Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

UNGE SPØRGER

Skabelse eller evolution? – 2. del: Hvorfor sætte spørgsmålstegn ved evolutionen?

Alex er forvirret. Han har altid troet på Gud og på skabelsen. Men i dag påstår hans biologilærer med stor overbevisning at evolutionen er et faktum der er baseret på pålidelig videnskabelig research. Alex vil ikke virke dum. Han spørger sig selv: ’Hvis forskerne trods alt har bevist at evolutionen er sket, hvordan kan jeg så sætte spørgsmålstegn ved det?’

Har du stået i samme situation? Måske har du hele dit liv troet på det Bibelen siger: “I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.” (1 Mosebog 1:1) Men på det sidste har nogle prøvet at overbevise dig om at skabelsen er en myte, og at evolutionen er et faktum. Skal du tro på dem? Hvorfor sætte spørgsmålstegn ved evolutionen?

To grunde til at sætte spørgsmålstegn ved evolutionen

  1.   Forskere er uenige om evolutionen. Trods mange års research har forskere stadig ikke fundet frem til en evolutionsteori som de alle kan være enige om.

    Noget at tænke over: Hvis forskere ikke kan blive enige om evolutionsteorien – og de skal forestille at være eksperterne – er det så forkert af dig at sætte spørgsmålstegn ved den? – Salme 10:4.

  2. Det betyder noget hvad du tror. “Hvis livet blev til ved et tilfælde, er vores liv – og alt i hele universet – uden mening,” siger en ung mand der hedder Zachary. Han har en pointe. Hvis evolutionen var sand, ville livet ikke have nogen varig mening. (1 Korinther 15:32) Men hvis skabelsen er sand, kan vi finde tilfredsstillende svar på spørgsmål om meningen med livet og hvad fremtiden vil bringe. – Jeremias 29:11.

    Noget at tænke over: Hvordan ville det at kende sandheden om evolutionen og skabelsen gøre en forskel i dit liv? – Hebræerne 11:1.

Spørgsmål du kan tænke over

PÅSTAND: ’Alting i universet blev til ved et ukontrolleret ’big bang’.’

  • Hvem eller hvad var årsag til big bang?

  •   Hvad giver mest mening – at alt blev til af ingenting, eller at alt blev til ved hjælp af noget eller nogen?

PÅSTAND: ’Mennesker har udviklet sig fra dyr.’

  • Hvis mennesker har udviklet sig fra dyr – for eksempel fra aber – hvorfor er der da så stor forskel på menneskers og abers intelligens? *

  • Hvorfor er selv de mest “simple” livsformer utrolig komplekse? *

PÅSTAND: ’Evolutionen er et faktum.’

  • Har personen der kommer med denne påstand, selv undersøgt beviserne?

  • Hvor mange tror kun på evolutionen fordi de har fået at vide at intelligente mennesker tror på den?

^ par. 18 Nogle påstår måske at mennesker er mere intelligente end aber fordi de har en større hjerne. Men for at få svar på hvorfor dette argument ikke holder, se da brochuren Fem gode spørgsmål om livets oprindelse, side 28.

^ par. 19 Se brochuren Fem gode spørgsmål om livets oprindelse, side 8-12.