Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

UNGE SPØRGER

Skabelse eller evolution? – 3. del: Hvorfor tro på en skabelse?

“Hvis du tror på en skabelse, vil andre måske synes at du er dum, at du holder fast ved den barnlige tro dine forældre lærte dig, eller at du er blevet hjernevasket af religion.” – Jeanette.

Har du det ligesom Jeanette? Hvis det er tilfældet, bliver du måske usikker med hensyn til din tro på en skabelse. Der er trods alt ingen der bryder sig om at blive betragtet som uvidende. Hvad kan hjælpe dig?

 Indvendinger mod at tro

1. Hvis du tror på en skabelse, vil andre tænke at du er imod videnskaben.

“Min lærer sagde at når folk tror på en skabelse, er det fordi de er for dovne til at komme med en forklaring på hvordan verden hænger sammen.” – Maria.

Hvad du bør vide: De der påstår sådan noget, er ikke klar over hvordan det virkelig forholder sig. Berømte videnskabsmænd som Galilei og Isaac Newton troede på en Skaber. Deres tro var ikke i konflikt med deres kærlighed til videnskaben. Også i dag er der forskere der heller ikke ser nogen konflikt mellem videnskaben og troen på en skabelse.

Prøv dette: Skriv ordene (med anførselstegn) “fortæller hvorfor hun tror på Gud” eller “fortæller hvorfor han tror på Gud” i søgefeltet på Watchtower ONLINE LIBRARY for at få eksempler på nogle inden for læge- og naturvidenskaben der anerkender en skabelse. Læg mærke til hvad der hjalp dem til at nå til den konklusion.

Pointen: Det at du tror på en skabelse, betyder ikke at du er imod videnskaben. Faktisk kan det at lære mere om naturens verden styrke din tro på en skabelse. – Romerne 1:20.

2. Hvis du tror på Bibelens skabelsesberetning, vil andre synes at du er en religiøs fanatiker.

“Mange betragter troen på en skabelse som en joke. De mener at beretningen i Første Mosebog bare er en god historie.” – Jasmine.

Hvad du bør vide: Folk har ofte forkerte opfattelser af Bibelens skabelsesberetning. For eksempel hævder nogle kreationister at jorden blev skabt for nylig, eller at livet blev skabt på seks dage på hver 24 timer. Bibelen støtter ingen af disse synspunkter.

  • I Første Mosebog 1:1 siges der meget enkelt: “I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.” Det er ikke i konflikt med de videnskabelige vidnesbyrd om at jorden er milliarder af år gammel.

  • Ordet “dag” som bruges i Første Mosebog, kan sigte til lange tidsperioder. I Første Mosebog 2:4 bliver ordet “dag” faktisk brugt til at beskrive alle seks skabelsesdage.

Pointen: Bibelens skabelsesberetning er i harmoni med videnskabelige fakta.

 Overvej hvad du tror på

Troen på en skabelse er ikke det samme som “blind tro”. Den hviler derimod på sunde ræsonnementer. Overvej følgende:

Alt hvad du oplever i livet, lærer dig at hvor der er noget der er designet, er der også en designer. Hvis du ser et kamera, et fly eller et hus, konkluderer du helt naturligt at der står en designer bag. Hvorfor skulle du så forkaste det logiske ræsonnement når det gælder det menneskelige øje, en fugl der flyver, eller planeten Jorden?

Noget at tænke over: Ingeniører kopierer ofte træk de ser i naturen, så de kan forbedre deres egne opfindelser, og de vil selvfølgelig gerne have at andre anerkender deres arbejde. Er det logisk at anerkende en opfinder og hans arbejde og så undlade at anerkende Skaberen og hans langt mere fantastiske design?

Er det logisk at tro at et fly er designet men at en fugl ikke er det?

 Noget der kan hjælpe dig med at undersøge kendsgerningerne

Du kan styrke din tro på en skabelse ved at undersøge de vidnesbyrd der findes i naturen.

Prøv dette: Skriv sætningen (med anførselstegn) “står der en designer bag” i søgefeltet på Watchtower ONLINE LIBRARY. Vælg nogle overskrifter der interesserer dig, i serien “Står der en designer bag?” i Vågn op! Find i hver artikel ud af hvad der er bemærkelsesværdigt ved den side af naturen der behandles. Hvordan overbeviser det dig om at der er en Designer?

Gå mere i dybden: Brug følgende brochurer til at finde flere detaljerede vidnesbyrd om en skabelse.

  • Er livet en Skabers værk?

    • Jorden er perfekt placeret og udstyret til at opretholde liv. – Se side 4-10.

    • Eksempler på design i naturen. – Se side 11-17.

    • Bibelens skabelsesberetning i Første Mosebog er i harmoni med videnskaben. – Se side 24-28.

  • Fem gode spørgsmål om livets oprindelse

    • Livet kunne ikke været opstået spontant af livløst stof. – Se side 4-7.

    • Levende organismer er for komplekse til at kunne have udviklet sig gennem planløse, spontane hændelser. – Se side 8-12.

    • Muligheden for at lagre information i den genetiske kode overgår langt moderne teknologi. – Se side 13-21.

    • Alt liv har ikke en fælles stamform. Fossilmaterialet støtter den pludselige opståen af hovedgrupper af dyr, ikke en gradvis udvikling. – Se side 22-29.

“Naturens verden er det der overbeviser mig mest af alt om at Gud findes, lige fra dyrene her på jorden til universet og den orden der findes i det.” – Thomas.

Lær mere

Hvad siger Bibelen om skabelsen?

Bibelen beskriver at Gud skabte livet i løbet af seks ’dage’. Var der tale om dage på hver 24 timer?

Skaberværket vidner om den levende Gud

Lær hvordan vi kan hjælpe andre til at forstå sandheden om Skaberen og samtidig få styrket vores egen tro på ham.

Hvad er Guds hensigt med jorden?

Bibelen forklarer hvorfor Gud skabte jorden, hvornår lidelserne vil ophøre, og hvad fremtiden bringer for jorden og dem der bor på den.