Gå direkte til indholdet

Anæmi – årsager, symptomer og behandling

“Jeg havde anæmi da jeg var teenager,” fortæller Beth. “Jeg var sløv, jeg blev hurtigt træt, jeg havde smerter i knoglerne, og jeg havde svært ved at koncentrere mig. Min læge anbefalede at tage jerntilskud. Jeg fulgte hans råd og begyndte også at spise sundere. Jeg fik det hurtigt bedre.”

Den diagnose Beth fik, er slet ikke ualmindelig. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lider to milliarder mennesker – omkring 30 procent af verdens befolkning – af anæmi. I udviklingslande anslås det at 50 procent af de gravide kvinder og 40 procent af førskolebørnene har anæmi.

Anæmi kan have alvorlige konsekvenser. I kritiske tilfælde kan det medføre hjerteproblemer eller endda hjertestop. I visse lande er anæmi “en afgørende faktor i 20 % af alle dødsfald blandt fødende kvinder”, siger WHO. Hvis en gravid kvinde lider af jernmangelanæmi – den mest udbredte form for anæmi – øges risikoen for at barnet fødes for tidligt og er undervægtigt. Mange børn med anæmi udvikler sig langsommere, og de får oftere infektionssygdomme. Men jernmangelanæmi kan i de fleste tilfælde forebygges eller behandles. *

Hvad er anæmi?

Anæmi er en sygdomstilstand. Kort sagt har en person med anæmi ikke nok raske røde blodlegemer. Det kan der være flere grunde til, og forskere har faktisk identificeret mere end 400 former for anæmi. Sygdommen kan være midlertidig eller kronisk, mild eller alvorlig.

Hvad kan forårsage anæmi?

Der er tre hovedårsager til anæmi:

  • Antallet af røde blodlegemer i kroppen reduceres på grund af blodtab.

  • Kroppen producerer ikke nok raske røde blodlegemer.

  • Kroppen angriber de røde blodlegemer.

Jernmangelanæmi anses for at være den mest almindelige form for anæmi på verdensplan. Når kroppen ikke har nok jern, kan den ikke producere nok sundt hæmoglobin – det stof inden i de røde blodlegemer der sætter dem i stand til at transportere ilt rundt i kroppen.

Hvad er symptomerne på jernmangelanæmi?

Til at begynde med kan anæmien være mild, og man opdager måske ikke at der er noget galt. Symptomerne kan selvfølgelig variere, men man ser ofte følgende symptomer ved jernmangelanæmi:

  • Ekstrem træthed

  • Kolde hænder eller fødder

  • Mathed

  • Bleghed

  • Hovedpine og svimmelhed

  • Smerter i brystet, hjertebanken, åndenød

  • Skrøbelige negle

  • Nedsat appetit, især hos spædbørn og børn

  • En stærk trang til at spise for eksempel isterninger, stivelse eller endda jord

Hvem er i risikogruppen?

Kvinder har større risiko for at få jernmangelanæmi fordi de mister blod under menstruationen. Gravide kvinder er også i risikogruppen hvis deres kost ikke indeholder nok folat eller folinsyre, der begge er B-vitaminer.

Spædbørn der er født for tidligt eller er undervægtige ved fødslen, som ikke får tilstrækkeligt med jern fra modermælk eller modermælkserstatning.

Børn der ikke får en varieret, sund kost.

Vegetarer der ikke får nok jern gennem kosten.

Personer der har en kronisk sygdom, for eksempel blodsygdomme, cancer, nyresvigt, blødende mavesår eller visse infektionssygdomme.

Hvordan behandler man anæmi?

Ikke alle tilfælde af anæmi kan forebygges eller kureres. Men når anæmien er forårsaget af jern- eller vitaminmangel, kan sygdommen som regel forebygges eller behandles ved hjælp af en sund kost der indeholder følgende næringsstoffer:

Jern. Findes i kød, bønner, linser og mørkegrønne grøntsager. * Undersøgelser har desuden vist at det kan øge indholdet af jern i maden at bruge køkkenudstyr af jern.

Folat. Findes i frugt, mørkegrønne grøntsager, grønne ærter, kidneybønner, ost, æg, fisk, mandler og jordnødder. Det findes også i vitaminberigede kornprodukter, som for eksempel brød, morgenmadsprodukter, pasta og ris. Den syntetiske form for folat kaldes folinsyre.

B12-vitamin. Findes i kød, mælkeprodukter, berigede morgenmadsprodukter og sojaprodukter.

C-vitamin. Findes i citrusfrugter, peberfrugter, broccoli, tomater, meloner og jordbær. Madvarer der indeholder C-vitamin, hjælper kroppen til at optage jern.

Udvalget af madvarer varierer fra område til område. Derfor må du undersøge hvilke af de lokalt tilgængelige madvarer der indeholder de nødvendige næringsstoffer. Det er vigtigt hvis du er kvinde, og især hvis du er gravid eller har planer om at blive det. Ved at passe godt på dit eget helbred mindsker du risikoen for at dit barn får anæmi. *

^ par. 4 De oplysninger i denne artikel der omhandler kost og lignende, kommer primært fra Mayo Clinic og The Gale Encyclopedia of Nursing and Allied Health. Tag kontakt til din læge hvis du har mistanke om at du har anæmi.

^ par. 32 Lad være med at tage jerntilskud eller at give det til dit barn inden du har konsulteret en læge. For meget jern kan skade leveren og forårsage andre problemer.

^ par. 36 Nogle læger behandler anæmi med blodtransfusion, en behandlingsform som Jehovas Vidner ikke vil tage imod. – Apostlenes Gerninger 15:28, 29.