Babylon den Store, som er beskrevet i Åbenbaringens Bog, er en betegnelse for alle verdens falske religioner under et, religioner som er forkastet af Gud. a (Åbenbaringen 14:8; 17:5; 18:21) Selvom disse religioner på mange måder adskiller sig fra hinanden, fører de alle på en eller anden måde mennesker bort fra tilbedelsen af den sande Gud, Jehova. – 5 Mosebog 4:35.

Hvordan man identificerer Babylon den Store

1.   Babylon den Store er et symbol. Bibelen beskriver Babylon den Store som “en kvinde” og som “den store skøge” og hendes navn, “Babylon den Store”, omtales som “en hemmelighed”. (Åbenbaringen 17:1, 3, 5) Åbenbaringens Bog er fremstillet i symbolsk sprog, eller “tegn”, så det er rimeligt at konkludere at Babylon den Store er et symbol, ikke en bogstavelig kvinde. (Åbenbaringen 1:1) Desuden nævnes det at hun “sidder på mange vande”, hvilket skildrer “folk og skarer og nationer og tungemål”. (Åbenbaringen 17:1, 15) Det kan en bogstavelig kvinde ikke gøre.

2.   Babylon den Store repræsenterer en international organisation. Hun bliver kaldt “den store by som har herredømme over jordens konger”. (Åbenbaringen 17:18) Hun har altså international indflydelse og betydning.

3.   Babylon den Store er en religiøs organisation, ikke en politisk eller kommerciel organisation. Oldtidens Babylon var en meget religiøs by, der var kendt for at bruge okkulte “besværgelser” og “trolddomskunster”. (Esajas 47:1, 12, 13; Jeremias 50:1, 2, 38) Den falske religion man praktiserede dér, var tydeligvis i opposition til den sande Gud, Jehova. (1 Mosebog 10:8, 9; 11:2-4, 8) Herskerne i Babylon ophøjede sig arrogant over Jehova og tilbedelsen af ham. (Esajas 14:4, 13, 14; Daniel 5:2-4, 23) På samme måde er Babylon den Store kendt for sin “udøvelse af spiritisme”. Det viser at hun er en religiøs organisation. – Åbenbaringen 18:23.

    Babylon den Store kan ikke være et politisk system, for “jordens konger” græder over at hun bliver tilintetgjort. (Åbenbaringen 17:1, 2; 18:9) Hun er heller ikke en kommerciel magtfaktor, for Bibelen skelner mellem hende og jordens “købmænd”. – Åbenbaringen 18:11, 15.

4.   Babylon den Store passer til beskrivelsen af falsk religion. I stedet for at lære mennesker hvordan de skal komme nærmere til den sande Gud, Jehova, får falsk religion dem faktisk til at tilbede andre guder. Bibelen omtaler det som “utugt”, i åndelig forstand naturligvis. (3 Mosebog 20:6; 2 Mosebog 34:15, 16) For eksempel kan treenighedslæren, læren om den udødelige sjæl og brugen af billeder i tilbedelsen af Gud føres tilbage til oldtidens Babylon, og disse elementer er stadig en del af falsk religion. De falske religioner blander også deres gudsdyrkelse sammen med ‘venskab med verden’. I Bibelen kaldes en sådan åndelig utroskab for ægteskabsbrud. – Jakob 4:4.

    Den falske religion har store rigdomme, som prangende vises frem. Det passer godt med det billede Bibelen tegner af Babylon den Store, som er “klædt i purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og perler”. (Åbenbaringen 17:4) Babylon den Store er kilden til “jordens ... afskyeligheder”, til de læresætninger og handlinger der mishager Gud. (Åbenbaringen 17:5) Den falske religions medlemmer er “folk og skarer og nationer og tungemål” som støtter Babylon den Store. – Åbenbaringen 17:15.

 Babylon den Store bærer hovedansvaret for “alle som er blevet slået ihjel på jorden”. (Åbenbaringen 18:24) Ned gennem historien har falsk religion ikke kun opfordret til krig og fremmet terrorisme, den har også undladt at fortælle mennesker sandheden om Jehova, kærlighedens Gud. (1 Johannes 4:8) Dette svigt har medvirket til at der er blevet udgydt meget blod. Der er god grund til at de der gerne vil behage Gud, må “gå ud fra hende”, tage afstand fra falsk religion. – Åbenbaringen 18:4; 2 Korinther 6:14-17.