der er umoralske, kyniske og respektløse.

  Lea

Hvem var hun? Lea var patriarken Jakobs første kone. Hendes lillesøster, Rakel, var Jakobs anden kone. – 1. Mosebog 29:20-29.

Hvad gjorde hun? Lea blev mor til seks af Jakobs sønner. (Ruth 4:11) Jakob ville gerne giftes med Rakel, ikke Lea. Men pigernes far, Laban, sørgede for at Lea tog Rakels plads. Da Jakob opdagede at han var blevet snydt, konfronterede han Laban, der sagde at det var imod traditionen at den yngste datter blev gift før den ældste. En uge senere blev Jakob gift med Rakel. – 1. Mosebog 29:26-28.

Jakob elskede Rakel mere end Lea. (1. Mosebog 29:30) Som resultat blev Lea jaloux og konkurrerede med sin søster om Jakobs kærlighed og opmærksomhed. Gud lagde mærke til at Lea havde det svært, og velsignede hende med syv børn – seks sønner og en datter. – 1. Mosebog 29:31.

Hvad kan vi lære af hende? Lea støttede sig til Gud i bøn, og selvom der var store problemer i familien, var hun ikke blind for Jehovas velsignelse. (1. Mosebog 29:32-35; 30:20) Hendes historie viser meget realistisk de mange negative sider af polygami – en ordning som Gud tolererede for en tid. Et ægteskab der lever op til Guds normer, er mellem én mand og én kvinde. – Matthæus 19:4-6.

  Lots hustru

Hvem var hun? Bibelen fortæller ikke hvad hun hed. Men der står at hun havde to døtre, og at hun og hendes familie boede i Sodoma. – 1. Mosebog 19:1, 15.

Hvad gjorde hun? Hun overtrådte en befaling fra Gud. Gud havde besluttet at ødelægge Sodoma og dens nabobyer på grund af indbyggernes grove seksuelle umoral. Men fordi han elskede Lot og hans familie, sendte han to engle til Sodoma for at føre dem i sikkerhed. – 1. Mosebog 18:20; 19:1, 12, 13.

Englene gav Lot og hans familie besked på at flygte fra området og ikke se sig tilbage – ellers ville de dø. (1. Mosebog 19:17) Men Lots hustru “så sig tilbage, og hun blev til en saltstøtte”. – 1. Mosebog 19:26.

Hvad kan vi lære af hende? Beretningen om Lots hustru understreger faren ved at elske materielle ting så meget at man ender med at være ulydig mod Gud. Jesus fremhævede hende som et advarende eksempel. Han sagde: “Husk på Lots hustru.” – Lukas 17:32.

  Maria (Jesus’ mor)

Hvem var hun? Maria var jøde, og mens hun var jomfru, blev hun på mirakuløs vis gravid og fødte Guds Søn, Jesus.

Hvad gjorde hun? Maria gjorde ydmygt det Gud ønskede af hende. Hun var forlovet med Josef da en engel viste sig for hende og fortalte hende at hun ville blive gravid og føde den længe ventede Messias. (Lukas 1:26-33) Hun tog villigt imod den opgave. Efter at hun havde født Jesus, blev hun og Josef forældre til yderligere fire sønner og mindst to døtre. Maria blev altså ikke ved med at være jomfru. (Matthæus 13:55, 56) På trods af det store privilegium Maria fik, blev hun ikke vist nogen særlig ære, og hun forventede heller ikke særbehandling – hverken mens Jesus var på jorden, eller da hun var medlem af den første kristne menighed.

Hvad kan vi lære af hende? Maria havde en stærk tro og påtog sig villigt et stort ansvar. Hun havde et enestående kendskab til Skrifterne. Ifølge en optælling henviste Maria til Skrifterne omkring 20 gange da hun sagde de ord der er nedskrevet i Lukas 1:46-55.

  Maria (Martha og Lazarus’ søster)

Hvem var hun? Maria og hendes søskende, Lazarus og Martha, var nære venner med Jesus.

Hvad gjorde hun? Gang på gang viste Maria at hun værdsatte Jesus og anerkendte at han var Guds Søn. Hun gav udtryk for sin tillid til at Jesus kunne have forhindret at hendes bror, Lazarus, døde, og hun var til stede da Jesus oprejste ham. På et tidspunkt kritiserede hendes søster, Martha, hende fordi hun valgte at lytte til Jesus i stedet for at hjælpe til med de huslige pligter. Men Jesus roste Maria fordi hun prioriterede de åndelige ting. – Lukas 10:38-42.

