Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Hvem er Jehova?

Hvad Bibelen siger

Jehova er ifølge Bibelen den sande Gud, den der har skabt alle ting. (Åbenbaringen 4:11) Det var ham profeterne Abraham og Moses tilbad, og det samme gjorde Jesus. (1 Mosebog 24:27; 2 Mosebog 15:1, 2; Johannes 20:17) Han er ikke blot Gud for ét folk, men for “hele jorden”. – Salme 47:2.

Jehova er Guds personlige navn, som det åbenbares i Bibelen. (2 Mosebog 3:15; Salme 83:18) Det kommer fra et hebraisk udsagnsord som betyder “at blive”, og flere bibelforskere mener at navnet betyder “Han får til at blive”. Denne definition passer godt til Jehovas rolle som Skaberen og som den der opfylder sin hensigt. (Esajas 55:10, 11) Bibelen hjælper os også til at lære Personen bag navnet Jehova at kende, især hans mest fremtrædende egenskab, kærlighed. – 2 Mosebog 34:5-7; Lukas 6:35; 1 Johannes 4:8.

Navnet Jehova er en oversættelse af det hebraiske ord for Guds navn – de fire bogstaver יהוה (JHWH), kendt som tetragrammet. Den nøjagtige udtale af Guds navn på oldhebraisk kendes ikke. Formen “Jehova” har dog været brugt i mange år på dansk. For eksempel forekommer formen “Jehovah” i Hans Poulsen Resens Biblia Paa Danske fra 1607. Desuden bruger Johann D. Michaëlis’ oversættelse (1785-1797) og Christian H. Kalkars “pragtbibel” fra 1847 konsekvent formen “Jehova”. Det svarer til den engelske brug af formen “Jehovah”, som første gang blev brugt i William Tyndales bibeloversættelse fra 1530. *

Hvorfor ved man ikke hvordan Guds navn blev udtalt på oldhebraisk?

Oldhebraisk blev skrevet uden brug af vokaler, men den hebraisktalende læser kunne uden problemer indsætte de rigtige vokaler. Men efter at De Hebraiske Skrifter (“Det Gamle Testamente”) var blevet fuldført, havde nogle jøder den overtroiske holdning at det var forkert at udtale Guds personlige navn. Når de læste et skriftsted højt der indeholdt Guds navn, udskiftede de det med udtryk som “Herren” eller “Gud”. Gennem århundrederne bredte denne overtro sig, og den oprindelige udtale blev efterhånden glemt. *

Nogle mener at Guds navn blev udtalt “Jahve”, mens andre foreslår andre muligheder. I en dødehavsrulle der indeholder en del af Tredje Mosebog på græsk, translittereres navnet Iao. Tidlige græske skribenter foreslår også udtalerne Iae, I·a·beʹ og I·a·ou·eʹ, men man kan ikke påvise at det blev udtalt sådan på oldhebraisk. *

Fejlagtige opfattelser angående Guds navn i Bibelen

Fejlagtig opfattelse: Oversættelser der bruger “Jehova”, har tilføjet navnet.

Faktum: Det hebraiske ord for Guds navn, tetragrammet, findes omkring 7.000 gange i Bibelen. * De fleste oversættelser fjerner Guds navn og udskifter det med en titel, som for eksempel “Herren”.

Fejlagtig opfattelse: Den almægtige Gud behøver ikke et personligt navn.

Faktum: Gud har selv inspireret bibelskribenterne til at bruge hans navn tusinder af gange, og han lærer dem der tilbeder ham, at bruge hans navn. (Esajas 42:8; Joel 2:32; Malakias 3:16; Romerne 10:13) Faktisk fordømte Gud de falske profeter der forsøgte at få folk til at glemme hans navn. – Jeremias 23:27.

Fejlagtig opfattelse: Ifølge jødisk tradition skal Guds navn fjernes fra Bibelen.

Faktum: Det er sandt at nogle jødiske skriftlærde ikke ville udtale Guds navn. Men de fjernede det ikke fra deres afskrifter af Bibelen. Under alle omstændigheder ønsker Gud ikke at vi følger menneskers traditioner hvis de strider mod hans love. – Mattæus 15:1-3.

Fejlagtig opfattelse: Guds navn skal ikke stå i Bibelen eftersom man ikke ved præcis hvordan det skal udtales på hebraisk.

Faktum: Denne argumentation bygger på den antagelse at Gud forventer at folk der taler forskellige sprog, udtaler hans navn ens. Men Bibelen viser at de der tilbad Gud i fortiden, udtalte navne forskelligt, afhængigt af hvilket sprog de talte.

Tag for eksempel den israelitiske dommer Josua. Hebraisktalende kristne i det første århundrede har udtalt hans navn Jehōsjuʹa‛, mens græsktalende har sagt I·ē·sousʹ. Bibelen bruger den græske oversættelse af Josuas hebraiske navn, hvilket viser at de kristne brugte den form af egennavne der var almindelig på deres sprog. – Apostelgerninger 7:45; Hebræerne 4:8.

Det samme princip gælder når man skal oversætte Guds navn. Det er langt vigtigere at Guds navn får den plads i Bibelen som det er berettiget til, end hvordan det helt præcis udtales.

^ par. 5 Tyndale brugte formen “Iehouah” i sin oversættelse af de første fem bøger i Bibelen. Med tiden ændrede det engelske sprog sig, og måden Guds navn blev stavet på, blev moderniseret. For eksempel brugte Henry Ainsworth i 1612 formen “Iehovah” i sin oversættelse af Salmernes Bog. Da han i 1639 reviderede sin oversættelse, brugte han formen “Jehovah”. I 1901 brugte oversætterne bag American Standard Version, en oversættelse af hele Bibelen, formen “Jehovah” de steder hvor Guds navn forekom i den hebraiske tekst.

^ par. 7 I New Catholic Encyclopedia, anden udgave, bind 14, side 883-884, står der: “Efter fangenskabet blev navnet Jahve efterhånden betragtet med særlig ærefrygt, og det blev kutyme at erstatte navnet med ordene ADONAJ eller ELOHIM.”

^ par. 8 Flere oplysninger findes i En studieguide til Guds ord, afsnit 1, “Guds navn i De Hebraiske Skrifter”.

^ par. 11 Se Theological Lexicon of the Old Testament, bind 2, side 523-524.

Lær mere

Har Gud et navn?

Gud har mange titler, deriblandt den Almægtige, Skaber og Herre. Men Guds personlige navn forekommer mere end 7.000 gange i Bibelen.

„Se, dette er vor Gud“

Hvorfor spurgte Moses om hvad Guds navn var når han allerede kendte det?

Hvordan kan du komme nær til Gud?

Find ud af om Gud lytter til alle bønner, hvordan vi skal bede, og hvad vi ellers kan gøre for at komme nær til ham.