Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

UNGE SPØRGER

Hvorfor afvise pornografi?

 Vil du være i stand til det?

Hvis du bruger internettet, må du regne med at du før eller senere vil støde på en form for pornografi. “Du behøver ikke engang at opsøge det længere,” siger Hayley på 17. “Det opsøger dig.”

Pornografi kan endda friste dem der er fast besluttet på at undgå det. “Jeg sagde til mig selv at jeg ikke ville sænke paraderne, men det gjorde jeg,” siger Greg på 18. “Du kan ikke vide om det vil ske for dig.”

I dag er det lettere end nogen sinde at få adgang til pornografi. Og ved at gøre brug af sexting er der mange teenagere der fremstiller og sender deres egen pornografi.

Pointen: Du står over for en større udfordring end dine forældre eller bedsteforældre gjorde da de var på din alder. Spørgsmålet er om du vil være i stand til at afvise pornografi? – Salme 97:10.

Svaret er ja – hvis du beslutter dig for det. Men først må du være overbevist om at pornografi er skadeligt. Lad os se på nogle få myter og fakta om emnet.

 Myter og fakta

Myte: Pornografi vil ikke skade mig.

Faktum: Pornografi gør ved dit sind hvad rygning gør ved dine lunger. Det skader dig. Det nedværdiger noget Gud har skabt som et stærkt og varigt bånd mellem to mennesker. (1 Mosebog 2:24) Med tiden kan det endda føre til at du bliver ufølsom over for hvad der er rigtigt og forkert. Nogle eksperter siger for eksempel at mænd der regelmæssigt ser pornografi, er mere tilbøjelige til at have en kynisk indstilling til vold mod kvinder.

Bibelen omtaler nogle der har “mistet al moralsk sans”. (Efeserne 4:19) Deres samvittighed bliver så ufølsom at de ikke længere føler smerte ved at gøre noget forkert.

Myte: Pornografi kan lære dig om sex.

Faktum: Pornografi lærer dig at være grådig. Det reducerer mennesker til at være objekter og antyder at de udelukkende eksisterer for at tilfredsstille dine selviske behov. En undersøgelse konkluderede ikke overraskende at hvis nogen regelmæssigt ser pornografi, er det mindre sandsynligt at de vil opnå seksuel tilfredshed i ægteskabet.

Bibelen befaler kristne at afvise “utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen” – alt sammen noget som pornografi fremmer. – Kolossenserne 3:5.

Myte: De der afviser pornografi, er bare snerpede vedrørende sex.

Faktum: Folk der afviser pornografi, har et rent og ærbart syn på sex. De betragter sex som en gave fra Gud der skal styrke båndet mellem en mand og en kvinde der er gift og har forpligtet sig over for hinanden. De der har et sådant syn, har sandsynligvis lettere ved at opnå større seksuel tilfredshed i ægteskabet.

Bibelen taler åbent om sex. For eksempel siger den til ægtemænd: “Fryd dig over din ungdoms hustru ... Måtte du bestandig henrykkes af hendes kærlighed.” – Ordsprogene 5:18, 19.

 Hvordan man afviser pornografi

Hvad nu hvis du føler at fristelsen til at se pornografi er så stærk at du ikke kan modstå den? Arbejdsskemaet “Hvordan man afviser pornografi” kan hjælpe dig.

Vær sikker på at du kan afvise fristelsen til at se pornografi. Du kan også lære at holde op med at se pornografi hvis du allerede er begyndt. Du har alt at vinde ved ikke at se pornografi.

Tænk på Calvin, der indrømmer at han fik den vane at se pornografi da han var omkring 13 år. Han siger: “Jeg vidste det var forkert, men jeg kunne simpelt hen ikke modstå fristelsen til at se det. Og når jeg havde set det, havde jeg det virkelig dårligt. Til sidst fandt min far ud af det – og for at være ærlig var det en lettelse. Endelig kunne jeg få den hjælp jeg havde brug for.”

Calvin har lært at afvise pornografi. Han siger: “At jeg begyndte at se pornografi, var en stor fejl som jeg stadig må bøde for, da jeg nogle gange ser billederne for mig. Og nogle gange fristes jeg stadig til at tænke på hvordan det vil være at se på ting jeg ikke burde. Men så tænker jeg over hvor lykkelig, hvor ren og hvor lys min fremtid vil være når jeg gør tingene på Jehovas måde.”