Ved en anden lejlighed viste Maria en utrolig gavmildhed over for Jesus ved at hælde “kostbar parfumeret olie” ud over hans hoved og fødder. (Matthæus 26:6, 7) Nogle af dem der var til stede, anklagede hende for fråseri. Men Jesus tog hende i forsvar og sagde: “Hvor som helst i verden denne gode nyhed [om Guds rige] bliver forkyndt, vil det som denne kvinde har gjort, også blive fortalt til minde om hende.” – Matthæus 24:14; 26:8-13.

Hvad kan vi lære af hende? Maria gjorde noget for at styrke sin tro. Hun var mere optaget af tilbedelsen af Gud end af hverdagsting. Og hun viste Jesus stor ære, blandt andet ved gavmildt at give af sine økonomiske midler.

  Maria Magdalene

Hvem var hun? Maria Magdalene var en loyal discipel af Jesus.

Hvad gjorde hun? Hun var en af de mange kvinder der rejste sammen med Jesus og hans disciple. Hun gav gavmildt af sine midler for at dække deres behov. (Lukas 8:1-3) Hun fulgte Jesus helt til slutningen af hans tjeneste, og hun var til stede da han blev henrettet. Desuden fik hun det privilegium at være blandt de første der så Jesus efter at han var blevet oprejst. – Johannes 20:11-18.

Hvad kan vi lære af hende? Maria Magdalene støttede gavmildt Jesus’ tjeneste og forblev en trofast discipel.

  Martha

Hvem var hun? Martha var søster til Lazarus og Maria, og de boede alle tre i nærheden af Jerusalem i landsbyen Betania.

Hvad gjorde hun? Hun havde et nært venskab med Jesus, der “elskede Martha og hendes søster og Lazarus”. (Johannes 11:5) Hun var meget gæstfri. Engang da Jesus var på besøg, valgte Maria at lytte til det han sagde, mens Martha valgte at tage sig af ting i hjemmet. Martha beklagede sig over at Maria ikke hjalp hende, men Jesus korrigerede mildt hendes forkerte indstilling. – Lukas 10:38-42.

Da Lazarus blev syg, sendte Martha og hendes søster bud efter Jesus fordi de havde fuld tillid til at han kunne helbrede deres bror. (Johannes 11:3, 21) Men Lazarus døde inden Jesus kom. Det Martha sagde til Jesus, viste at hun havde tillid til Bibelens løfte om at de døde vil få en opstandelse, og til at Jesus ville kunne give hendes bror livet igen. – Johannes 11:20-27.

Hvad kan vi lære af hende? Martha gjorde meget for at vise gæstfrihed. Hun reagerede positivt på vejledning, og hun talte åbent om sine følelser og sin tro.

  Mirjam

Hvem var hun? Mirjam var Moses og Arons søster og den første kvinde i Bibelen der omtales som profetinde.

Hvad gjorde hun? I sin rolle som profetinde skulle hun viderebringe budskaber fra Gud. Hun havde en fremtrædende rolle i Israel, og sammen med de israelitiske mænd lovpriste hun Jehova Gud i en sejrssang efter at han havde udslettet den egyptiske hær i Det Røde Hav. – 2. Mosebog 15:1, 20, 21.

Noget tid senere begyndte Mirjam og Aron at kritisere Moses – sikkert på grund af stolthed og misundelse. Men “det hørte Jehova”, og han gav Mirjam og Aron en alvorlig retledning. (4. Mosebog 12:1-9) Gud ramte Mirjam med spedalskhed, muligvis fordi det var hende der havde startet kritikken. Da Moses bad til Gud på hendes vegne, helbredte Gud hende, og efter at have været i karantæne i syv dage fik hun igen lov til at komme ind i israelitternes lejr. – 4. Mosebog 12:10-15.

Bibelen viser at Mirjam tog imod retledningen. Flere hundrede år senere omtalte Gud det store privilegium hun havde haft, da han sagde til israelitterne: “Jeg sendte Moses, Aron og Mirjam til dig.” – Mika 6:4.

Hvad kan vi lære af hende? Beretningen om Mirjam viser at Gud lægger mærke til hvad hans tjenere siger om og til hinanden. Den viser også at hvis vi vil glæde Gud, må vi undgå stolthed og misundelse – egenskaber der kunne få os til at sige noget der skader andres omdømme.

  Rahab

Hvem var hun? Rahab var prostitueret og boede i den kanaanæiske by Jeriko, og hun blev en tjener for Jehova Gud.

Hvad gjorde hun? Hun skjulte to israelitter der udspionerede landet. Det gjorde hun fordi hun havde hørt hvordan Israels Gud, Jehova, havde udfriet sit folk fra Egypten og senere reddet dem fra amoritterne.

