Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

Hvordan kan jeg komme godt ud af det med min lærer?

Stands op og tænk!

Tænk over hvad Rachel kom ud for. Rachel plejede at få høje karakterer i skolen, men da hun kom op i 7. klasse, ændrede tingene sig. “Min lærer gjorde alt hvad han kunne, for at jeg skulle dumpe i hans fag,” siger Rachel. Hvad var problemet? Læreren gjorde det klart for både Rachel og hendes mor at han ikke kunne lide deres tro.

Lærere er som trædesten der kan hjælpe dig til at komme fra uvidenhed til forståelse, men det er dig der skal gå vejen

Hvad skete der? Rachel fortæller: “Hver gang det så ud til at min lærer lod sin fordom gå ud over mine karakterer, gik min mor med mig hen for at tale med ham om det. Til sidst holdt han op med at være efter mig.

Hvis du står over for en lignende udfordring, så vær modig nok til at snakke med dine forældre om det. De vil uden tvivl være interesseret i at tale med din lærer og måske også med skoleledelsen for at finde frem til en løsning.

Det er selvfølgelig ikke altid tingene bare falder på plads. Nogle gange bliver du nødt til at holde det ud. (Romerne 12:17, 18) “En af mine lærere havde en ret negativ indstilling til sine elever,” siger Tanya. “Han var ofte uforskammet over for os og kaldte os dumme. Til at begynde med fik han mig til at græde, men jeg lærte at lade være med at tage hans fornærmelser personligt. Jeg fokuserede på mit skolearbejde og var flittig i hans timer. Det førte til at han ikke længere generede mig så meget, og jeg var en af de få der fik nogenlunde karakterer. Efter to år blev læreren fyret.

Konklusion: Lær at komme godt ud af det med en vanskelig lærer, og du vil få en værdifuld livserfaring – en erfaring der kan være en stor hjælp for dig hvis du senere får en vanskelig chef. (1 Peter 2:18) Du vil også lære at sætte pris på de gode lærere du får hen ad vejen.

 

Lær mere

VÅGN OP!

Hvordan kan jeg klare presset i skolen?

Du kan føle dig presset på mange forskellige måder i skolen. Lær fem skridt der kan hjælpe dig til at mindske presset.