Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

UNGE SPØRGER

Er jeg parat til at blive gift?

Før du kan besvare dette spørgsmål, må du finde ud af hvordan du virkelig er. Tænk over følgende:

Dit forhold til andre

Hvordan behandler du dine forældre og dine søskende? Mister du ofte selvbeherskelsen, for eksempel ved at bruge et hårdt eller sarkastisk sprog når du argumenterer med dem? Hvad er deres billede af dig? Den måde du behandler din familie på, viser hvordan du vil behandle en ægtefælle. – Efeserne 4:31.

Din personlighed

Er du et positivt eller et pessimistisk menneske? Er du rimelig, eller insisterer du altid på at tingene skal gøres på en bestemt måde, nemlig din måde? Kan du bevare roen når du er under pres? Er du tålmodig? Hvis du opdyrker Guds ånds frugt nu, vil det forberede dig til at leve i et ægteskab. – Galaterne 5:22, 23.

Din økonomi

Hvor god er du til at holde styr på dine penge? Har du ofte gæld? Kan du holde på et job? Hvis ikke, hvorfor så ikke? Er det på grund af jobbet? Eller arbejdsgiveren? Eller er det fordi du har nogle vaner eller karaktertræk du bliver nødt til at arbejde på? Hvis du har svært ved at styre dine egne pengesager, hvordan vil du så bære dig ad med at administrere økonomien for en hel familie? – 1 Timoteus 5:8.

Din åndelighed

Hvis du er et af Jehovas Vidner, hvordan står det så til med dine åndelige egenskaber? Tager du selv initiativ til at læse i Guds ord og til at deltage i forkyndelsen og de kristne møder? Den du gifter dig med, fortjener intet mindre end en åndeligt stærk partner. – Prædikeren 4:9, 10.

Jo bedre du forstår dig selv, jo bedre rustet vil du være til at finde en der vil kunne styrke dine stærke sider og ikke forstærke dine svagheder.

 

Lær mere

Hvad kan jeg forvente af et ægteskab? — 1. del

Hvilke fordele og udfordringer kan du realistisk set forvente dig af et ægteskab?

Hvad kan jeg forvente af et ægteskab? — 2. del

Find ud af hvordan du kan forberede dig på ægteskabets uventede udfordringer.