Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

UNGE SPØRGER

Hvordan får jeg det bedre efter at vi har slået op?

“Efter at min kæreste og jeg slog op, brød jeg fuldstændigt sammen,” siger Steven. “Det var den mest intense følelsesmæssige smerte jeg nogensinde har oplevet.”

Har du prøvet noget lignende? Hvis du har, kan den her artikel hjælpe dig.

 Hvordan det føles

Et brud vil føre til smerte for begge parter.

  • Hvis det var dig der slog op, kan du måske sætte dig ind i det Jasmine siger: “Det at jeg vidste at jeg sårede en jeg holdt af, plagede min samvittighed så meget at jeg håber aldrig at opleve det igen.”

  • Hvis det ikke var dig der slog op, forstår du sikkert hvorfor nogle siger at det næsten er som at miste en i døden. “Jeg gennemgik faktisk en form for sorgproces,” siger en ung kvinde der hedder Janet. “Det indbefattede benægtelse, vrede, nedtrykthed og til sidst – efter næsten et år – accept.”

Pointen: Et brud kan få dig til at føle dig nedtrykt og fortvivlet. Det er som en bibelskribent sagde: “Nedtrykthed dræner ens livsmod.” – Ordsprogene 17:22, Bibelen på Hverdagsdansk.

 Hvad du kan gøre

  • Tal med en moden ven. Bibelen siger: “En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.” (Ordsprogene 17:17) At fortælle om dine følelser til en af dine forældre eller en moden ven kan hjælpe dig til at se tingene på den rigtige måde.

    “I flere måneder isolerede jeg mig og talte ikke med nogen om hvordan jeg havde det. Men venner kan hjælpe en til at klare det. Det var først da jeg åbnede mig for dem, at jeg fik det bedre.” – Janet.

  • Lær af det der er sket. Et andet ordsprog i Bibelen lyder: “Skaf dig visdom; skaf dig forstand.” (Ordsprogene 4:5) Ubehagelige oplevelser kan lære os meget om os selv og hvordan vi håndterer skuffelser.

    “Efter bruddet spurgte en ven mig: ‘Hvad lærte du af forholdet, og hvordan kan du bruge det du har lært, når du igen begynder at komme sammen med en?’” – Steven.

  • Bed. Bibelen siger: “Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig.” (Salme 55:22) Bøn kan hjælpe dig til at klare sorgen og se bruddet i et andet lys.

    “Bliv ved med at bede. Jehova forstår din smerte og kender situationen bedre end du selv gør.” – Marcia.

  • Hjælp andre. Bibelen siger: “[Hav] ikke hver især blot ... øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.” (Filipperne 2:4) Jo mere tid du bruger på at hjælpe andre, jo hurtigere vil du kunne få bruddet på afstand.

    “Når et forhold går i stykker, føles det som om det er verdens ende, og det gør mere ondt end fysisk smerte. Men jeg fandt ud af at man får det bedre. Jeg måtte bare give det tid, og så gik det efterhånden over.” – Evelyn.

Lær mere

VÅGN OP!

Når et forhold slutter

Hvordan kan du komme videre efter et smertefuldt brud?

VÅGN OP!

Hvad kan jeg forvente af et ægteskab? — 1. del

Hvilke fordele og udfordringer kan du realistisk set forvente dig af et ægteskab?

VÅGN OP!

Hvad kan jeg forvente af et ægteskab? — 2. del

Find ud af hvordan du kan forberede dig på ægteskabets uventede udfordringer.