Rahab hjalp spionerne og tryglede dem om at redde hende og hendes familie når israelitterne kom for at ødelægge Jeriko. Det gik de med til, men der var nogle betingelser: Hun skulle holde deres mission hemmelig, hun og hendes familie skulle blive i hendes hus når israelitterne angreb byen, og hun skulle binde en rød snor fast i et vindue i huset så det var tydeligt hvor hun boede. Rahab gjorde præcis som de sagde, og hun og hendes familie overlevede da israelitterne indtog byen.

Senere blev Rahab gift med en israelit og blev stammor til kong David og Jesus Kristus. – Josva 2:1-24; 6:25; Matthæus 1:5, 6, 16.

Hvad kan vi lære af hende? Bibelen fremhæver Rahab som en kvinde med en stærk tro. (Hebræerne 11:30, 31; Jakob 2:25) Beretningen om hende viser at Gud er både tilgivende og upartisk – han velsigner dem der stoler på ham, uanset deres baggrund.

  Rakel

Hvem var hun? Rakel var datter af Laban og den hustru som patriarken Jakob elskede højest.

Hvad gjorde hun? Rakel blev gift med Jakob, og de to sønner de fik sammen, var blandt overhovederne for Israels 12 stammer. Første gang Rakel mødte Jakob, var mens hun passede sin fars får. (1. Mosebog 29:9, 10) Bibelen siger at hun var “meget tiltrækkende” i forhold til sin storesøster, Lea. – 1. Mosebog 29:17.

Jakob blev forelsket i Rakel, og han gik med til at arbejde i syv år for at kunne blive gift med hende. (1. Mosebog 29:18) Men Laban snød Jakob og sørgede for at han først blev gift med Lea, hvorefter han gav Jakob lov til også at gifte sig med Rakel. – 1. Mosebog 29:25-27.

Jakob elskede Rakel og de to sønner de fik sammen, mere end han elskede Lea og de børn han fik med hende. (1. Mosebog 37:3; 44:20, 27-29) Som resultat af det opstod der splid mellem de to kvinder. – 1. Mosebog 29:30; 30:1, 15.

Hvad kan vi lære af hende? Selvom der var store problemer i Rakels familie, gav hun ikke op men bevarede tilliden til at Gud ville høre hendes bønner. (1. Mosebog 30:22-24) Beretningen om hende viser at polygami medfører mange problemer og bekymringer i en familie, og fremhæver visdommen i Guds oprindelige norm for ægteskabet: at en mand kun skal have én kone. – Matthæus 19:4-6.

  Rebekka

Hvem var hun? Rebekka var gift med Isak, som hun fik tvillingerne Jakob og Esau med.

Hvad gjorde hun? Rebekka gjorde det Gud ønskede af hende, også selvom det nogle gange var svært. Engang mens hun hentede vand ved en brønd, var der en mand der bad hende om noget at drikke. Rebekka gav straks manden noget at drikke og tilbød også at trække vand op til hans kameler. (1. Mosebog 24:15-20) Manden var Abrahams tjener, og han havde rejst langt for at finde en kone til Isak, Abrahams søn. (1. Mosebog 24:2-4) Han bad Gud om at hjælpe ham med opgaven, og da han så hvor flittig og gæstfri Rebekka var, forstod han at hans bøn var blevet besvaret, og at hun var den kvinde Gud havde valgt til Isak. – 1. Mosebog 24:10-14, 21, 27.

Efter at Rebekka havde hørt hvorfor tjeneren var kommet, sagde hun ja til at tage med ham tilbage og blive gift med Isak. (1. Mosebog 24:57-59) Senere fik hun tvillinger. Gud havde åbenbaret for hende at den ældste dreng, Esau, ville komme til at tjene den yngste dreng, Jakob. (1. Mosebog 25:23) Da Isak skulle til at give Esau den velsignelse der fulgte med at være førstefødt, greb Rebekka ind og sørgede for at det var Jakob der fik velsignelsen, fordi hun vidste at det var Guds vilje. – 1. Mosebog 27:1-17.

Hvad kan vi lære af hende? Rebekka var beskeden, flittig og gæstfri – egenskaber der gjorde hende til en god kone, mor og tjener for den sande Gud.

  • Du kan lære mere om Rebekka i artiklen “Jeg vil rejse”.

  Ruth

Hvem var hun? Ruth var moabit, og hun forlod sine guder og sit hjemland og tog til Israel for at tjene Jehova.

Hvad gjorde hun? Ruth viste sin svigermor, Noomi, meget stor kærlighed. Noomi var sammen med sin mand og deres to sønner rejst til Moab fordi der var hungersnød i Israel. Med tiden giftede sønnerne sig med de moabitiske kvinder Ruth og Orpa. På et tidspunkt døde Noomis mand og senere hendes to sønner, og alle tre kvinder var nu enker.

