Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Hvordan kan jeg få tankerne væk fra sex?

Hvad du kan gøre

Tænk over hvem du omgås. Hvis dine venner og klassekammerater begynder at tale om umoralsk sex, vil det at deltage i samtalen kun gøre det vanskeligere for dig at styre dine tanker. I de fleste tilfælde kan man finde en undskyldning for at gå sin vej uden at virke selvretfærdig eller blive gjort til grin.

Ville du lade virus angribe din computer? Hvorfor så give umoralske tanker lov til at komme ind i dit sind?

Undgå umoralsk underholdning. Meget af nutidens underholdning er designet til at vække upassende seksuelle følelser. Hvad er Bibelens råd? “Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.” (2 Korinther 7:1) Undgå enhver form for underholdning der stimulerer seksuelle ønsker.

Husk dette: Seksuelle følelser er ikke i sig selv forkerte. Gud har jo skabt manden og kvinden så de føler sig stærkt tiltrukket af hinanden, og det er helt på sin plads at tilfredsstille det seksuelle behov inden for ægteskabet. Så hvis du føler en stærk seksuel trang, skal du ikke tro at du er et dårligt menneske, eller at det er umuligt for dig at bevare din moralske renhed.

Konklusion: Du kan vælge hvad du vil lade dit sind dvæle ved. Både i forbindelse med dine tanker og din adfærd kan du bevare din renhed hvis du vil!

 

Lær mere

Unge spørger, bind 1

Alkohol og stoffer, sex og moral, dating og kærester er blandt de emner der tages op.