Noomi besluttede at vende tilbage til Israel, hvor der ikke længere var tørke. Ruth og Orpa tog med hende, men Noomi sagde at de skulle tage hjem til deres familie. Så det valgte Orpa at gøre. (Ruth 1:1-6, 15) Ruth insisterede dog på at blive hos sin svigermor. Hun var loyal og elskede Noomi og ønskede at tjene Noomis Gud, Jehova. – Ruth 1:16, 17; 2:11.

Fordi Ruth var en kærlig svigerdatter og en hårdtarbejdende kvinde, fik hun hurtigt et godt rygte i Noomis hjemby, Betlehem. En rig jordejer ved navn Boaz var dybt imponeret over Ruth og sørgede gavmildt for at hun og Noomi havde noget at spise. (Ruth 2:5-7, 20) Senere blev Ruth gift med Boaz, og hun blev stammor til kong David og Jesus Kristus. – Matthæus 1:5, 6, 16.

Hvad kan vi lære af hende? Af kærlighed til Noomi og Jehova forlod Ruth villigt sit hjemland, sin familie og alt hvad hun kendte til. Hun var en hårdtarbejdende kvinde, og på trods af problemer og bekymringer forblev hun omsorgsfuld og loyal.

  Sara

Hvem var hun? Sara var gift med Abraham og mor til Isak.

Hvad gjorde hun? Sara forlod sit komfortable liv i den rige by Ur fordi hun havde tillid til at Guds løfter til hendes mand, Abraham, ville blive opfyldt. Gud gav Abraham besked på at forlade Ur og tage til Kanaan og lovede at velsigne ham og gøre ham til en stor nation. (1. Mosebog 12:1-5) På det tidspunkt har Sara måske været i tresserne. Fra da af boede hun og Abraham i telte og levede som nomader.

Selvom livet som nomade kunne være farligt, støttede Sara sin mand i hans beslutning om at følge Guds anvisninger. (1. Mosebog 12:10, 15) I mange år kunne Sara ikke få børn, og det gjorde hende meget ked af det. Men Gud havde lovet at velsigne Abrahams afkom. (1. Mosebog 12:7; 13:15; 15:18; 16:1, 2, 15) På et tidspunkt lovede Gud at Sara skulle føde Abrahams barn, og hun blev gravid og fødte en dreng selvom hun var langt ude over den fødedygtige alder. Hun var 90 år gammel, og hendes mand var 100. (1. Mosebog 17:17; 21:2-5) De gav drengen navnet Isak.

Hvad kan vi lære af hende? Beretningen om Sara viser at vi kan have fuld tillid til at Gud vil opfylde sine løfter, selv dem der kan virke urealistiske. (Hebræerne 11:11) Hendes eksempel som hustru fremhæver også vigtigheden af at ægtefæller respekterer hinanden. – 1. Peter 3:5, 6.

  Shulamitpigen

Hvem var hun? Shulamitpigen var en smuk pige fra landet og hovedpersonen i den bibelbog der hedder Højsangen. Bibelen nævner ikke hendes navn.

Hvad gjorde hun? Shulamitpigen var loyal mod den unge hyrde som hun elskede. (Højsangen 2:16) Men den rige kong Salomon lagde mærke til at hun var ualmindeligt smuk, og prøvede at vinde hendes hjerte. (Højsangen 7:6) Andre tilskyndede shulamitpigen til at vælge Salomon, men det ville hun ikke. Hun elskede den beskedne hyrde og forblev loyal mod ham. – Højsangen 3:5; 7:10; 8:6.

Hvad kan vi lære af hende? Shulamitpigen bevarede et afbalanceret syn på sig selv selvom hun var smuk og fik en masse opmærksomhed. Hverken gruppepres eller løftet om rigdom og status kunne få hende til at holde op med at elske den unge hyrde. Hun holdt sine følelser under kontrol og forblev moralsk ren.

 Tidslinje

  1.  Eva

  2. Vandfloden (2370 f.v.t.)

  3.  Sara

  4.  Lots hustru

  5.  Rebekka

  6.  Lea

  7.  Rakel

  8. Udvandringen fra Egypten (1513 f.v.t.)

  9.  Mirjam

  10.  Rahab

  11.  Ruth

  12.  Debora

  13.  Jael

  14.  Dalila

  15.  Hanna

  16. Israels første konge (1117 f.v.t.)

  17.  Abigajil

  18.  Shulamitpigen

  19.  Jezabel

  20.  Ester

  21.  Maria (Jesus’ mor)

  22. Jesus’ dåb (29 e.v.t.)

  23.  Martha

  24.  Maria (Martha og Lazarus’ søster)

  25.  Maria Magdalene

  26. Jesus’ død (33 e.v.t.)